Foreninger ledes stadig efter klassiske principper, og 7 ud af 10 bestyrelsesmedlemmer er over 50 år
En undersøgelse af foreningslivet peger på, at foreningerne fortsat lægger vægt på klare rammer, faste udvalg og nedskrevne regler. Bestyrelserne spiller en central rolle i de fleste beslutninger, men de består hovedsageligt af medlemmer over 50 år og kun meget få unge under 30 år.
Den klassiske foreningsmodel, hvor foreningerne ledes efter nedskrevne principper, og de fleste opgaver løses i bestyrelserne og andre faste udvalg, står stadig stærkt. Det viser en undersøgelse af foreningslivet, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har gennemført i samarbejde med Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på SDU. Undersøgelsen bygger på spørgeskemasvar fra knap 1.500 foreninger på Fyn, Langeland og Ærø.
Som tabel 1 viser, er et flertal af foreningerne – 64 pct. – helt eller delvist enige i, at foreningens opgaver primært varetages i faste udvalg, mens kun 15 pct. er tilsvarende enige i, at opgaverne i vid udstrækning løses gennem ad-hoc grupper, som oprettes efter behov.
På samme vis er 69 pct. helt eller delvist enige i, at foreningen ledes efter nedskrevne regler og principper, mens blot 16 pct. er tilsvarende enige i, at foreningen ledes på en uformel måde.
De formelle strukturer fylder dermed meget i foreningernes hverdag. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det kun er bestyrelserne, som er med til at træffe beslutninger i foreningerne. Mange foreningsledere (37 pct.) hælder til, at medlemmerne involveres i større beslutninger. Der er dog lidt flere, som hælder til, at bestyrelsen selv træffer de fleste større beslutninger.
Samtidig tyder andre dele af undersøgelsen på, at det interne foreningsdemokrati er svækket: Færre foreninger afholder medlemsmøder, hvor vigtige spørgsmål diskuteres, og færre foreninger inddrager udvalg og arbejdsgrupper i beslutningerne i foreningen.
Tabel 1: Modsatrettede udsagn om foreningernes ledelse (pct.)
|
Udsagn A |
Helt/delvist enig A | Både-og | Helt/delvist enig B | Udsagn B |
| Foreningernes opgaver og aktiviteter varetages primært i faste udvalg | 64 | 21 | 15 | Foreningens opgaver og aktiviteter varetages i ad hoc-grupper, som oprettes efter behov |
| Foreningerne ledes efter en række nedskrevne regler og principper for foreningen | 69 | 15 | 16 | Foreningen ledes på en meget uformel måde, som aftales efter behov |
| Bestyrelsen involverer medlemmerne i de fleste større beslutninger | 37 | 21 | 42 | Bestyrelsen træffer selv de fleste større beslutninger |
Figuren viser foreningernes svar på to modstridende udsagn om foreningernes organisering og ledelse: 1.476 foreninger
Få unge varetager bestyrelsesposter i foreningerne
Foreningernes bestyrelser og de formelle demokratiske strukturer spiller altså en helt central rolle i foreningerne, hvor bestyrelserne har det formelle ansvar for foreningernes drift.
Undersøgelsen viser, at foreningerne gennemsnitligt set har seks medlemmer i deres bestyrelser, og som figur 1 viser, er der en høj gennemsnitsalder blandt bestyrelsesmedlemmerne.
73 pct. af bestyrelsesmedlemmerne er gennemsnitligt set over 50 år, mens 30 pct. er over 70 år. I den anden ende af skalaen er der kun 5 pct. af bestyrelsesmedlemmerne, som er under 30 år.
Figur 2.3: Bestyrelsesmedlemmernes alder – fordelt på foreningstype (pct.)
Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ’Hvordan fordeler bestyrelsens medlemmer sig på tværs af alder?’. Andelen i figuren er den gennemsnitlige aldersfordeling i bestyrelserne (n=1.467).
Idrætsforeningerne har de yngste bestyrelsesmedlemmer
Der er store forskelle i bestyrelsesmedlemmernes alder på tværs af foreningstyper. Idrætsforeningerne har gennemsnitligt set flest bestyrelsesmedlemmer under 50 år og færrest over 70 år, men der er stadig kun ganske få i de yngste aldersgrupper. Omvendt har velfærdsforeningerne de ældste bestyrelsesmedlemmer – her er 45 pct. over 70 år.
De to tidligere undersøgelser af foreningslivet på Fyn, Ærø og Langeland fra 2004 og 2010 spurgte ikke ind til bestyrelsesarbejdet, og derfor kan denne undersøgelse ikke sige noget om, hvorvidt den aldersmæssige skævhed blandt bestyrelsesmedlemmer er blevet større over tid. Der er dog en større andel af foreningerne end tidligere, der oplever, at det er svært at tiltrække bestyrelsesmedlemmer.
Mandlige bestyrelsesmedlemmer er i overtal på de fleste foreningsområder
Når det gælder andelen af mænd og kvinder i bestyrelserne, er mændene i overtal på de fleste foreningsområder.
Som figur 2 viser, er det kun i velfærdsforeningerne, at kvinderne – med 62 pct. – udgør flertallet af bestyrelsesmedlemmer.
Andelen af mandlige bestyrelsesmedlemmer er særligt høj inden for boligforeninger, idrætsforeninger og fritids- og hobbyforeninger.
Figur 2: Bestyrelsesmedlemmernes køn – fordelt på foreningstype (pct.)
Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ’Hvordan fordeler bestyrelsens medlemmer sig på tværs af køn?’. Andelen i figuren er den gennemsnitlige kønsfordeling i bestyrelserne. (n=1.467).
Om undersøgelsen
Rapporten bygger på en registrering af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø, som er gennemført i 2024.
På baggrund af registreringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningerne. 1.476 foreninger har bidraget til undersøgelsen svarende til en svarprocent på 29 pct.
En tilsvarende registrering og spørgeskemaundersøgelse er tidligere gennemført i 2004 og 2010, hvilket giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt, som Videncenter for Folkeoplysning gennemfører i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, og som er finansieret af TrygFonden.
Næste fase af forskningsprojektet omfatter en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne i cirka 100 foreninger.
