Vifo Artikel 20.06.2014

Vifo har fået ny adresse

Videncenter for Folkeoplysning er flyttet ind i nye lokaler i FO-Byen i Aarhus. Den nyopførte bygning blev indviet med taler, balloner og livemusik.

Skrevet af: Redaktionen
Nøgleord: Vifo

Videncenter for Folkeoplysning, Idrættens Analyseinstitut og Play the Game har fået nyt kontor i Aarhus og vil fremover være at finde i en nyopført bygning i FO-Byen midt i Aarhus.

Onsdag den 18. juni blev bygningen indviet med levende musik, balloner og taler fra blandt andre bygherren og lederen af FO-Aarhus, Torben Dreier, der i sin tale bl.a. fremhævede, at den nye bygning bliver centrum for Vifo og offentlige arrangementer.

Således vil Seniordaghøjskolen fremover dele førstesalen med Aarhus Stiftstidende, som vil bruge en ny foredragssal til en række debatarrangementer. ChangeMakers og Økogal deler første sal, mens de to øverste etager huser projektet Parat til Start. I kælderen har Jobværkstedet fået nye lokaler.

Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R), foretog den officielle ’snoreklipning’, hvorefter de mange fremmødte blev inviteret på rundtur hos projekterne og organisationerne i den nye bygning, der ud over at blive afleveret to måneder forud for tidsplanen udmærker sig ved sit lave energiforbrug.

Videncenter for Folkeoplysnings nye adresse er Frederiksgade 78B, 2. sal, 8000 Aarhus C. Hovedadressen for hele institutionen er fortsat Kanonbådsvej 4A, 1437 København K.

Billeder fra dagen

FO-Byens nye bygning

Leder af FO-Aarhus, Torben Dreier, og Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R)

Aarhus Kommunes kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R)

Balloner blev sluppet løs fra tagterrassen

Balloner blev sluppet løs fra tagterrassen

Videncenter for Folkeoplysning, Idrættens Analyseinstitut og Play the Game's nye kontor