Program for konferencen 'Engagement og indflydelse i en tid med forandring'

Åbning af konferencen

10.00
Lokale: Konference 1

Velkommen til konferencen

Carl Holst, formand, Videncenter for Folkeoplysning

Velkommen til Horsens

Peter Sørensen, borgmester, Horsens Kommune

Velkomst og sang samt introduktion til konferencen

Henriette Bjerrum, centerleder, og Søren Ørgaard, direktør, Videncenter for Folkeoplysning

Foreningsliv i Danmark

10.50
Lokale: Konference 1
Ordstyrer: Søren Ørgaard

Foreningslivet i Danmark

I løbet af de seneste 20 år har samfundet forandret sig, men hvordan ser det ud med foreningslivet? Med udgangspunkt i resultaterne fra en ny undersøgelse giver oplægget en status på foreningslivet anno 2024 og et indblik i de vigtigste udviklingstendenser siden 2004: Hvordan har foreningslandskabet udviklet sig? Og hvordan står det til med frivilligheden, foreningsdemokratiet og foreningernes samfundsengagement?

Malene Thøgersen og Frederik Petersen, Videncenter for Folkeoplysning

Paneldebat: Foreningslivets rolle i et samfund i forandring 

Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater sætter den efterfølgende paneldebat fokus på foreningslivets rolle i et samfund i forandring. Hvad er de mest centrale udfordringer for fremtidens foreningsliv, og hvor er der stadig uforløste potentialer?  

• Bjarne Ibsen, professor emeritus, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet
• Lene Paik Hesselvig, leder af Fritid, Horsens Kommune 
• Erik Korup Pedersen, næstforperson, DUF
• Per Paludan Hansen, formand, DFS

Civilsamfundet i den grønne omstilling 1: Den grønne trepart

13.00 
Lokale: Konference 1
Ordstyrer: Malene Thøgersen

I de 23 lokale grønne treparter er de lokale naturorganisationer tiltænkt en central rolle i arbejdet med at sikre lokal forankring og ejerskab i arbejdet med arealomlægning. Men hvad er det for en rolle, de som civilsamfundsaktører står overfor? Denne session dykker ned i de grønne organisationers rolle i den grønne trepart – fra et forskningsperspektiv, et organisationsperspektiv og et kommunalt perspektiv.

Frivillige foreningers rolle i de lokale grønne treparter

Lars Skov Henriksen leder forsknings-praksisprojektet ’Lokal Grøn Kapacitetsopbygning’ og giver et indblik i udfordringer og potentialer ved involvering af det lokale civilsamfund i en så omfattende opgave som den grønne trepart. Hvilke demokratiske potentialer er der? Og hvilke forhold bliver afgørende for, om de lokale naturorganisationer lykkes med at opnå politisk indflydelse?

Lars Skov Henriksen, professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Fælles grønt forslag som vejen til indflydelse?  

Nogle går på jagt, nogle kigger på fugle, mens andre mere bredt arbejder for mere plads til naturen. De lokale naturorganisationer har forskellige beskyttelses- og benyttelsesinteresser og har ikke nødvendigvis arbejdet sammen før. Men i de lokale grønne treparter skal Danmarks Naturfredningsforening repræsentere dem alle sammen som den eneste naturorganisation ved forhandlingsbordet. Hør om arbejdet med at skabe fælles grønt fodslag i en af de lokale treparter.  

Hanne Wind-Larsen, repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening i den lokale grønne trepart i Randers Fjord 

Civilsamfundets rolle i Grøn Trepart – et kommunalt perspektiv

Kommunerne er helt centrale aktører i de lokale grønne treparter, men hvordan ser civilsamfundsorganisationernes rolle i processen ud fra et kommunalt perspektiv?

Kort replik fra Birgit S. Hansen, KL's repræsentant for Grøn Trepart

Frivilligt engagement som løftestang?

13.00 
Lokale: A1+2
Ordstyrer: Henriette Bjerrum

Små landsbysamfund bliver mere og mere affolket, og der kan i visse tilfælde være tale om decideret landsbydød. Men samtidig er danskernes livskvalitet ofte højere blandt dem, der bor på landet, end i byerne. I denne session stiller vi skarpt på frivillige og foreningernes roller og potentialer i fremtidens landområder. Er der inspiration at hente i arbejdet med at genoplive bymidter? 

Det frivillige forretningsliv

I mange landsbyer flytter forretningslivet ud, før menneske gør. Det giver både tomme gader og funktionstømte landsbyer. Også her er de frivillige kræfter klar til at tage fat. Tobias Gandrup har blandt andet forsket i landsbyernes kamp for at bevare den lokale købmand. Hør om, hvad det kræver af de frivillige og kommunen, hvis det skal lykkes at have et aktivt, frivilligt forretningsliv, også i de små byer.

Tobias Gandrup, lektor, SDU

Selvstyrende landsbyer som løftestang for lokal udvikling?

Jo mindre byer, jo mere aktive er foreningslivet i at skabe liv i lokalsamfundet. Men når der skal løftes velfærds- og driftsopgaver, skal der et bredere engagement til. Evald Bundsgaard introducerer os til de selvstyrende landsbyer med fokus på både deres engagement, handlekraft og de barrierer, der er for at de måske kan vende udviklingen i landdistrikterne.

Evald Bundgaard Iversen, lektor og centerleder, CISC, SDU 

Butiksdøden i byerne – en gave til foreningslivet?

Der har gennem flere år været en opmærksomhed på, at vores bymidter er under forandring. Der bliver færre aktiviteter, der kræver, at vi tager ’til byen’, og mange butiksvinduer står tomme i det, der tidligere var centrale indkøbsgader og veje. Lokale og Anlægsfonden har sammen med Grundejernes Investeringfond og BARK Rådgivning gennemført en case-baseret undersøgelse af de tomme vinduers potentiale. Hør om ’Det åbne vindue’, og tag del i debatten om, hvordan udviklingen vendes og om potentialerne både for byerne og for fritidslivet.

Oliver Vanges, udviklingskonsulent, Lokale og Anlægsfonden

Unges engagement 1: Fritidsliv og folkeoplysning – også for de unge? 

13.00 
Lokale: B1+2
Ordstyrer: Line Bilberg

Foreningsliv skaber trivsel. Fakta eller myte?

Unge gider ikke foreningsfællesskaberne. Eller hvad?

Sammen med Idrættens Analyseinstitut ser vi på nogle af de fortællinger, der går om unge i foreningslivet, og med udgangspunkt i vores undersøgelser og analyser forsøger vi at be- eller afkræfte myter om unge i foreningslivet. 

Medbring gerne en myte, vi skal teste af.

Niels Anton Toftgård, Mette Eske og Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut

Civilsamfundet i den grønne omstilling 2: Fællesskabernes potentialer

14.30 
Lokale: Konference 1
Ordstyrer: Frederik Petersen

Den grønne omstilling handler ikke kun om teknologi og store investeringer, men om hverdagens praksisser, værdier og fællesskaber. Her spiller foreningsliv, lokale fællesskaber og folkeoplysningen en potentiel nøglerolle, men ofte er de ikke i centrum af den grønne dagsorden. Hvordan arbejder forskellige dele af civilsamfundet med den grønne omstilling? Og virker det?    

Grønne fællesskaber som omstillingsmotor?

De fællesskaber og foreninger, vi engagerer os i, har betydning for vores hverdagsliv. Det vi gør, når vi er sammen, og måden, vi gør det på, kan have betydning for vores grønne valg. Det peger ny forskning i hvert fald på. En undersøgelse fra SAMSKAB på Københavns Universitet sammenligner medlemmer af fire forskellige grønne fællesskaber med en gruppe repræsentative danskeres fodaftryk. Resultaterne peger på, at medlemmer af grønne fællesskaber bliver mere og mere miljøbevidste over tid.  

Quentin Gausset, lektor, Københavns Universitet  

En platform for indflydelse

Grønt Omstillingsforbund – Roskilde eksperimenterer med en helt ny type af oplysningsforbund. Her er læringen både et mål og et middel til at stimulere til handling på tværs af civilsamfund, det offentlige, erhvervsliv og forskning/uddannelse. Med mottoet ’Læring, handling og fællesskab’ søger GO-Roskilde at skabe platforme og netværk, der går sammen om at sætte fart i den grønne omstilling. Hør, hvordan det foregår i praksis.

Nils Boesen, sekretariatsleder, GO-Roskilde 

Grøn kultur – en replik

Center for Bæredygtighed i Kulturlivet har undersøgt kunst- og kulturinstitutioners arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed. Jacob Teglgaard har kigget dybt i både tal og cases og giver et perspektiv på civilsamfundets potentialer for at styrke en bæredygtig, grøn folkeoplysning.

Jacob Teglgaard, projektleder og formidler, Kulturens Analyseinstitut

Kommunerne og folkeoplysningen 1: Fra tilsyn til samskabelse – når kommunen tager teten

14.30
Lokale: A1+2
Ordstyrer: Henriette Bjerrum

64 pct. af kommunerne svarer i undersøgelsen ’Folkeoplysningen i kommunerne’, at de oplever udfordringer i forhold til administrationen af folkeoplysningsloven. 45 pct. svarer, at udfordringerne er relateret til afgrænsningen af den folkeoplysende virksomhed. Samtidig er der kommuner, der prøver grænserne af og sætter fokus på alle de muligheder loven giver. 

Få et indblik i, hvordan kommunerne på landsplan arbejder med brugerinddragelsen på folkeoplysningsområde, og mød to kommuner, der gennem omfattende dialog med foreningslivet sætter spot på nytænkning, samarbejder og udvikling.

Når det tværkommunale samarbejde styrker samskabelse

Skal samarbejdet mellem kommune og foreninger fungere, er kommunens rolle som brobygger vigtig. Med et fælles ønske om at få ældre borgere aktive i foreningslivet, har KFUMpluz, Fritid og Idræt samt Sundhed og Træning i Kolding Kommune samarbejdet om projekter, der gør det lettere at hjælpe mennesker, der står uden for fællesskaber, ind i foreningslivet.  
Hør, hvordan Kolding Kommune arbejder på tværs af afdelinger og sammen med foreningslivet. Hør om deres erfaringer med parallelle forløb med samme forening og deres ambitioner for samarbejde fremover.

Didde Erlang Madsen fysioterapeut i Sundhed og Træning og Mie Skrædderdal, Udviklingskonsulent i Fritid og Idræt, Kolding Kommune

For og med folket - Folkeoplysningslaboratoriet

Med en målsætning om at være foregangskommune inden for folkeoplysning og aktivt medborgerskab har Folkeoplysningsudvalget i Roskilde Kommune sammen med forvaltningen sat et udviklingseksperiment i søen. Hør om målsætningerne, om nytænkning, om samskabelsesprojektet og om den kulturforandring, det skabte.

Trine Bendix Knudsen, kultur-, biblioteks- og idrætschef, Roskilde Kommune

Unges engagement 2: Frivillighed på skoleskemaet

14.30 
Lokale: B1+2
Ordstyrer: Line Bilberg

Kan frivillighed læres i skolen? Og hvordan kan ungdomsskolen understøtte unges frivillighed i foreningslivet? 

Bliv klogere i denne session, hvor Frivillighedsalliancen og Trænerakademiet i Odder deler ud af deres erfaringer med at sætte frivillighed på (ungdoms)skoleskemaet. 

Vifo fortæller også udvalgte foreløbige resultater fra følgeforskningen på Frivillighedsalliancen. 

I anden del af sessionen laver vi en åben ’markedsplads’, hvor 12 unge, der har deltaget i Frivillighedsalliancen, deler ud af deres erfaringer, og du har mulighed for at stille dine spørgsmål og få unges perspektiver på dine egne projektidéer. 

• Line Bilberg, senioranalytiker, Videncenter for Folkeoplysning 
• Elever og lærere fra Middelfart Friskole og Ryslinge Efterskole
• Morten Graff, akademileder, Trænerakademiet i Odder kommune
• Tinna Ølholm Jørgensen, projektleder, Frivillighedsalliancen 

Udflugt: En skov for alle?

14.30 
Lokale: Udflugt ud af huset
Ordstyrer: Søren Ørgaard

14,5 pct. af Danmark er dækket af skov. Målet i den nationale skovplan er, at det tal skal være 20 pct. Med trepartsforhandlingerne i fuld gang, er udviklingen sat i gang. Men skovrejsningen har gang i debatten. Hvad skal skoven kunne? Og bliver der plads til fritiden.

I Horsens Kommune er arbejdet med skovrejsning godt på vej. Nord for byen er maskinerne klar til at gå i gang med at skabe det, der bliver Højballe skov, og lige over for hotellet er Rugballegård skov 

Kom med på rundvisning i Rugballegård skov, hvor Naturstyrelsen i 2013 gik i gang med at rejse 161 hektarer bynær skov. Anders Busse Nielsen giver indblik i, hvordan en skov bliver til og borgernes rolle i processen. Hør hvordan skov kan skabe drikkevandsbeskyttelse, øget biodiversitet, kulstofbinding, attraktiv bosætning, og vær med til at diskutere fritidslivets plads i naturen med blandt andet Jens Øyås Møller og Casper Due Fogt. 

Vi hopper på cyklerne, så vi kan se forskellige steder i skoven.

Der er max. 16 pladser på sessionen. Tilmelding foregår i registreringen efter først-til-mølle-princippet. 

Anders Busse Nielsen, projektleder, Naturstyrelsen
Jens Øyås Møller, udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden
Casper Due Fogt, fritidskonsulent, Horsens Kommune

Folkeoplysningsloven – kludetæppe eller rød tråd? 

16.00 
Lokale: Konference 1
Ordstyrer: Malene Thøgersen

Folkeoplysningsloven giver kommunerne stor frihed, men også mange dilemmaer. Samtidig er det en rammelov med mange regler og paragraffer, og der er kommet flere til over tid. Kan et juridisk blik på loven guide kommunerne og aktørerne bedre på vej?

Lys over lov

Mange kommuner oplever udfordringer ved administrationen af folkeoplysningsloven, men nu er der hjælp på vej gennem en kommende bog, der vil kaste juridisk lys over folkeoplysningslovens mange krinkelkroge. Karsten Naundrup Olesen fremlægger tankerne bag sit bogprojekt med udgangspunkt i centrale tematikker og problemstillinger i loven.

Karsten Naundrup Olesen, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Tre spørgsmål til professoren

Journalist Jonna Toft fra Fritid & Samfund interviewer Karsten Naundrup Olesen med udgangspunkt i tre konkrete juridiske dilemmaer i folkeoplysningsloven. Undervejs er der mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen.

Jonna Toft, journalist, sekretariatschef, Fritid & Samfund

Karsten Naundrup Olesen, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Kommunerne og folkeoplysningen 2: Medskabelse – Når vi skal have flere med 

16.00 
Lokale: A1+2
Ordstyrer: Henriette Bjerrum

Langt de fleste foreninger har fokus på deres kerneaktiviteter og interessevaretagelse. Selvom undersøgelsen ’Foreningsliv i Danmark’ viser, at 25 pct. af foreningerne engagerer sig i generelle politiske emner, er der flere af de store samfundsmæssige dagsordener, der kræver et bredt folkeligt engagement. Men hvem træder så til? Hør om to kommunale eksempler på samspil med aktive borgere.  

Demokrati for alle

Borgerservice i Aarhus Kommune arbejder i tæt samarbejde med foreninger og civilsamfund for at opbygge tillid, styrke selvtillid og skabe adgang til demokratiske fællesskaber. Hør hvordan lokalpolitiske dagsordener kan bringes i øjenhøjde og danne ramme for meningsfuld dialog mellem borgere og politikere. Borgerservice og Demokrati i Aarhus Kommune er også valgansvarlige, så mød deres tætte samarbejdspartnere fra FO Aarhus.

Charlotte Sabro Dybdahl, projekt- og udviklingsmedarbejder, FO Aarhus 

Klimalandsbyerne i Skive: Når borgere og fællesskaber træder til

Klimaudfordringer kan kommunen ikke løse alene – og når store dagsordener kræver folkelig handling, opstår behovet for nye samarbejder mellem kommune, foreningsliv og aktive borgere. I Skive Kommune har Klimalandsbyerne vist, hvordan kommunen og de lokale fællesskaber kan arbejde sammen om lokale grønne initiativer. Oplægget giver erfaringer med samspillet mellem borgere, foreninger og kommune – og hvad der skal til for at skabe mobilisering og engagement.

Klimalandsbyerne er en del af projektet Speak Up som er finansieret af EU’s Interreg North Sea program.

Signe Bak Jørgensen, projektleder i Energibyen Skive, Skive Kommune, og Hanne Sowinski, lokal ildsjæl og frivillig

Unges engagement 3: Samtalesession: Fritidsliv og folkeoplysning som nøgle til fællesskab og fremtid – hvordan løfter vi sårbare unge?

16.00 
Lokale: B1+2
Ordstyrer: Maja Pilgaard

Hvordan kan fritidslivet og folkeoplysningen være mere end bare aktiviteter, men en reel løftestang for unge, der kæmper med ensomhed, mistrivsel, eller står uden for job og uddannelse? I denne samtalesession møder du tre aktører, der på hver deres måde arbejder for at åbne fællesskaber for flere unge. Så kom og hør mere om fritidspasset, ungeløftet og spejdermetoden. Sammen undersøger vi, hvad der virker, hvor barriererne ligger, og hvordan vi kan styrke indsatsen.

• Ungeløftet – Betina Egede Jensen, generalsekretær, Højskolerne 
• Fritidspas og fritidsvejledning – Anna Bjørn Esbjerg, fritidsvejleder, Sport og Fritid, Aarhus Kommune 
• Spejdermetoden – Morten Gade, generalsekretær, DDS
• Kulturpas – Per Kjærgaard Paulsen, administrationschef, Opgang2

I samarbejde om forandring – daghøjskolernes betydning i kommunerne

16.00 
Lokale: Havestuen
Ordstyrer: Pia Seidler Cort

Siden slutningen af 1970’erne har daghøjskolerne bidraget med folkeoplysende læringsmiljøer lokalt i kommunerne, fra kunstneriske forskoler til uddannelses- og jobforberedende forløb. Det viser en af Vifos rapporter fra 2025. Alligevel er de i dag kun til stede i ganske få kommuner. Hvad skyldes udviklingen? Og hvad er en daghøjskole egentlig i dag?

Livslang læring i politiske vinde

Fra et forskningsperspektiv beskriver Pia Cort de nationale og internationale policy bevægelser, der har haft betydning for folkeoplysende voksenuddannelse gennem de sidste 20 år.

Pia Seidler Cort, ph.d.-lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Tre eksempler på daghøjskole i dag

Daghøjskoleleder Elise Greve fortæller, hvordan Daghøjskolen i Randers arbejder med hverdags- og livsmestring, både for daghøjskolens deltagere, men også for dem, som er pårørende til mennesker med neurodivergens, gennem deres nye projekt støttet af Trygfonden. 

Derpå fortæller forstander Nis Peter Nissen fra Daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus, hvordan internationalt engagement og civilsamfundsopbygning kan starte ’glokalt’ og mobilisere international europæisk handlekraft gennem folkeoplysende metodeudvikling. Og endda få en pris for det ved Erasmus+.

Endelig fortæller forstander Rikke Herold fra Byhøjskolen i Aarhus, hvordan engagement og styrken til at tro på sig selv og sin kreativitet opstår gennem fællesskab, faglighed og høje krav til håndværket. Gennem fordybelse, disciplin og eksperimenterende praksis skabes robuste fællesskaber, der både bidrager til det lokale kulturliv, til unges mod til valg og dermed også til aktiv deltagelse i samfundet. 

Daghøjskolerne i kommunerne

Som afslutning på sessionen reflekterer byrådsmedlem i Aarhus, Mahad Yussuf, over, hvad han særligt mener daghøjskolerne kan, hvilken værdi de har for kommunerne, og hvordan de kan understøttes og udvikles lokalpolitisk.

Musik med Frontsession i Havestuen

Kom og vær med fra kl. 17-17.30, når Frontsession fra Byhøjskolen i Aarhus demonstrerer elevernes arbejde med lydproduktion og giver os mulighed for at afprøve vores evne til at lytte, skabe resonans og tromme i takt via musikken. Det sker i Havestuen.

Discgolf

Tag en aktiv pause før middagen og vær med til en omgang discgolf i parken. Analytiker ved Vifo, Frederik Petersen, styrer løjerne. Vi mødes foran receptionen kl. 17.15.

Verdensdans

En times bevægelse og dans, hvor vi dykker ned i dansestile fra forskellige verdensdele. Workshoppen undervises af Linett Mertz, som i mange år har fordybet sig i verdensdanse, og hvordan disse præsenteres i en legende og energisk ramme. 

Linett fortæller om workshoppen: ”Vestafrikansk afro, latinamerikansk reggaeton og cubansk salsa vil være nogle af genrerne, vi vil hilse på. Verdensdans denne aften bliver på et niveau, hvor alle kan deltage, med fokus på fællesskab, god energi og sjove øjeblikke, som I forhåbentlig kan tage med videre til konferencens efterfølgende program. Alt foregår i en stor gruppe uden mål om en færdig koreografi. Vi skal høre ny musik og krydre workshoppen med kendte bangers, I ikke kan stå stille til!”

Få lidt sødt til aftenkaffen eller popcorn, mens du følger valget. Baren er åben.