Coronakrisen presser yogalærerne, som nu vil kortlægge branchen

Først blev de ramt af en coronanedlukning ligesom resten af Danmark, så røg de ind i et forsamlingsforbud på 10 personer, og nu er Danmark igen ramt af nedlukning. Yogabranchen er ligesom mange andre hårdt ramt af coronakrisen. Og det går især udover de selvstændige yogastudier, siger Mia Mourier, der er forperson for Danske Yoga- og Meditationslærere (DYOM), som blev stiftet i foråret, da den første nedlukning ramte landet.

”Vi har at gøre med små selvstændige yogalærere og ikke folk med kæmpe investorer i ryggen eller med en stor kassekredit. Der har ikke været økonomisk hjælp at hente siden september, fordi yogalærerne ikke kan opfylde de krav, der er for at få del i hjælpepakkerne,” forklarer hun.

Yogaundervisere arbejder på tværs af sektorer

Udfordringen for mange yogaundervisere er, at de ofte har flere forskellige typer af arbejdsgivere og arbejdssteder, forklarer Henriette Bjerrum, der er centerleder i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo).

”Vores tidligere undersøgelser af yogalærere og aftenskolelærere viser, at de undervisere, der skal skabe en fuld indtægt, ofte har noget af en ’kludetæppeøkonomi’ og henter deres indtægter fra en blanding af foreningsliv, aftenskoler, fitnesscentre og private yogastudier,” siger hun.

Ifølge Mia Mourier fra DYOM er det netop problemet, for det kan betyde, at nogen af dem kommer til at falde igennem, når de skal søge støtte fra hjælpepakker.

”Når man får sin løn flere steder fra, så betyder det også noget i forhold til, hvor vores medlemmer kan søge støtte. De fleste selvstændige har indtil nu haft svært ved at opfylde kravene til at søge hjælpepakkerne, blandt andet fordi det ofte tager et par år, før man har fået sit yogastudie op at køre, så man kan fremlægge et økonomisk tab, der er stort nok til at få det dækket,” siger Mia Mourier.

Hun påpeger også, at yogastudierne ikke hører ind under kategorien ’idrætsforeninger’, og derfor kan de ikke få del i de mange millioner, der er uddelt til den sektor.

DYOM arbejder for at få oprettet en branchekode

Mia Mourier er i løbende dialog med Kulturministeriet og glæder sig over, at der nu ser ud til at komme en hjælpepakke, som indbefatter de selvstændige, men det ændrer ikke på, at mange selvstændige har stået uden hjælp fra 31. august, hvor hjælpepakkerne stoppede, men hvor de gældende kvadratmeter- og afstandskrav og forsamlingsforbud i yogastudierne fortsatte.

Derfor arbejder DYOM på at få lavet en brugerundersøgelse, der skal afdække, hvor stort et økonomisk tab der er tale om, og hvor mange yogalærere der er ramt af krisen, så de kan præsentere resultaterne for Kulturminister, Joy Mogensen efter jul.

”Problemet er, at vi ikke har en branchekode, så vi har ikke noget overblik over, hvor mange yogalærere den her krise går ud over. Et af vores langsigtede mål er derfor at få defineret os som faggruppe og lavet en brancheorganisation,” forklarer Mia Mourier.

Undersøgelsen forventes færdig i januar, hvor der igen er sat et møde op med ministeriet.

”Indtil nu kan jeg kun udtale mig om, hvad jeg hører på vandrørene, men det er svært at få at vide, hvordan det står til økonomisk. Typisk udbyder yogastudierne et medlemskab til en hel sæson, men hvis medlemmerne ikke ved, om holdet bliver gennemført, og hvis yogaeleverne derudover får at vide, at det står skidt til med økonomien, så melder de sig ikke til,” siger hun.

Henriette Bjerrum er ligeledes interesseret i, hvor meget nedlukningen og de skærpede restriktioner har og får af betydning for branchen.

”Hvis coronanedlukningen har betydet, at flere af de private studier må lukke, bliver det interessant at se, hvordan yogamarkedet vil udvikle sig. For brugerne af de private yogastudioer er yogaen ofte en del af en livsstil, hvor det filosofiske og religiøse aspekt af yogaen også har en del plads. Så det bliver spændende at følge, om de ønsker at benytte yogatilbud i andre regi,” siger hun.

Kulturbærende yogastudier lukker ned

Et af de yogastudier, der allerede har drejet nøglen om, er Hamsa Yoga i København, som har eksisteret i 16 år, og den tendens er problematisk, mener Mia Mourier.  

”Nogle af dem, der må lukke ned, er studier, der normalt sørger for at forsyne branchen med veluddannede yogalærere. Det ser vi som et potentielt problem, for vi er jo ikke bare sat i verden for at komme igennem den her krise. På lang sigt skulle vi gerne kunne sikre, at den høje faglighed bibeholdes og stadig indeholder det fulde aspekt af yogaen,” siger Mia Mourier.

I 2014 lavede Vifo en undersøgelse af yogauddannelserne og identificerede dengang 48 uddannelsessteder. Ifølge Henriette Bjerrum er der helt sikkert endnu flere uddannelser nu, og hun understreger også, at yoga er en international trend, hvor danskere rejser ud til kurser, og hvor internationale lærere kommer til Danmark for at undervise.

”Yogamarkedet er hele tiden i udvikling. Men det, der sikkert ikke er ændret siden 2014, er, at der både er personbårne uddannelser, som er knyttet til personer og særlige studier, og så de mere standardiserede uddannelser, der er forbundet med fitnesscentre eller internationale yogatrends. De sidstnævnte vil sikkert fortsætte uden ændringer, mens de person- eller studiebårne uddannelser nok skal dukke op igen, selvom nogle af dem er bukket under i krisen,” siger hun.