Naturen bidrager til sundhedsfremme

Friluftsrådet og SDU har i august 2019 udgivet rapporten ’Natur og friluftsliv i sundhedsindsatsen – et review af viden fra praksis’,som samler og giver et overblik over erfaringer fra projekter i 10 kommuner. Kommuneprojekterne udvikler, afprøver og evaluerer initiativer, hvor natur og friluftsliv implementeres i aktivitetsforløb med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse samt rehabilitering. Det vil sige, at målgruppen for projekterne er personer med sundhedsmæssige udfordringer og/eller med risiko for at udvikle sygdomme.

Rapportens forfattere, Trine Top Thagaard Wengel og Søren Andkjær, opsummerer, at der på tværs af de kommunale projekter er fem overordnede fordele ved at integrere naturaktiviteter og friluftsliv. Hertil kommer enkelte udfordringer, som er forbundet med faciliteringen af aktiviteterne.

Overordnet er fordelene ved naturen, at

1. naturen kan betragtes som et uformelt sted med stor fleksibilitet
2. naturen er rammesættende for fællesskab og dannelse af nye relationer
3. der er en indikation på, at naturen har en positiv effekt på den mentale trivsel hos aktivitetsdeltagerne – blandt andet i form af styrket selvtillid gennem mestring af nye former for aktiviteter
4. introduktionen til anderledes aktiviteter bidrager til glæde ved fysisk aktivitet, fordi naturen inviterer til en mere legende og eksperimenterende tilgang til træning
5. der via naturforløb desuden er mulighed for et tværfagligt samarbejde mellem kommuner, foreninger, frivillige og ikke mindst borgere.

Udfordringer ved aktiviteter i naturen

Det sidste tema, som rapporten bringer op, omhandler udfordringer og såkaldte ’opmærksomhedspunkter’ ved natur og friluftsliv i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Det gælder eksempelvis, at aktiviteter flyttes væk fra de vante rammer kendt fra indendørsaktiviteter.

Udfordringer ved planlægning og logistik skal også være in mente, da udendørsaktiviteter er forbundet med en vis uforudsigelighed – det gælder blandt andet vejret, terrænet og faciliteterne. Desuden kan det være relativt ressourcekrævende at udvikle naturaktiviteter i forhold til tid, koordinering og personalets/instruktørernes kompetencer.

Aktiviteter til specifikke målgrupper

Endelig konkluderer rapporten, at der er uforudsigeligheder forbundet med målgruppen. Disse indebærer, deltagernes forudsætninger, kendskab til naturen og forventning til forløbet. ’Natur’ kan ikke entydigt defineres, og for at forløbet og indsatserne kan målrettes, er det væsentligt at være bevidst om, hvad målgruppen betragter som natur, og hvilken værdi deltagerne tillægger naturen.

For at imødekomme udfordringerne, skal kommunen reflektere over målgrupper samt overveje kommunikationen mellem kommune, målgruppe, instruktører og andre relevante aktører med henblik på at tilpasse naturforløbet til dets formål.

Wengel og Andkjær påpeger, at der fortsat er et behov for forskning for at opnå viden om og dokumentation for naturens positive indflydelse på sundhedsfremme i praksis.