SDU og Vifo sætter foreningslivet under lup i stort forskningsprojekt

På opfordring fra regeringen besluttede danskerne i 2016, at foreningsliv og frivillighed er en af de 10 værdier, der skulle med i den såkaldte Danmarkskanon over danske værdier.  
 
Men den fine placering til trods er der faktisk meget lidt viden om, hvad foreninger egentlig betyder for demokratiet, velfærdssamfundet og danskernes livskvalitet i dag. Det vil et nyt forskningsprojekt lave om på.  
 
Med en bevilling fra TrygFonden på lidt over 5 mio. kr. i ryggen vil forskere fra Center for forskning i idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) over de næste tre år undersøge det danske foreningsliv udvikling, betydning og samfundsmæssige rolle.  
 
Senioranalytiker Malene Thøgersen fra Vifo fortæller, at der i Danmark er en stærk tro på, at foreningslivet er vigtigt for demokratiet og for den enkelte borgers livskvalitet, trivsel og læring. I de seneste år er der også kommet forventninger til foreninger og deres medlemmer og frivillige om, at de kan hjælpe med at løse forskellige typer af velfærdsopgaver.  
 
"På trods af den store tiltro til foreningslivet mangler vi grundlæggende viden om foreningslivet på flere områder. Behovet for viden bliver forstærket af, at der er mange fortællinger om, at foreningslivet er under forandring. Det gælder f.eks. i forhold til medlemmernes engagement, i forhold til brugen af lønnede ansatte og i forhold til relationerne til det offentlige,” siger Malene Thøgersen. 

"Men reelt ved vi ikke, i hvilken udstrækning disse forandringer er sket, og hvad det i praksis betyder for foreningerne," forklarer hun.

Fokus på udvikling, demokrati og livskvalitet

Forskningsprojektet går i gang i januar 2024 og skal afdække forskellige aspekter af det danske foreningsliv.  
 
Projektet vil beskrive foreningslivets udvikling fra 2004 og frem til i dag, herunder hvor meget frivilligt og lønnet arbejde der er i foreningerne, og hvor stor en interesse og kapacitet foreningerne har til at løse samfundsmæssige opgaver. Forskerne vil også undersøge demokratiet i foreningerne, og hvordan medlemmerne deltager i det. Og endelig vil projektet se på, hvad det betyder for den enkelte at deltage i foreningslivet.  

“På baggrund af resultaterne bliver vi i stand til at sige noget om, hvordan foreningslivet har udviklet sig over tid. Herunder også at sætte skarpere lys på, om nogle af de forandringer, som tidligere, enkeltstående undersøgelser peger på, kan bekræftes. På den baggrund er det ambitionen at kunne komme med anbefalinger til, hvordan det danske foreningsliv kan styrkes fremadrettet,” tilføjer lektor og centerleder for CISC, Evald Bundgård Iversen. 

Kortlægning af alle typer af foreninger på Fyn og omliggende øer

Projektet trækker på forskellige metoder. Først bliver der lavet en kortlægning af alle typer af foreninger, som hører hjemme på Fyn, Langeland, Ærø og de øvrige øer omkring Fyn. Der bliver også sendt spørgeskemaer til foreningerne med spørgsmål om deres værdier, organisering, omfanget af frivilligt og lønnet arbejde og deres samarbejde med kommunen. 
 
Fyn er valgt ud til undersøgelsen, fordi der allerede er lavet lignende undersøgelser i 2004 og 2010, hvilket giver mulighed for at vurdere, hvordan foreningslivet har udviklet sig over tid. 
 
Senere kommer en spørgeskemaundersøgelse til medlemmer i op til 100 udvalgte foreninger, som skal svare på spørgsmål om, hvordan de er involveret i foreningen, om de deltager i foreningsdemokratiet, og hvad det betyder for deres livskvalitet at være medlem af foreningen. 

Spørgeskemaet bliver fulgt op af casestudier i fem foreninger med fokus på, hvordan medlemmerne er aktive i foreningen. 
 
Sidste del af projektet består af en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 10.000 voksne. De bliver spurgt om, hvordan de deltager i foreningslivet, og hvad det betyder for deres engagement i demokratiet i øvrigt og for deres livskvalitet.