Ny undersøgelse viser, hvordan foreningslivet har ændret sig over 20 år

En ny stor undersøgelse af foreningslivet i Danmark viser, at antallet af foreninger er faldet og foreningsdemokratiet har ændret sig på flere måder, siden foreningslivet sidst blev undersøgt i 2010.  

Undersøgelsen, der er lavet af Videncenter for Folkeoplysning i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på SDU, har kortlagt alle typer af foreninger på Fyn, Langeland og Ærø. Dette område er valgt, fordi det er relativt repræsentativt for Danmark som helhed, og fordi der er er lavet to tidligere undersøgelser af foreningslivet i samme område i 2004 og 2010, hvilket gør det muligt at sammenligne over tid. 

Alle typer af foreninger – fra kultur- og fritidsforeninger til politiske foreninger, sociale foreninger og lokalsamfundsforeninger – indgår i kortlægningen, som viser, at der i dag er registreret 5.518 foreninger på Fyn, Langeland og Ærø. Hvis dette område antages at være repræsentativt for hele Danmark, vil det svare til, at der findes 65.000 foreninger i Danmark. 

Undersøgelsen viser, at der over tid har været et fald i antallet af foreninger på mange samfundsområder - også på områder, som fylder meget i den offentlige debat, såsom foreninger inden for klima og miljø. 

“Denne udvikling kan skyldes mange forskellige forhold – for eksempel strukturelle ændringer, hvor flere flytter fra land til by, og kommunalreformen i 2007. Derudover kan de nye digitale muligheder og kommunikationsplatforme også spille ind på udviklingen.” forklarer chefanalytiker i Vifo, Malene Thøgersen. 
 
Hun påpeger, at selvom foreningernes udbredelse er mindsket over tid, viser resultaterne, at der fortsat er dynamik i foreningslivet: 22 pct. af foreningerne i undersøgelsen er etableret siden 2010. Der sker dermed en løbende udskiftning i foreningslivet, hvor nogle foreninger forsvinder, mens andre kommer til.  

“Så der er ikke noget, der tyder på, at foreningen som organiseringsform er på vej ud. Men særligt de nye kommunikationsplatforme har givet bedre muligheder for, at borgere også kan organisere sig mere uformelt i interesse- og aktivitetsfællesskaber, hvor der ikke nødvendigvis er behov for formelle foreninger,” siger Malene Thøgersen.

Tegn på svækkelse af det interne foreningsdemokrati

Kortlægningen af foreningerne er blevet suppleret med et stort spørgeskema, som er sendt til alle foreningerne med spørgsmål om deres syn på og erfaringer med emner som demokrati, frivillighed og velfærd.  

Resultaterne fra denne del af undersøgelsen viser blandt andet, at foreningsdemokratiet er under forandring.  

Undersøgelsen tyder på, at det interne foreningsdemokrati i flere foreninger er blevet svækket siden den seneste undersøgelse, idet foreningerne i mindre grad end tidligere holder medlemsmøder eller har andre typer af tiltag, hvor medlemmerne aktivt kan involvere sig i de beslutninger, der træffes i foreningen.  

Omvendt er foreningerne fortsat aktive udadtil, når det gælder om at involvere sig i offentlige og politiske spørgsmål. Sammenlignet med tidligere er der lidt flere foreninger, som involverer sig, når det gælder foreningens kerneområde eller interne forhold. Mange foreninger spiller dermed fortsat en rolle som bindeled mellem borgerne og det politiske system. 

Selvom undersøgelsen samlet set viser en høj grad af stabilitet i frivilligheden, oplever   flere foreninger end tidligere dog udfordringer med at rekruttere frivillige til bestyrelsen. Samtidig viser analysen, at bestyrelserne ofte har en skæv aldersfordeling, hvor unge under 30 år kun udgør en meget lille del. 

Èt foreningsliv – men det er præget af stor mangfoldighed     

Malene Thøgersen forklarer, at tendenserne inden for medlemsdemokrati går på tværs af alle foreningstyper, men samtidig tegner undersøgelsen et tydeligt billede af et mangfoldigt foreningsliv i Danmark. Der er store forskelle på tværs af foreninger, både i forhold til foreningernes kendetegn, den rolle de spiller, og de udfordringer de oplever. 

“De største forskelle ses på tværs af foreningstyper. Der er for eksempel stor forskel på at være en idrætsforening med medlemsaktiviteter mange gange om ugen, og at være en lokal interesseorganisation eller en forening målrettet socialt udsatte, som har helt andre måder at tilrettelægge deres aktiviteter på. Her kan vi se, at de forskellige foreningstyper udfylder meget forskellige samfundsmæssige roller,” fortæller Malene Thøgersen. 

Ud over forskellene på tværs af foreningstyper, er der også forskelle på tværs af foreningernes størrelse. Store foreninger er for eksempel mere tilbøjelige til at involvere sig i samarbejdsprojekter, og de er også mere tilbøjelige til at have lønnede medarbejdere.  

Omvendt har mindre foreninger tilsyneladende lettere ved at få medlemmerne til at deltage i det interne foreningsdemokrati og har også større forventninger til, at medlemmerne engagerer sig frivilligt.  

Endelig er der forskelle på tværs af små og store lokalsamfund. For eksempel lægger foreninger i mindre lokalsamfund betydeligt større vægt på deres lokale rolle og det at bidrage til den lokale udvikling end foreninger i større lokalsamfund.   

“Foreningslivet kan altså ikke betragtes under ét, og det er vigtigt at have disse forskellige orienteringer og betingelser for øje, når vi taler om foreningslivets roller og potentialer i fremtiden,” fastslår Malene Thøgersen.