Information om behandling af personoplysninger

Efter persondatareglerne har Videncenter for Folkeoplysning pligt til at give dig en række oplysninger i forbindelse med, at dine oplysninger bliver anvendt til forskningsformål.

Dataansvarlig

Videncenter for Folkeoplysning/Idrættens Analyseinstitut

Cvr. nr.: 27782515

Frederiksgade 78B, 2.sal

8000 Aarhus C

Kontaktinformation

Projektleder:

Malene Thøgersen

malene.thogersen@vifo.dk  

Formålet med behandlingen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge frivilligt engagement blandt efterskoleelever og friskoleelever på de skoler, der deltager i ’Frivillighedsalliancen’ og at se på elevernes engagement i sammenhæng med skolernes indsatser.  

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger (hjemlen)

Når vi indsamler, behandler og videregiver dine personoplysninger og besvarelser, sker dette med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra j, jf. artikel 89, stk. 1.

Kategorier af personoplysninger

Dataindsamlingen omfatter spørgeskemaundersøgelser på elevniveau og skoleniveau samt kvalitative interviews med elever og lærere.

Eleverne på de deltagende skoler modtager et spørgeskema ved både starten og afslutningen af skoleåret.

For at kunne sammenligne besvarelser fra eleverne i de to forskellige spørgeskemaundersøgelser indsamles i forbindelse med dataindsamlingen oplysninger om elevernes navn og fødselsdato.

I dataindsamlingen (spørgeskema, interviews mm.) indsamler vi derudover alene almindelige oplysninger om elevernes fritidsinteresser, frivillige engagement og trivsel. Vi indsamler og behandler ikke følsomme oplysninger.

Behandling af personoplysninger

Resultaterne offentliggøres i en form, så besvarelser fra enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Personoplysninger og besvarelser behandles altid fortroligt og anvendes udelukkende til statistik og i videnskabelige øjemed. Besvarelser kan blive brugt i andre forskningsprojekter. Dette vil ske helt i overensstemmelse med databeskyttelseslovens regler for, hvordan det må gøres.

Modtagere af personoplysninger

Når oplysninger behandles til forskningsformål, kan de ikke anvendes til andre formål. Eventuelle modtagere af dine personoplysninger vil derfor altid være forskere, og videregivelse sker altid i overensstemmelse med databeskyttelseslovens regler. 

Databehandlere

Idrættens Analyseinstitut opbevarer i nogle tilfælde indsamlede personoplysninger hos vores databehandlere. I disse tilfælde er der indgået databehandleraftaler for at sikre, at sikkerhedskravene i databeskyttelsesforordningen er opfyldt, og at der alene handles efter instruks.

Tidsperiode

Personoplysninger vil blive opbevaret i op til fem år, efter undersøgelsen er afsluttet. Derefter bliver personoplysninger enten slettet eller arkiveret efter gældende regler. Hvis oplysningerne arkiveres hos Rigsarkivet, må de stadig udelukkende anvendes til forskning, og anvendelsen skal godkendes af Idrættens Analyseinstitut og Datatilsynet.

Dine rettigheder

Når vi behandler personoplysninger, har respondenter en række rettigheder, som kan gøres gældende over for Idrættens Analyseinstitut. På https://www.vifo.dk/om-os/persondatapolitik/ er disse rettigheder uddybet.