Ny strategi for civilsamfundet skal øge mangfoldigheden

Antallet af frivillige i Danmark har ikke ændret sig meget i løbet af de sidste ti år, viser rapporten ’Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012’, der netop er blevet udgivet af det Nationale Forskningscenter for Velfærd – SFI. Det har fået Frivilligrådet til at opfordre regeringen til at skabe en ny civilsamfundsstrategi, der sigter mod at få alle med.

Rapporten fra SFI understreger, at der er store forskelle på, hvem der er frivillig, og at der blandt de, som i dag udfører frivilligt arbejde, er en overrepræsentation af etniske danskere med en lang videregående uddannelse og et stort socialt netværk.

Denne skævhed i frivilligheden vil Frivilligrådet gøre op med gennem deres bud på en ny civilsamfundsstrategi.

”Vi har som samfund brug for, at flere – også særligt udsatte grupper – bliver en del af det frivillige Danmark. Målet er, at alle skal med, og at der skal være plads til alle i den frivillige verden,” siger formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetman, på frivilligrådets hjemmeside.

For at kunne fremme deltagelsen i det frivillige arbejde endnu mere og til en bredere gruppe i befolkningen mener Frivilligrådet derfor, at der skal nytænkning til i form af mere langsigtede og bæredygtige løsninger og indsatser.

Innovation og samarbejde kan fremme deltagelsen

Frivilligrådets bud på en ny civilsamfundsstrategi har derfor fokus på den innovationskraft, der allerede er i de frivillige foreninger, og rådet mener, at en styrkelse af dette kan være med til at fremme frivillige fællesskaber, der er langt mere mangfoldige end tidligere, og åbne op for folk, der lige nu står uden for det frivillige fællesskab. Strategien er baseret på tre elementer:

1) Mangfoldighed skal ses som en styrke. Der skal opstilles kvalitative mål for, hvordan man som samfund bliver bedre til at inddrage en række befolkningsgrupper i det frivillige arbejde, og hvordan man skaber nogle bedre rammer, der giver udsatte grupper adgang til nye fællesskaber. Alle har noget at bidrage med, hvis der kan skabes lokale kontekster, hvor det giver mening at deltage, mener rådet. Misbrugeren bør ikke kun være modtager af hjælp, men kan også inddrages som en ressource, der kan hjælpe andre.

2) Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde. Frivillige foreninger skal blive bedre til at åbne sig og samarbejde på tværs til gavn for lokalsamfundet – og dermed trække på hinandens viden og erfaringer på tværs af sektorer og målgrupper. Det kunne ifølge Frivilligrådet være gennem netværk, der kan styrke den gensidige læring og lokale arenaer – for eksempel lokale frivilligcentre – hvor kommunerne, borgerne og foreningerne kan møde hinanden.

3) Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet. Skiftende politiske målsætninger og prioriteringer betyder ofte kortsigtede bevillinger og puljestrukturer for de frivillige foreninger, mener Frivilligrådet, der derfor efterlyser, at en ny strategi åbner op for mere langsigtede strategier gennem grundbevilliger og større transparens i forhold til bevilliger til særlige initiativer.

Frivilligrådets bud på en ny civilsamfundsstrategi består desuden af en række målsætninger og forslag til konkrete indsatser. Rådet håber, at det kan blive et oplæg til en løbende dialog om, hvordan områdets aktører kan styrke samarbejdet og udveksle viden og erfaringer på tværs af civilsamfundet.