Vifo

Vifo evaluerer Folkeuniversitetets Hearts & Minds festival

Videncenter for Folkeoplysning har indgået en aftale med Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning om en evaluering og fremadrettet perspektivering af festivalen Hearts & Minds. Evalueringsrapporten blev afsluttet i foråret 2019.

Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning afholdt i 2018 den fjerde udgave af vidensfestivalen Hearts & Minds. Festivalen handler om sundhed, trivsel og det gode liv – og har hvert år et særligt undertema. Folkeuniversitetet har indgået en aftale med Vifo om en evaluering og fremadrettet perspektivering af festivalen.

Undersøgelsen har som overordnet formål at:

  • belyse og beskrive udviklingen i indhold, omfang, deltagerantal samt geografisk udbredelse mellem 2015 og 2018 på baggrund af eksisterende data.
  • kortlægge væsentligste erfaringspunkter i forhold til programindhold, planlægning og samarbejde med andre aktører.
  • perspektivere erfaringsopsamlingen med fokus på læringspunkter, der kan munde ud i anbefalinger til fremadrettede lignende initiativer.

Evalueringens tre centrale undersøgelsesdele vil have et særligt fokus på brugergrupper (primært i forhold til køn, alder og socioøkonomisk baggrund) og geografi (i forhold til urbanisering) med henblik på at afsøge potentialer og barrierer for at nå ud til et bredere publikum.

Researchdelen vil have fokus på at afdække eksisterende viden om brugere samt ikke-brugere af tilbud under folkeoplysningen samt de generelle kulturvaner blandt forskellige segmenter af befolkningen. Hvilke kulturelle- og folkeoplysende aktiviteter appellerer generelt til forskellige målgrupper? Hvilke barrierer fremkommer af den eksisterende viden hos forskellige brugergrupper, som Folkeuniversitetet bør være særlig opmærksom på i tilrettelæggelsen af arrangementer?

Interviewdelen vil have særligt fokus på at få italesat og mere systematisk at belyse erfaringspunkter med planlægning og afvikling af festivalen. Hvori opstod de væsentligste udfordringer i planlægningsfase og afviklingsfase? Hvilke andre aktører var involveret i planlægning og afvikling af festivalen? Hvordan foregik samarbejdet? Hvilke gode og mindre gode erfaringer påpeger aktørerne i samarbejdsprocessen?

Perspektiveringen vil tage afsæt i centrale pointer fra researchdelen og interviewdelen med fokus på, hvordan man arbejder målrettet med at skabe aktiviteter, der appellerer til flere forskellige målgrupper på tværs af land og by. Perspektiveringen vil primært fokusere på deltagere og relevante samarbejdspartnere/samarbejdsmetoder til inspiration for fremadrettede initiativer.

Evalueringsrapporten blev afsluttet i foråret 2019

Senioranalytiker, ph.d. (orlov)

Malene Thøgersen

Folkeoplysning, folkeoplysningsloven

Download evalueringen

Folk i cirkel på paddleboard. Foto: Martin Dam Kristensen
Vifo juni 2019
Evaluering af Hearts & Minds 2015-2018