Frivillighedsalliancen går ind i fase to og åbner dørene til de lokale foreninger

I det seneste skoleår har elever fra fem friskoler og fem efterskoler haft frivillighed på skoleskemaet som en del af pilotprojektet ’Frivillighedsalliancen’, som Efterskolerne og Friskolerne står bag.

Som en del af projektet – og med Samfonden i ryggen – har skolerne fået økonomisk tilskud til at arbejde specifikt med temaet og tale med de unge om, hvad de forstår ved frivillighed og lade dem tage initiativ til at lave projekter lokalt.

Nu – halvvejs i pilotprojektet – gør Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), der har fulgt de ti første skolers arbejde med projektet, en foreløbig status.

Projektet har på forhånd lagt op til, at skolerne og eleverne selv bestemmer, hvordan de går til opgaven, og det afspejler sig i Vifos følgeforskning.

”Overordnet kan vi se, at det er meget forskelligt, hvordan skolerne har grebet det an. Både hvad angår aktiviteter, men også hvem eleverne laver frivillige aktiviteter for og med. Nogle skoler har kørt ét langt forløb med kontinuerlige aktiviteter med én fast samarbejdspartner, mens andre har haft forskellige projekter i løbet af året,” siger Line Bilberg, der er analytiker i Vifo.

Nogle har for eksempel besøgt det lokale plejehjem, lavet aktiviteter for SFO-børn eller lavet indsamling til fordel for hjemløse, mens andre igen har oprettet frikvartersforeninger (f.eks. skak- og kreaklubber) på skolen med tilhørende vedtægter.

Samarbejdet med civilsamfundet skal intensiveres i år to

Fælles for de fleste elever er, at de ser frivillighed som det at gøre noget godt for nogle andre – for eksempel i form af gode gerninger, fortæller Tinna Ølholm Jørgensen, der er projektleder i Frivillighedsalliancen.

”Vi har oplevet, at når eleverne skal tænke på noget godt, de har lyst til at gøre for andre, så er de meget tilbøjelige til at kigge op og ud. Det er godt, for det er jo en øvelse i sig selv at finde ud af, hvor er der nogen, der har brug for mig, og det jeg kan,” siger Tinna Ølholm Jørgensen.

”Men når de så kigger, så kan de se et plejehjem, og de kan se en børnehave, og de kan se noget skrald, der skal samles op. Det er meget tydeligt for mig, at der har været fokus på det, der er fysisk foran dem, og hvor de kan gå hen og gøre noget,” fortsætter hun.

Det kan være sværere for dem at se muligheder i at opsøge den lokale spejdergruppe eller forening, fordi man skal finde frem til nogle mennesker, som måske ikke er til stede i den tomme hytte eller hal –og slet ikke i skoletiden.

I år to af pilotprojektet vil fokus derfor være endnu mere på samarbejdet med civilsamfundet i form af foreninger og organisationer.

”Vi vil hvert fald prøve at se, om vi kan gøre endnu mere for, at det lykkes, at foreninger og unge mødes til en åben snak om, hvem de er, hvad de har lyst til, og hvad de laver, og at foreningerne er klar på at snakke med de unge,” siger Tinna Ølholm Jørgensen.

Men det skal stadig være på de unges præmisser, understreger hun. Det er ikke meningen, at foreningerne skal troppe op med en dagsorden om at få besat nogle forskellige poster i foreningen.  

”Vi har brug for, at foreningerne siger, ’okay, vi plejer godt nok at gøre sådan her, men hvad tænker I, og hvad kunne I have lyst til at være med til’,” siger hun.

For vi har brug for at blive mødt som mennesker og ikke som en ressource, mener Tinna Ølholm Jørgensen, og derfor er det også vigtigt at huske på, at projektet primært har fokus på at være til gavn for de unge.

”Vi vil gerne give dem en oplevelse af fællesskab, og en oplevelse af at kunne bidrage med noget og være noget for andre. Selvfølgelig vil vi også gerne støtte det civilsamfund, som vi er stolte af at have i Danmark, men det er vigtigt for mig, at vi ikke er i gang med at lave små frivillige soldater,” siger Tinna Ølholm Jørgensen.

Projektet udvides nu med 20 skoler

Interessen for at blive en del af pilotprojektet har været stor, og nu er 20 nye skoler klar til at deltage.

 ”Projektet er beskrevet sådan, at der er 10 medvirkende skoler det første år og så 20 nye skoler i år to, så man ikke har nogle skoler, der har prøvet det i to år. Men alle skoler, der har været med i år, har sagt, at de ikke er færdige med at arbejde med det,” siger Tinna Ølholm Jørgensen.

”Og fem af dem har så sagt, at de gerne fortsat vil være med, og det er faktisk ikke meningen, men vi har givet lov til, at de deltager på netværksmøder,” fortsætter hun.

Selvom det ikke er meningen, at projektet allerede skal forankres derude, sker det naturligt, når noget fungerer godt, mener Tinna Ølholm Jørgensen.

”Men forskellen på et pilotprojekt og så et egentligt projekt er jo, at vi skal prøve alt muligt af, og vi skal ikke nødvendigvis tænke i forankring på den lange bane, men det sker jo. Altså folk, der gør noget, de synes, er fedt, har jo ikke lyst til at slippe det igen,” konstaterer hun.

Men fokus det kommende år bliver fortsat at afdække og afsøge mulighederne, finde ud af, hvad der er svært, og hvor det fungerer, så der er noget viden at stå på, når det endelig projekt skal tegnes.

Det bliver blandt andet Vifos rolle at samle op på den del, forklarer Line Bilberg.

”Undersøgelsen skal hjælpe os til at blive klogere på, hvordan unge erfarer, forstår og forholder sig til frivilligt engagement, og den skal bidrage med viden om koblingen mellem skole og civilsamfund set fra skolernes og elevernes perspektiv.”

”Med 20 nye skoler får vi flere eksempler på, hvordan skoler kan arbejde med frivillighed, og hvilken betydning projekterne har for de unges engagement,” siger hun.

Ved hjælp af spørgeskemaer i starten og slutningen af skoleåret undersøger Vifo, om projekterne har haft betydning for de unges lyst til at blive frivillige, og om unge oplever øget trivsel, social tillid og demokratisk selvtillid gennem deres erfaringer med frivillighed.

Desuden samler Vifo op også op på lærernes erfaringer til netværksmøder og ved skoleårets afslutning.

Her er der særligt fokus på, hvordan skolernes og lærernes forskellige tilgange, muligheder og rammer har betydning for elevernes engagement, forklarer Line Bilberg.