Nye tal: Antallet af aftenskoler falder fortsat, men aktivitetsniveauet er stabilt

Antallet af aftenskoler rundt om i kommunerne falder. Det viser en ny undersøgelse, hvor Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) for tredje gang har set på, hvordan de danske kommuner arbejder med folkeoplysningsområdet. 66 pct. af kommunerne angiver i undersøgelsen, at de har færre aftenskoler med aktivitet i kommunen sammenlignet med 2018, mens 18 pct. har angivet, at de har fået flere.  

De 94 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, angiver, at de tilsammen har 981 aftenskoler med tilskudsberettigede aktiviteter. Det er ca. 100 færre aftenskoler end i 2018 og 200 færre end i 2014. De specifikke tal skal dog tages med forbehold, da en del aftenskoler har aktiviteter på tværs af kommunegrænser og dermed tæller med flere gange.  

Undersøgelsen viser også, at der er ca. lige mange aftenskoler, der er medlem af ét af de fem landsdækkende oplysningsforbund (AOF, DOF, FOF, Fora og LOF), som aftenskoler, der ikke er. 

Det indikerer, at færre og færre aftenskoler står uden for de landsdækkende forbund. Som figuren nedenfor viser, udgjorde de aftenskoler, der er medlem af et landsdækkende oplysningsforbund, 43 pct. i 2018 og 39 pct. i 2014. 

Ud fra disse tal er det dog ikke muligt at afgøre, om udviklingen skyldes, at flere aftenskoler har meldt sig ind i et oplysningsforbund, eller om de aftenskoler, der står uden for oplysningsforbundene, er blevet nedlagt.  

Figur 1: Fordelingen af aftenskoler i og uden for de landsdækkende oplysningsforbund over tid (pct.)

Samlet set tyder udviklingen på, at aftenskolernes aktiviteter bliver centraliseret i færre og større enheder. Selvom der er relativt flere aftenskoler i landets yderområder målt på det gennemsnitlige antal indbyggere pr. aftenskole, er aftenskolernes aktivitetsniveau højest i bykommunerne, når man måler på antal indbyggere pr. undervisningstime. 

Aftenskoleområdet i yderområderne er dermed karakteriseret ved mange mindre aftenskoler med et begrænset timetal, mens aktiviteterne i de større bykommuner er koncentreret på færre aftenskoler med et højt aktivitetsniveau.  

Stabilitet i aftenskolernes aktiviteter 

Selv om der er færre aftenskoler, er der stabilitet i aktiviteternes omfang. Ud fra kommunernes svar kan det samlede antal tilskudsberettigede undervisningstimer på landsplan estimeres til 1,4 mio. i 2023. Det er tegn på relativt stor stabilitet, selv om der sket et lille fald siden 2014, hvor estimatet var på 1,5 mio. timer.  

Der er sket mindre forskydninger over tid i forhold til, hvordan undervisningstimerne fordeler sig på tilrettelæggelsesform. Den almene undervisning og fleksibelt tilrettelagt undervisning fylder lidt mere i det samlede billede, og til gengæld er handicapundervisningens andel af det samlede timetal faldet over tid.  

Figur 2: Undervisningstimernes fordeling på tilrettelæggelsesformer 2014-2023 (pct.)

Da folkeoplysningsloven blev ændret i 2007, blev det muligt for kommunerne at give særligt tilskud til fleksibelt tilrettelagt undervisning, hvor tilskuddet kan afregnes på andre udgifter end udgifter til leder- og lærerløn. Men selv om denne mulighed har været til stede i mange år, udgør fleksibelt tilrettelagt undervisning fortsat en begrænset del af det samlede billede. 

Undersøgelsen viser dog, at de fleksible tilrettelæggelsesformer lige så stille spreder sig til flere kommuner: I 2018 blev de brugt i 21 kommuner, og det tal steg til 26 kommuner i 2023. Der er dog tale om et meget begrænset antal timer, og det er fortsat to kommuner – Aarhus og Aalborg – som står for 96 pct. af det samlede antal undervisningstimer inden for fleksibel tilrettelæggelse.  

Stabilitet i kommunernes forvaltning

Ifølge de kommunale regnskaber udgjorde den samlede kommunale støtte til undervisning på aftenskoleområdet i alt 306 mio. kr. i 2023.  

Selv om kommunerne har frihed til selv at formulere lokale kriterier og rammevilkår, læner de fleste kommuner sig op ad lovens maksimumsgrænser for, hvor meget tilskud de må yde. 97 pct. af kommunerne anvender den maksimale tilskudsbrøk på 1/3 af udgifterne til leder- og lærerløn ved almen undervisning, og når det gælder små hold, er der udbredt konsensus om en tilskudsbrøk på 5/7, selv om der ikke er en maksimumsbrøk i lovgivningen.  

Ved handicapundervisning er der dog en lavere andel – 56 pct. af kommunerne – som anvender lovens maksimumsgrænse på 8/9, mens 42 pct. anvender 7/9, som tidligere har været lovens maksimumsgrænse. 

Samlet set er der stor stabilitet i de tilskudsbrøker, som kommunerne udregner deres tilskud fra, og det giver aftenskolerne kendte rammer at navigere indenfor.  

Men selvom langt de fleste kommuner bruger lovens maksimumsgrænser i deres retningslinjer, er det ikke alle aftenskoler, der modtager de tilskud, brøkerne foreskriver.  

I nogle kommuner er der nemlig ikke afsat penge nok i budgetrammen for aftenskoler til at kunne give tilskud efter de vedtagne tilskudsbrøker. Det er tilfældet for 18 pct. af kommunerne i undersøgelsen, hvilket er en lidt lavere andel end i 2018. 

At disse kommuner ikke udfylder brøkerne, skyldes dog ikke en nedprioritering af området, for undersøgelsen viser, at aktivitetsniveauet gennemsnitligt er højere i de kommuner, der ikke udfylder brøkerne. Når brøkerne ikke er udfyldt, skyldes det snarere, at budgetrammen er presset på grund af mange aktiviteter i aftenskolerne. Det betyder dog også, at der samlet set er er en relativ stor del af den samlede aftenskoleundervisning, som gennemføres med et lavere tilskudsniveau, end brøkerne foreskriver. 

Lige meget tilskud til almen undervisning og handicapundervisning 

Almen undervisning fylder mest i det samlede billede målt på antallet af undervisningstimer (jf. figur 2 ovenfor), men ser man på tilskud, så giver kommunerne lige så meget i tilskud til handicapundervisning, som de gør til den almene undervisning, hvilket skyldes den højere tilskudsbrøk.  

I perioden fra 2014 til 2023 er det første gang, at kommunerne giver den samme andel af det samlede tilskud til almen undervisning og til handicapundervisning. 

Figur 3: Tilskuddets fordeling på tilrettelæggelsesformer 2014-2023 (pct.) 

Tidligere har andelen af det kommunale tilskud til aftenskoler, der gik til handicapundervisning, været større end andelen til almen undervisning, hvilket har givet anledning til debat om forholdet mellem tilskuddene. Men undersøgelsen tyder altså på, at bekymringer om, at handicapundervisningen skulle vokse endnu mere i omfang, er manet i jorden. 

Det er dog ikke muligt at afgøre ud fra denne undersøgelse, hvad der kan forklare udviklingen. Måske er der færre aftenskoletilbud til personer med handicap, måske har aftenskolerne ændret i deres praksis for, hvornår de søger om handicaptilskud, eller måske har kommunerne har ændret deres praksis og finansierer dele af handicapundervisningen med andre midler.