Frivillige bærer fortsat foreningslivet, mens lønnet arbejde spiller en lille rolle
En undersøgelse af foreningslivet på Fyn, Langeland og Ærø i 2024 viser, at frivilligheden stadig er kernen i danske foreninger, der i gennemsnit har 23 frivillige. Få foreninger har ansatte, og andelen af foreninger med lønnet arbejdskraft er på samme niveau som for 20 år siden.
De frivillige er fortsat rygraden i det danske foreningsliv. Det viser en undersøgelse af foreningslivet i Danmark, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet sammen med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC).
Undersøgelsen er baseret på svarene på et spørgeskema, der blev sendt til ca. 5.000 foreninger på Fyn, Langeland og Ærø i 2024. Dette område blev valgt, fordi det er ret repræsentativt for resten af Danmark, og fordi der er lavet lignende undersøgelser af foreningslivet på de tre øer i 2004 og 2010, hvilket gør det muligt at se på udviklingen over tid.
Ifølge undersøgelsen har den gennemsnitlige forening 23 frivillige ud over bestyrelsen, og de er fordelt på lige mange faste og ad hoc-frivillige. Idrætsforeninger har flest frivillige (33,3), efterfulgt af lokalsamfundsforeninger og interesseforeninger, mens boligforeninger oftest har meget få.
Foreningerne kan overordnet opdeles i tre mønstre, når det gælder frivillighed: Foreninger inden for idræt, kultur og fritid har typisk en nogenlunde lige fordeling mellem faste og ad hoc-frivillige. Velfærdsforeninger og interesseforeninger har flest faste frivillige, mens lokalsamfundsforeninger i højere grad trækker på frivillige, der hjælper til ved lejlighed.
Figur 1: Antal frivillige udover bestyrelsesmedlemmer – fordelt på foreningstype (gns.)
Figuren viser det gennemsnitlige antal frivillige ud fra spørgsmålet ’Hvor mange frivillige, ulønnede har foreningen haft det seneste år (fraregnet frivillige i bestyrelsen)? (godtgørelse af udgifter, reduktion i medlemskontingent, kørsel mv. betragtes IKKE som løn)’ (n=1.475).
Siden 2004 har der været en mindre fremgang i antallet af frivillige, så der i dag er to flere frivillige per forening i gennemsnit. Til gengæld er antallet på samme niveau som i 2010, men det dækker over forskydninger inden for de forskellige typer af foreninger. Siden 2004 har der været en tendens til, at idrætsforeningerne har mistet frivillige, mens især velfærdsforeninger og interesseforeninger har oplevet fremgang.
Set over de seneste fem år har flere foreninger oplevet fremgang end tilbagegang i antallet af frivillige. Udviklingen vidner om fornyet aktivitet, men tallene dækker kun over denne korte periode og siger ikke noget om, hvor mange frivillige de i gennemsnit har fået.
- 22 pct. har fået flere faste frivillige, mens 12 pct. melder om færre.
- 19 pct. har fået flere ad hoc-frivillige, mens 11 pct. melder om færre.
Lønnet arbejde er mest udbredt i foreninger for idræt, kultur og velfærd
17 pct. af foreningerne har lønnede medarbejdere, og andelen har været stabil siden 2004. Det gælder for alle foreningstyper.
Lønnet arbejde er mest udbredt i idrætsforeninger, kultur og kunstforeninger og velfærdsforeninger, mens fritids- og hobbyforeninger og boligforeninger sjældent benytter ansatte.
Lønnet arbejdskraft inden for området kultur og kunst findes for eksempel i amatørkulturelle foreninger som kor og orkestre, hvor mange har lønnede dirigenter. Inden for idrætsområdet er det udbredt at aflønne trænere.
Figur 2: Forekomsten af lønnede medarbejdere – fordelt på foreningstype og foreningsstørrelse (pct.)
Figuren viser andelen af foreningen med lønnede medarbejdere ud fra spørgsmålet ’Har foreningen haft lønnede medarbejdere i løbet af det seneste regnskabsår? (som modtager skattepligtig honorar/løn fra foreningen)’ (n=1.432).
Foreninger med over 200 medlemmer har oftere ansatte end små foreninger, og blandt de større foreninger udbetaler hver fjerde løn. Den gennemsnitlige forening med lønnede har fem ansatte, primært på deltid. De fleste arbejder under 10 timer om ugen, og fuldtidsstillinger er sjældne.
Den typiske forening bruger omkring 67.500 kr. årligt på løn. Det er beløbet, der ligger midt i rækken, når man placerer alle foreninger i rækkefølge efter, hvor meget de bruger på løn. Gennemsnittet ligger noget højere på knap en halv million, og det trækkes op af få foreninger med meget høje lønudgifter. 69 pct. af de foreninger, der udbetaler løn, bruger under 250.000 kr. om året.
Det overordnede billede er, at professionaliseringen af foreningslivet er begrænset. Langt de fleste foreninger drives uden lønnet arbejdskraft, og blandt dem, der har ansatte, er der som regel tale om deltidsstillinger med beskedne lønudgifter. Kun få foreninger adskiller sig med fuldtidsstillinger og væsentligt højere lønudgifter end resten.
Forholdene afspejler også foreningernes værdier, hvor der stadig er opbakning til grundprincippet om, at arbejde i foreninger skal være ulønnet: 54 pct. er helt enige i, at arbejdet i foreningen bør være ulønnet, mens kun 6 pct. mener, at det i højere grad bør lønnes.
De frivillige løser især praktiske og aktivitetsnære opgaver
Undersøgelsen peger på, at der er et stort overlap mellem de opgaver, som løses af frivillige og lønnede, men det frivillige arbejde er fortsat kernen i den daglige drift i mange foreninger.
73 pct. af foreningerne angiver, at frivillige har opgaver ved arrangementer, 53 pct. peger på praktiske opgaver, og 50 pct. nævner, at de frivillige planlægger og leder aktiviteter. I en mindre del af foreningerne varetager de frivillige også mere udadvendte opgaver såsom dialog med kommunen og andre samarbejdspartnere (31 pct.), deltagelse i råd og udvalg (29 pct.) og udviklingsopgaver som f.eks. fundraising (28 pct.).
De lønnede medarbejdere deltager sjældnere i opgaver ved arrangementer og praktisk arbejde. Deres primære opgaver er i stedet at tilrettelægge og lede aktiviteter (60 pct.) og lave administrativt arbejde (51 pct.).
Figur 3: Arbejdsopgaver blandt frivillige og lønnede medarbejdere (pct.)
Figuren viser arbejdsopgaver blandt frivillige og lønnede ud fra spørgsmålene ’Hvilke opgaver varetager de frivillige (ud over arbejdet i bestyrelsen)?’ / ’Hvilke opgaver varetager de lønnede medarbejdere?’. Andelene er udregnet blandt dem, der har frivillige (ad hoc eller fast) og lønnede medarbejde (n=1.231; n=246).
Få foreninger har strategi for at få flere frivillige
Frivilligheden er afgørende for mange foreninger, men arbejdet med frivillige sker i mange tilfælde uformelt. Halvdelen af foreningerne vurderer, at de ikke har en særlig strategi for at rekruttere og fastholde frivillige.
Samtidig oplever mange foreninger stadig problemer med at rekruttere nye frivillige, især til bestyrelserne, hvor medlemmerne bliver ældre, og der er meget få unge.
Om undersøgelsen
Rapporten bygger på en registrering af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø, som er gennemført i 2024.
På baggrund af registreringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningerne. 1.476 foreninger har bidraget til undersøgelsen svarende til en svarprocent på 29 pct.
En tilsvarende registrering og spørgeskemaundersøgelse er tidligere gennemført i 2004 og 2010, hvilket giver mulighed for at følge udviklingen over tid.
Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt, som Videncenter for Folkeoplysning gennemfører i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, og som er finansieret af TrygFonden.
Næste fase af forskningsprojektet omfatter en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne i cirka 100 foreninger.
