Folkeoplysningens Laboratorium har skabt nye fællesskaber i Roskilde Kommune

I 2023 tog Roskilde Kommunes folkeoplysningsudvalg initiativ til at etablere Folkeoplysningens Laboratorium (Folkelab), der skal give foreninger og aftenskoler mulighed for at udvikle sig selv og prøve nye ting af. Det har foreløbigt to projekter haft succes med. 

Formålet med Folkelab er at nytænke folkeoplysningen ved at løse en udfordring på en ny måde. Det gør initiativet Bordtennis med socialt ansvar for eksempel ved at give plads til, at sårbare, udsatte og folk med mindre fysiske handicaps kan mødes en gang om ugen i Viby Idrætscenter for at spille bordtennis - uden at være medlem af en forening, men ved at betale et årligt kontingent på 200 kr. til foreningen SIND, som står for lokaleleje. 

Bordtennis med socialt ansvar 

Bag projektet står ildsjælen Egon Christensen, som er ambassadør i FolkeLab.  

Eksperimentet startede simpelt med en ugentlig bordtennistræning og hallens gamle bordtennisbord. Rekrutteringen af deltagere skete gennem Facebook, mund-til-mund og flyers, der blev hængt op i lokalområdet blandt andet på bosteder.  

Siden er der blevet doneret flere bordtennisborde til eksperimentet via Facebook og netværk. 

“Jeg tror ikke, der er nogen i Viby, der ikke ved, at det er mig, der står for bordtennis,” fortæller Egon Christensen. 

I dag er de en gruppe på 12-16 personer, som mødes hver uge og spiller bordtennis.  

“Og der dukker stadig nye op,” fortæller Egon Christensen.   

Det sociale i højsædet 

Ifølge Egon Christensen har bordtenniseksperimentet fanget nogle mennesker, som ikke har andre steder at gå hen. 

“Det har fået nogle mennesker ud af ensomhed, at de har noget at gå til, sammen med andre,” fortæller han.  

Hos Bordtennis med socialt ansvar handler det om mere end bare at spille bordtennis. Det handler om at være en del af et fællesskab. 

“Deltagerne kan sidde ned i 10 minutter og drikke kaffe, spille bordtennis i 10 minutter og sætte sig ned igen i 10 minutter. Nogle gange glemmer de at spille bordtennis, og så sidder de bare og snakker og drikker kaffe. Af og til er der nogle, som bliver hængende bagefter, fordi de pludselig har oplevet noget, som de har behov for at vende,” fortæller Egon Christensen.  

Et af de særlige tiltag ved bordtennisprojektet er, at Egon Christensen tilbyder at sende en sms ud om at huske aktiviteten eller på anden måde hjælpe deltagerne med at gøre det let at møde op. I forhold til målgruppen kan det være netop den støtte, de har brug for, for at kunne deltage.   

Ifølge Egon Christensen er det dog ikke alle deltagere, som har en diagnose, er sårbare eller udsatte. 

“Der kommer også nogle, som ikke rigtig synes, de vil gå til fitness, fordi musikken måske er for høj, eller der er for meget fart på. Derfor har de brug for at gå til noget, hvor det er stille og roligt, og det er netop dét, jeg tilbyder,” siger han. 

Egon Christen beskriver Bordtennis med socialt ansvar som en stor succes. 

“Jeg får fantastisk meget igen fra de mennesker, som kommer. Jeg gør noget for dem, og de siger, at de ikke kunne have gjort det selv. Det gør mig meget stolt,” fortæller han.  

Et kor for demensramte 

Det andet projekt, der har haft succes, er Demenskoret, der er lavet i et samarbejde mellem FolkeLab, Alzheimerforeningen, Roskilde Oplysningsforbund og Roskilde Kommunes demensteam.  

Koret er for borgere med demens og deres pårørende, og de mødes en gang om ugen. 

Ifølge Martin Hansen, som er ansat i Dansk Oplysnings Forbund, er demenskoret et eksempel på, hvordan man kan nytænke aftenskolekonceptet gennem tværfagligt samarbejde. 

“Det hele blev muliggjort af et stærkt samarbejde mellem aftenskolen, Alzheimerforeningen og kommunens demenskoordinatorer. Denne form for tredelt samarbejde har virkelig gjort en forskel,” fortæller han. 

DR’s serie ‘Demenskoret’ var en stor inspiration for oprettelsen af et demenskor i Roskilde. 

“Serien viste både de demente og deres pårørende, at et kor kan være meningsfuldt og livsbekræftende. Det skabte en åbning og et behov, som blev grebet gennem Folkeoplysningslaboratoriet,” fortæller Martin Hansen. 

I januar 2025 var meldingen, at der var stor succes, med over 70 deltagere, og derfor var demenskoret nødsaget til at rykke begivenheden over på en større skole med plads til alle. 

Ifølge Martin Hansen var succesen dog også en udfordring. 

“Demenskoret blev hurtigt meget stort. I dag er der omkring 30 deltagere fordelt mellem pårørende og demensramte, hvilket passer bedre til målgruppen, da det skaber en mere tryg ramme for de demente,” fortæller han.