Nyt i Vidensbanken – Foreningsidrættens sociale kvaliteter
Ph.d. fra Syddansk Universitet giver stof til eftertanke i forhold til den gængse grundantagelse om, at alt foreningsliv fører til større social integration.
I marts forsvarede Karsten Østerlund sin ph.d., der inspireret af retorikken om foreningernes store betydning for demokratiet og teorierne om social kapital, undersøger, hvordan det rent faktisk ser ud i foreningslivet.
Selvom om undersøgelsen er foretaget i idrætslivet, er den interessant for det bredere folkeoplysningsområde og de debatter, der har været om, hvorvidt det vigtige er organiseringsformen (at vi mødes og mødes i frivillige foreninger) eller aktiviteten (hvad vi laver).
Østerlunds ph.d. nuancerer debatten og hans resultater peger blandt andet på, at der er forskel på, hvor meget social integration forskellige former for idrætsforeninger genererer. Det er altså ikke ligegyldigt for dit sociale, frivillige og demokratiske arrangement, om du går til håndbold og fodbold eller til tennis eller cykling. Meget tyder på, at holdsportsaktiviteter skaber mere social integration - og i Østerlunds forståelse mere social kapital - end individuelle sportsgrene.
I forhold til folkeoplysningens andre aktører er det altså interessant at overveje om retorikken omkring foreningslivets sociale kvaliteter holder vand på tværs af forskellige aktiviteter og - som altid – om det er det væsentligste argument i fortællingen om folkeoplysningen.
Uddrag fra det danske resume
De tre artikler medvirker på en og samme tid til at underbygge og nuancere retorikken omkring foreningsidrættens sociale kvaliteter. I tråd med retorikken viser artiklerne, at idrætsforeninger er arenaer for socialt samvær og for opbygning af fællesskabsrelationer mellem medlemmerne, ligesom det er arenaer, hvor medlemmerne tager fælles ansvar for foreningernes drift. På samme tid står det klart, at medlemmer ikke automatisk bliver frivillige, engagerer sig socialt med andre medlemmer og deltager i de væsentlige sider af foreningernes liv, som artiklerne undersøger. Foreningslivet er med andre ord så forskelligt, at det er vanskeligt at udtale sig generelt om foreningsidrættens sociale kvaliteter. (Østerlund 2014.s.4)