Bjarne Ibsen i åbningsdebat: "Vi har et foreningsliv, der mister betydning for samfundet"

"Vi har hørt så meget bragesnak om, hvad foreningslivet kan. Men hvis vi skal tage det alvorligt, er vi nødt til at tage udgangspunkt i, hvad det er for en rolle, foreningslivet har i det moderne samfund. Og her må vi sige, at vi har et foreningsliv, der mister betydning."

Bjarne Ibsen, professor emeritus fra Syddansk Universitet, har forsket i foreningsliv og frivillighed i mange år, og han lagde skarpt ud på Videncenter for Folkeoplysnings (Vifo) konference ’Engagement og indflydelse i en tid med forandring’, hvor SDU og Vifos undersøgelse af foreningslivet i Danmark anno 2024 blev sat til debat.

"For 100 år siden var foreningslivet hele omdrejningspunktet for det meste af det, der foregik, især på landet. Nu ser vi noget andet. Antallet af foreninger går tilbage, og andelen af befolkningen, der er medlem af en forening, falder," sagde Bjarne Ibsen.

Han påpegede også, at foreningslivet har mistet betydning på specielle områder, hvor der er forsvundet mange foreninger for forretnings- og erhvervslivet og foreninger for det religiøse område.

"Det er ikke nødvendigvis skidt, at foreningslivet har en mindre rolle, end det har haft tidligere, men min påstand er, at sådan er det," sagde Bjarne Ibsen.

Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), var dog ikke i tvivl om, at foreningslivet stadig har en vigtig rolle at spille i det danske samfund, og gik endda så vidt som til at vove den påstand, at hvis Vifo og SDU gentog deres undersøgelse af foreningslivets engagement i aktuelle sager her i 2026, ville resultaterne se anderledes ud, end de gjorde i 2024.

"Jeg oplever, der bliver rakt ud til os lige nu i forhold til at bidrage, fordi vi som foreningsliv har to bidrag. Vi har det, der kommer ud af vores ideelle opdrag, og det, at vi skaber aktivitet. Det at vi skaber fællesskab. Det at vi skaber rum for frivillighed. Det at vi giver sundhed, og at vi giver læring. Det er de naturlige bidrag, vi giver, og  jeg oplever, at der lige nu er et anderledes fokus på værdien af de naturlige bidrag, og at det er nødvendigt også i forbindelse med den åndelige oprustning, der finder sted nu," sagde Per Paludan Hansen.

Foreningslivet er en historie om forandring, ikke afvikling

Erik Kondrup Pedersen, næstforperson i DUF, genkendte elementer af Bjarne Ibsens analyse, men vil hellere fortælle en historie om forandring end om afvikling af foreningslivet.

"Vi ser i stor grad, at frivilligheden er under forandring, og  den måde, vi kender til engagement, er måske ikke den type engagement, som de fleste efterspørger. Det er problematisk, fordi det er sådan, vi har bygget vores foreninger op," sagde han.

Han refererede til en undersøgelse fra Aarhus, som viste, at fra 2018 til 2022 steg andelen af unge, der engagerede sig i frivilligt arbejde på projektbasis, fra 35 til 51 procent.

"Jeg tror, at vi er kommet lidt for sent i gang med at kigge på, hvordan vi finder dem, som faktisk gerne vil være med," sagde han.

Lene Paik Hesselvig, leder af Fritid i Horsens Kommune, var også optaget af forandringerne i foreningslivet, og hvad de betyder for mulighederne for at få flere med.

"Som kommune skal vi være ret opmærksomme på at følge med i nye fritidsvaner, i nye deltagelsesformer og også i de målgrupper, som enten oplever en tilbagegang eller slet ikke kommer ind i foreningslivet. Jeg tror, at vi som kommune kommer til at beskæftige os noget mere med deltagelse og engagement i foreningslivet," sagde Lene Paik Hesselvig.

Foreningslivets udfordringer med rummelighed

Panelet kom også omkring spørgsmål om diversitet, demokrati og mulighederne for at være uenige i det moderne danske foreningsliv, blandt andet ansporet af en observation fra Lene Rachel Andersen, direktør for Nordic Bildung.

Lidt polemisk sagde hun, at Vifos konference var en meget etnisk homogen forsamling, hvor alle ligner hinanden, og at det undrede hende, at folkeoplysningen som sektor ikke er nået længere i en tid præget af indvandring. Formår vi ikke at tale med folk, der er anderledes end os selv, eller hvad er det, der sker, spurgte hun.

Lene Paik Hesselvig genkendte problemet fra sit arbejde i Horsens Kommune, hvor en undersøgelse om deltagelse viser, at færre børn og unge fra ikke-etnisk danske familier deltager i aktiviteter.

"Det er noget, vi prøver at arbejde meget aktivt med. Vi har en fritidspasordning med økonomisk støtte, men vi har også nogle fritidsagenter, der laver en meget håndholdt indsats, fordi det faktisk ikke er så nemt at komme ud i vores foreningsliv. Hvis man ikke er vokset op med og ikke kender det, så er der alle mulige trin, man skal igennem for at komme med," fortalte hun.

Erik Kondrup Pedersen fra DUF sagde, at det er velkendt, at vi i Danmark har en udfordring med, at ikke alle føler sig velkomne i vores fællesskaber.

"Det er noget, som vi historisk set har været dårlige til, og noget, som vi ved, vi skal gøre noget ved. Det er en rigtig svær start at skulle starte fra bunden af, når vi ser, at der er mange, der ikke føler sig velkomne i vores tilbud. Det er noget, som vi har tænkt os at gøre noget ved, men også noget, som også skal favne bredere end etniske minoriteter. Hvis man kobler det til ungeløftet, er der også rigtigt mange, der står uden for arbejdet og  uddannelse og de fællesskaber, som vi bygger vores samfund omkring," påpegede han.

Bjarne Ibsen kunne igen give et historisk perspektiv på udviklingen. Han pegede på, at før i tiden var det at danne en forening ofte en form for mobilisering imod andre, der havde andre værdier. Man delte sig efter anskuelser.

"Men hele den måde at organisere os i forhold til holdninger og værdier ændrer sig drastisk, og derfor bliver der måske mindre plads til folk med f.eks. muslimsk baggrund, fordi dem, der markerer sig med nogle holdninger, der er afvigende fra de dominerende, ikke er så velsete," forklarede han.

Ifølge Bjarne Ibsen bevæger vi os i retning af et foreningsliv, der i højere grad siger, at vi skal samarbejde og ikke være i modsætning til hinanden.

"Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er dårligt. Jeg siger bare, at det er en anden forståelse af foreningsliv, der i mindre grad rummer variation af forskellige holdninger, hvor vi ligefrem har set diskussioner af, om vi skal give politiske partier og folk med stærke holdninger adgang til kommunale lokaler. Nej, det bryder vi os ikke om, her skal vi samarbejde," sagde han.