Information om behandling af personoplysninger

Efter persondatareglerne har Videncenter for Folkeoplysning pligt til at give dig en række oplysninger i forbindelse med, at dine oplysninger bliver anvendt til forskningsformål.

Dataansvarlig

Videncenter for Folkeoplysning

Cvr. Nr.: 27782515

Frederiksgade 78B, 2.sal

8000 Aarhus C

Kontaktinformation

Projektleder Maria Elisabeth Jensen

maria.jensen@vifo.dk

Formålet med behandlingen

Formålet med undersøgelsen er at undersøge aftenskolerne i Rødovre og Rødovre Kommune.

Du kan læse mere om undersøgelsen på projekthjemmesiden.

Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger (hjemlen)

Når vi indledningsvis modtager dine personoplysninger fra din aftenskole i Rødovre Kommune, og når vi efterfølgende indsamler, behandler og videregiver dine personoplysninger og besvarelser, sker dette med grundlag i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra j, jf. artikel 89, stk. 1.

Kategorier af personoplysninger

Fra din aftenskole i Rødovre Kommune modtager vi almindelige kontaktoplysninger som mail eller telefonnummer.

I dataindsamlingen (spørgeskema, interviews mm.) indsamler vi alene almindelige oplysninger om aftenskoler og aftenskoledeltagelse.

Vi indsamler og behandler ikke følsomme oplysninger.

Behandling af personoplysninger

Resultaterne offentliggøres i en form, så besvarelser fra enkeltpersoner ikke kan genkendes.

Personoplysninger og besvarelser behandles altid fortroligt og anvendes udelukkende til statistik og i videnskabelige øjemed. Besvarelser kan blive brugt i andre forskningsprojekter. Dette vil ske helt i overensstemmelse med databeskyttelseslovens regler for, hvordan det må gøres.

Modtagere af personoplysninger

Når oplysninger behandles til forskningsformål, kan de ikke anvendes til andre formål. Eventuelle modtagere af dine personoplysninger vil derfor altid være forskere, og videregivelse sker altid i overensstemmelse med databeskyttelseslovens regler. 

Databehandlere

Videncenter for Folkeoplysning opbevarer i nogle tilfælde indsamlede personoplysninger hos vores databehandlere. I disse tilfælde er der indgået databehandleraftaler for at sikre, at sikkerhedskravene i databeskyttelsesforordningen er opfyldt, og at der alene handles efter instruks.

Tidsperiode

Dine personoplysninger vil blive opbevaret i op til fem år efter undersøgelsen er afsluttet. Derefter bliver dine personoplysninger enten slettet eller arkiveret efter gældende regler. Hvis oplysningerne arkiveres hos Rigsarkivet, må de stadig udelukkende anvendes til forskning, og anvendelsen skal godkendes af Videncenter for Folkeoplysning og Datatilsynet.

Dine rettigheder

Når vi behandler dine personoplysninger, har du en række rettigheder, som du kan gøre gældende over for Videncenter for Folkeoplysning. På https://www.vifo.dk/om-os/persondatapolitik/ er disse rettigheder uddybet.