Foreningslivets udvikling og betydning i Danmark
I Danmark er der en stærk tro på, at foreningslivet er vigtigt både for demokratiet og for den enkelte borgers livskvalitet, trivsel og læring. Men hvordan har foreningerne det i dag? Det har dette projekt undersøgt gennem kortlægning og spørgeskemaer til både foreninger, medlemmer og den brede befolkning.
På denne temaside kan du finde ny viden fra forskningsprojektet 'Foreningers udvikling og betydning i Danmark', som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har gennemført i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet (CISC).
Med støtte fra TrygFonden har forskningsprojektet sat foreningerne og deres medlemmer og frivillige under lup og set nærmere på foreningslivets udvikling, betydning og samfundsmæssige rolle.
På temasiden kan du finde udgivelser og artikler fra projektet. Her kan du få mere viden om:
foreningslivets udvikling fra 2004 til i dag
foreningsdemokratiet set fra både foreningernes og medlemmernes perspektiv
de frivillige i foreningslivet og foreningernes bestyrelser
foreningernes arbejde med klima og bæredygtighed
foreningernes samarbejde med andre aktører
Om forskningsprojektet
Fra 2024-2026 sætter Vifo og CISC det danske foreningsliv under lup i forskningsprojektet 'Foreningers udvikling og betydning i Danmark'.
Forskningsprojektet består af tre dele:
En kortlægning og en foreningsundersøgelse blandt alle typer foreninger – fra kultur- og fritidsforeninger til politiske foreninger, sociale foreninger og lokalsamfundsforeninger – på Fyn, Langeland, Ærø og de øvrige øer omkring Fyn med spørgsmål om deres værdier, organisering, omfanget af frivilligt og lønnet arbejde og deres samarbejde med kommunen. Undersøgelsen gennemføres på Fyn, fordi der er lavet lignende undersøgelser her i 2004 og 2010, hvilket giver mulighed for at se, hvordan foreningslivet har udviklet sig over tid.
En medlemsundersøgelse blandt 2.363 medlemmer i 84 udvalgte foreninger på Fyn, Langeland og Ærø med spørgsmål om medlemmerne og de frivilliges involvering i foreningslivet, deres engagement i foreningens demokratiske strukturer og medlemskabets betydning for deres livskvalitet.
En repræsentativ befolkningsundersøgelse blandt 10.000 voksne borgere for at belyse deres foreningsdeltagelse, og hvad det betyder for deres demokratiske engagement og selvvurderede livskvalitet. Denne undersøgelse udkommer i 2027.
Forskningsprojektet er støttet af TrygFonden med lidt over 5 mio. kr.
Foreningslivets udvikling
Den store kortlægning af foreningslivet på Fyn, Langeland og Ærø viser, at det danske foreningsliv har ændret sig på flere måder gennem de sidste 20 år. Antallet af foreninger er faldet, og foreningsdemokratiet har ændret sig, men Danmark har fortsat et dynamisk og mangfoldigt foreningsliv.
Her kan du downloade den fulde undersøgelse eller læse mere om hovedresultaterne fra undersøgelsen i den kortere pixi-udgivelse.
Læs også artiklerne, der opsummerer de mest centrale pointer fra undersøgelsen.
Download undersøgelsen
Læs artiklerne om rapportens hovedresultater
Foreningernes og medlemmernes syn på foreningsdemokratiet
Projektet har undersøgt forbindelsen mellem demokrati og foreningsliv ved at spørge både foreningernes bestyrelser og medlemmerne selv.
Undersøgelsen af foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø viser, at de danske foreninger fortsat står stærkt på de demokratiske værdier, men at de holder færre møder og arrangementer, hvor medlemmerne inddrages i beslutninger. Samtidig viser undersøgelsen en mindre stigning i antallet af foreninger, der engagerer sig i offentlige og politiske spørgsmål.
Undersøgelsen blandt medlemmerne peger desuden på, at medlemmerne generelt deltager aktivt i foreningernes demokrati og oplever, at de både har viden og mod til at få indflydelse.
Samtidig viser undersøgelsen, at der er stor variation i, hvor meget medlemmerne deltager i foreningsdemokratiet. Det er især unge og medlemmer i de store foreninger, der deltager mindst i de formelle demokratiske fora.
Læs artiklerne
Download udgivelsen fra medlemsundersøgelsen
Frivillige udgør stadig kernen i foreningerne
Foreningsundersøgelsen viser, at frivilligheden stadig er kernen i danske foreninger, der i gennemsnit har 23 frivillige. 17 pct. af foreninger har ansatte, og andelen af foreninger med lønnet arbejdskraft er på samme niveau som for 20 år siden.
Selv om de frivillige er afgørende for mange foreninger, vurderer halvdelen af foreningerne, at de ikke har en særlig strategi for at rekruttere og fastholde frivillige. Samtidig har mange foreninger stadig udfordringer med at rekruttere nye frivillige, især til bestyrelserne, hvor ældre dominerer billedet, og der er meget få unge.
Læs artiklerne
Foreningernes arbejde med miljø og klima
Foreningsundersøgelsen har også spurgt ind til foreningernes holdninger til at tage ansvar for større udfordringer i samfundet, der ligger ud over foreningens primære formål.
Når det gælder klima og miljø, er lige mange foreninger enige og uenige i, at de har et ansvar for at indføre miljø- eller klimavenlige tiltag. En femtedel af foreningerne arbejder allerede med området, hovedsageligt gennem konkrete tiltag som at tænke miljø og klima ind, når de køber materialer, mad og drikkevarer.
Læs artiklerne
Foreningernes samarbejde med andre aktører
Foreningsundersøgelsen viser, at tre ud af fire foreninger samarbejder med andre aktører om aktiviteter, arrangementer eller projekter, men også at der er store forskelle på, hvem de samarbejder med på tværs af foreningstyper og på tværs af små og store foreninger.
På trods af de stigende forventninger til, at foreningerne kan hjælpe med at løse konkrete samfundsopgaver, viser undersøgelsen, at der set over tid kun har været begrænsede ændringer i, hvem foreningerne samarbejder med.
Læs artiklen
Medlemmernes oplevelse af foreningslivet
Medlemsundersøgelsen har også haft fokus på, hvordan medlemmerne oplever fællesskabet i foreningerne, og hvor ofte de deltager i foreningernes sociale aktiviteter. Undersøgelsen peger på, at der er stor forskel på, hvor meget medlemmerne engagerer sig.
De yngre medlemmer mellem 15 og 29 år er oftere end ældre medlemmer interesserede i at være en del af fællesskabet i foreningen, og det er også dem, som oftest oplever at have fået nye venner.
Medlemmer, der kommer ofte i foreningen eller udfører frivilligt arbejde, deltager hyppigere i sociale aktiviteter og føler sig i højere grad som en del af fællesskabet. Der er også flere, der deltager i sociale aktiviteter i mindre foreninger end i større foreninger, ligesom der er en stærkere fællesskabsfølelse i mindre foreninger.
Læs artiklen
Download notatet
Mere viden om foreningernes demokratiske betydning
Som afsæt for forskningsprojektet har Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund sammen med Videncenter for Folkeoplysning udarbejdet et notat, der samler og diskuterer den eksisterende forskningsbaserede viden om foreningernes demokratiske rolle.
Notatet findes i en kort og en lang version. Den korte version er tidligere udgivet som en del af den serie af essays, som i 2024 blev udgivet i regi af Magtudredningen 2.0. Find de to udgaver af notatet herunder.
Resultaterne fra forskningsprojektet indgår desuden i publikationen ’Foreningers betydning for demokrati’, som forventes udgivet ultimo 2026, og som er en del af bogserien i Magtudredningen 2.0.
