Ny undersøgelse: Antallet af foreninger falder, men fællesskabet lever videre

Danmark bryster sig af at være et foreningsland, og selv om antallet af foreninger er faldet siden 2010, så viser en helt ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Center for forskning i idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), at danskerne stadig kan glæde sig over et bredt og varieret foreningsliv inden for stort set alle samfundsområder.  

Vifo’s undersøgelse er baseret på en kortlægning af 5.518 foreninger på Fyn, Langeland og Ærø, hvor en forening er defineret som en frivillig sammenslutning af mennesker, der samles om en bestemt interesse, er uafhængig af det offentlige, ikke har profit som formål, og fungerer efter demokratiske principper. For at indgå i undersøgelsen skal foreningen desuden have egen bestyrelse, vedtægter og økonomi. 

Undersøgelsen viser, at der er registreret 5.518 foreninger i området, som udgør det tidligere Fyns Amt, og hvis Fyns Amt antages at være repræsentativt for hele Danmark, vil det svare til, at der findes 65.000 foreninger i Danmark. 

De overordnede tal dækker over mange forskellige samfundsområder (se figur 1). Foreninger inden for idræt, kultur og fritid udgør tilsammen 42 pct. af foreningslandskabet, hvoraf idrætsforeninger er klart i overtal (21 pct.). Kategorien ’bolig’ udgør den største enkeltstående gruppe (28 pct.), og den omfatter både boligforeninger, grundejerforeninger, lejerforeninger og haveforeninger. 

Figur 1: Foreningslandskabets sammensætning

Velfærdsforeninger udgør 10 pct. af alle foreninger, med foreninger, der arbejder inden for socialområdet, sundhedsområdet, og uddannelsesområdet (herunder aftenskoler).

Lokalsamfundsforeninger omfatter alt fra borgerforeninger til foreninger for lokale installationer (f.eks. antenneforeninger), og de udgør 8 pct. Endelig findes der interesseforeninger, som rummer både fagforeninger, politiske foreninger og klima- og miljøforeninger. Denne gruppe udgør 11 pct. af alle foreninger.

Der er relativt flere foreninger i mindre lokalsamfund end i store kommuner

Der er langt flere foreninger i Odense Kommune (1.630) end i de øvrige kommuner, men det betyder ikke, at foreninger er mere udbredte i Odense Kommune. Hvis man dividerer antallet af borgere i en kommune med antallet af foreninger, får man et mål for foreningstæthed, hvor et lavt tal peger på et tættere netværk af lokale foreninger.

I Odense Kommune er der 128 borgere pr. forening, mens der på Langeland og Ærø kun er henholdsvis 69 og 38. Det betyder, at der relativt til befolkningstallet er færre foreninger i Odense end i de små lokalsamfund, der fortsat har et tættere foreningsnetværk end byområderne.

De geografiske forskelle bekræfter et kendt mønster: Foreningslivet er mest udbredt i tyndt befolkede områder, hvor foreninger ofte fungerer som socialt omdrejningspunkt.

Figur 2: Antal foreninger og borgere pr. forening på tværs af kommuner

Et fald i antallet af foreninger over tid

Tidligere undersøgelser af samme geografiske område har vist, at der var 5.764 foreninger i 2004 og 5.886 foreninger i 2010. 

Det tyder altså på, at antallet af foreninger har været stabilt hen over de seneste 20 år, men reelt er antallet af foreninger faldet, hvis man tager højde for en metodisk forskel mellem undersøgelserne. 

I takt med stigende digitalisering er det blevet nemmere at registrere boligforeninger, som er den største foreningskategori i 2024. Det betyder, at der reelt var flere boligforeninger i 2004 og 2010, men de blev ikke registreret.

Tabel 1: Udvikling i antallet af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø fra 2004-2024

	Antal foreninger			Ændringer frem mod 2024: total		Ændringer frem mod 2024: pct.
	2004	2010	2024	2004	2010	2010	2014
Idræt og sport	1.444	1.483	1.173	-271	-310	-23	-26
Kultur og kunst	524	665	509	-15	-156	-3	-31
Fritid og hobby	1.039	1.061	685	-354	-376	-52	-55
Uddannelse og forskning	274	259	124	-150	-135	-121	-109
Sundhed og sundhedsfremme	158	164	186	28	22	15	12
Social hjælp og støtte	341	392	238	-103	-154	-43	-65
Lokalsamfund og bolig	619	792	1.983	1.364	1.191	69	60
Miljø og natur	70	60	55	-15	-5	-27	-9
Rådgivning, juridisk bistand og politik	407	229	162	-245	-67	-151	-41
Arbejde	683	551	226	-457	-325	-202	-144
[…] ikke alle kategorier vist
I alt	5.764	5.864	5.518	-246	-368	-4	-7

Tabellen viser antallet af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø i 2004, 2010 og 2024, fordelt på foreningskategorier. Derudover viser tabellen ændringen i antallet af foreninger siden 2004 og 2010 og hertil også den procentuelle ændring.

At der reelt har været et fald i antallet af foreninger, kan også ses på de enkelte foreningstyper i tabel 1. Stort set alle områder – fra idræts- og fritidsforeninger til politiske foreninger, arbejdsrelaterede foreninger og sociale foreninger – har oplevet nedgang siden 2010.

Især foreninger inden for arbejde, uddannelse og social støtte har oplevet markante fald, og også de politiske foreninger fylder væsentligt mindre end tidligere.

Alt i alt tyder udviklingen på, at viljen til at danne og opretholde foreninger er blevet svækket over tid. 

Samfundet forandrer sig – følger foreningslivet med?

De to tidligere foreningsundersøgelser i 2004 og 2010 viste stor stabilitet i antallet af foreninger, også selvom der var store samfundsforandringer i perioden. Strukturreformen, som reducerede antallet af kommuner fra 275 til 98, trådte i kraft i 2007, der var finanskrise fra 2007 til 2009, og derudover var der generelt stigende fokus på foreningernes rolle i velfærdssamfundet i perioden.

Så hvad kan forklare nedgangen i antallet af foreninger siden 2010? For det første er digitaliseringen af samfundet gået fra at være perifer til allestedsnærværende siden 2010, og sociale medier er i dag vigtige kommunikationsplatforme for store dele af civilsamfundet.

En undersøgelse fra Analyse & Tal af Facebookgrupper i 2022 fandt mindst 9.000 digitale borgergrupper i Danmark, som tilsammen har mere end 50 mio. medlemmer. Det er muligt, at disse nye måder at organisere sig på træder i stedet for de mere formelle foreningsstrukturer.

For det andet er der kommet nye aktører til, som udbyder fritidsaktiviteter. Det gælder især kommercielle aktører, men også i nogen grad offentlige institutioner. Mange kommuner udbyder f.eks. selv aktiviteter og forløb for borgerne, og ifølge Slots- og kulturstyrelsen har bibliotekernes rolle også udviklet sig over tid til i langt højere grad at være et samlingssted for mange forskellige typer af aktiviteter.

For det tredje har flytningen fra land til by taget fart siden 2010, og Ifølge Danmarks Statistik har der for eksempel været en befolkningsvækst i Odense Kommune på 13 pct., mens der har været tilsvarende fald i Langeland og Ærø Kommune.

Vandringen fra land til by kan medføre, at mindre foreninger i landområder bliver nedlagt. Inden for sports- og motionsområdet kan faldende befolkningstal for eksempel være en udfordring inden for holdsport, hvor det bliver sværere at stille hold i mindre lokalsamfund. 

Samtidig kompenseres der ikke nødvendigvis med tilsvarende flere foreninger i byerne. Her er der både flere fritidstilbud end i landområder, og mange foreningsmedlemmer samlet ét sted åbner op for, at foreningerne kan samle sig i større enheder.

Tidligere undersøgelser understøtter urbaniseringens effekter ved at vise, at foreningslivet er mere udbredt i tyndt befolkede områder end i områder med større befolkningstæthed, og samtidig er foreninger i mindre lokalsamfund i langt højere grad tilbøjelige til at påtage sig ansvar og bidrage til lokalsamfundets udvikling.

 For det fjerde reducerede strukturreformen antallet af kommuner og gav dem flere opgaver. Tidligere undersøgelser viser, at konsekvensen blev et mere formelt og ensartet samarbejde mellem kommuner og foreninger, og at nogle foreninger slog sig sammen til større enheder. Disse analyser blev dog gennemført kort tid efter reformen, og det er muligt, at noget af reformens effekt først åbenbarede sig efter 2010.

Foreningslivet er ikke under afvikling

På trods af det faldende antal foreninger siden 2010, er det vigtigt at understrege, at der fortsat er et bredt og varieret foreningslandskab inden for stort set alle samfundsområder.

Foreningslivet er en dynamisk størrelse, hvor der ganske vist er foreninger, der forsvinder, men der kommer fortsat også mange nye foreninger til. En del af undersøgelsen bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt registrerede foreninger, og her svarer 22 pct. af de foreninger, at de er etableret siden 2010.

Derudover er der ikke tegn på, at det frivillige engagement lider samme skæbne som antallet af foreninger. Der er det samme antal frivillige som tidligere, og det frivillige engagement foregår først og fremmest i foreningsregi. På idrætsområdet er andelen, der dyrker foreningsidræt, stabil over tid.

Foreningslivet er altså ikke under afvikling, for der kommer nye foreninger til, og danskerne lader til at engagere sig i foreningslivet på lige fod med tidligere, men der er ikke lige så mange foreninger at engagere sig i.