Brugerinddragelse i folkeoplysningen skifter fokus mod udvikling
Nye tal fra Vifos undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’ viser, at § 35, stk. 2-udvalgene, der skal sikre brugerinddragelsen på folkeoplysningsområdet, får flere opgaver med udvikling og færre med sagsbehandling. Men udvalgene ligner i øvrigt sig selv i forhold til størrelse og sammensætning.
De brugere, som inddrages i kommunernes arbejde med folkeoplysning gennem de lovpligtige § 35, stk. 2-udvalg, får i dag andre opgaver end tidligere. Det viser den tredje udgave af undersøgelsen ’Folkeoplysningen i kommunerne’, som belyser udviklingen i brugerinddragelsen med data fra både 2014, 2018 og 2023.
Kommunerne har stor frihed til selv at træffe beslutninger om udvalgets sammensætning og kompetencer, og undersøgelsen fra 2023 viser, at en større andel af kommunerne end tidligere har givet § 35, stk. 2-udvalgene kompetence til at skabe udvikling på folkeoplysningsområdet.
Som det fremgår af figur 1, angiver flere kommuner således, at udvalget ’inddrages i udviklingen af kommunens særlige tiltag og projekter på området’, og at udvalget selv tager ’initiativ til særlige projekter og tiltag på området’.
Omvendt er der et fald i andelen af kommunerne, som angiver, at udvalget har kompetence til at behandle konkrete sager. Således er der færre udvalg, der fordeler puljemidler, laver forslag til fordeling af tilskud, anviser lokaler eller har andre sagsbehandlende og kontrollerende funktioner.
F.eks. er andelen af kommuner, hvor udvalget ’påser, at tilskuddet ydet efter folkeoplysningsloven er anvendt i overensstemmelse med loven og de fastsatte regler’ faldet fra 71 pct. i 2014 til 60 pct. i 2023. Tilsvarende er andelen, der 'afgiver forslag til kommunalbestyrelsen om rammens fordeling mellem områderne’ faldet fra 68 pct. i 2014 til 52 pct. i 2023.
Figur 1: § 35, stk. 2-udvalgenes kompetencer 2014-2023 (pct.)
Figuren viser kommunernes svar på spørgsmålet: ’Hvilke af de følgende kompetencer har udvalget/udvalgene?’ (2014: n=82 kommuner, 2018: n=83 kommuner, 2023: n=82 kommuner). Som det fremgår af figuren, indgår enkelte kompetencer først fra 2018 og frem, da de blev formuleret på baggrund af kommunernes uddybende svar på ’andre kompetencer’ i den første undersøgelse.
Tallene i figur 1 tyder på, at flere kommuner arbejder med at gentænke udvalgets rolle, hvilket også er tydeligt i flere kommuners uddybende svar til undersøgelsen:
”Udvalget er i den indeværende periode meget aktive omkring udvikling på folkeop-lysningsområdet. De er primus motor for idræts- og fritidspolitikken og arbejder meget med udvikling af handlinger i forhold til denne.”
”Vi har arbejdet på mere udviklingsorienteret arbejde i udvalget, hvorfor administrationen af puljer, godkendelser med mere nu ligger i administrationen og ikke i udvalget.”
”Udvalget har et større engagement og tager initiativer til nye indsatser.”
Uddybende svar i spørgeskemaundersøgelsen
Udvalgene har stadig samme størrelse og sammensætning
Selv om der er sket forskydninger i udvalgenes kompetencer, er der stor stabilitet over tid i forhold til udvalgenes størrelse og sammensætning. Gennemsnitligt har udvalgene 11 medlemmer og holder seks møder om året
I § 35, stk. 2-udvalgene, fylder idrætsforeninger mest efterfulgt af aftenskoler og uniformerede korps, mens øvrige aktører fylder mindre i det samlede billede.
Figur 2: § 35, stk. 2-udvalgenes sammensætning (pct.)
Figuren viser, hvor stor en andel af det samlede medlemstal i § 35, stk. 2-udvalgene de respektive områder udgør, baseret på kommunernes svar på spørgsmålet: ’Angiv antallet af repræsentanter for hver af de følgende typer af aktører’. Det er kun antallet af forenings-/områderepræsentanter, der indgår i figuren, mens politikere og øvrige aktører uden stemmeret ikke indgår (n=77 kommuner).
Fakta om undersøgelsen
Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner.
Undersøgelsen er sendt ud pr. mail til kultur- og fritidsforvaltningerne og er gennemført i perioden juni-december 2024. Kommunerne har besvaret undersøgelsen med udgangspunkt i aktiviteter og regnskabstal for 2023.
94 kommuner har bidraget til undersøgelsen, men der er forskel på svarprocenten på tværs af undersøgelsens temaer.
Ud over data fra spørgeskemaundersøgelsen indgår der også data om kommunale tilskudsordninger og kommunale folkeoplysningspolitikker i undersøgelsen.
Vifo har tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser med udgangspunkt i 2014-tal og 2018-tal, hvilket har givet mulighed for at følge udviklingen på området over tid.
