CISC & Vifo: Ny undersøgelse nuancerer synet på, hvilken rolle idrætsforeninger kan spille i den grønne omstilling

Dette debatindlæg er bragt i Idrætsmonitor 30. juli 2025.

I et debatindlæg i Idrætsmonitor 2. maj beskriver Hans Natorp, formand for DIF, og Frank Schmidt-Hansen, formand for KL’s Klimahandlingsudvalg, hvordan de to parter har lavet en aftale, hvor de vil inspirere lokale kræfter og gøre idrætten til en vigtig spiller i klimaindsatsen.

De første resultater fra en stor foreningsundersøgelse på Fyn, Langeland og Ærø, der er en del af et større forskningsprojekt finansieret af TrygFonden, viser imidlertid, at der er stor forskel på, hvordan foreningerne ser på deres egen rolle i forhold til at indføre miljø- og klimavenlige tiltag. 

I undersøgelsen har foreningernes forperson eller tilsvarende svaret på et spørgeskema om blandt andet foreningernes samfundsansvar. Det viser sig, at 34 pct. af foreningerne er helt eller delvist enige i, at det bør være foreningernes ansvar at indføre miljø- eller klimavenlige tiltag, mens 32 pct. er uenige. 

Blandt idrætsforeningerne mener 31 pct. helt eller delvist, at det er foreningernes ansvar. Det er således langt fra alle foreninger, som ser foreningslivet som frontløber for den grønne omstilling. 

Håndgribelige hverdagstiltag kan være en god start 

Undersøgelsen viser også, at en femtedel af foreningerne på tværs af foreningstyper allerede i dag arbejder med miljø- og klimavenlige tiltag. For idrætsforeninger er tallet 16 pct. 

Om det er få eller mange kan diskuteres, men når så stor en andel af foreningerne ikke har miljø- og klimavenlige tiltag, er der i hvert fald et stort uudnyttet potentiale for, at idrætsforeninger kan spille en endnu større rolle i den grønne omstilling. 

En anden central pointe fra undersøgelsen er, at de foreninger, der allerede nu arbejder med miljø- og klimavenlige tiltag, vælger helt konkrete tiltag som omdrejningspunkt. At tænke miljø og klima ind ved køb af materialer og mad og drikkevarer er således blandt de mest udbredte tiltag både hos idrætsforeninger og de øvrige foreninger. 

Det kan tyde på, at grønne tiltag, der er helt tæt på de praktiske gøremål i foreningernes hverdag, er lettest at indføre. 

Derudover er det interessant, at mere end en tredjedel af de foreninger, der arbejder aktivt med grønne tiltag, gør det ved at forsøge at påvirke medlemmernes adfærd i en mere miljø- eller klimavenlig retning. Specifikt blandt idrætsforeningerne er andelen på 26 pct. 

Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvordan foreningerne konkret gør det, og hvordan det bliver modtaget af medlemmerne og af de frivillige, som skal gennemføre tiltagene i praksis. 

Derfor er det også interessant at blive klogere på de frivilliges egne perspektiver på foreningernes rolle i den grønne omstilling, hvilket forskningsprojektets kommende dele kan give indsigt i. I disse undersøgelser går vi tættere på, om de øvrige frivilliges grønne ambitionsniveau flugter med det, lederne har givet udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen.

Vigtigt at have realistiske forventninger

Men indtil videre tyder undersøgelsens resultater altså på, at det er vigtigt at have realistiske forventninger til, hvilken rolle foreningslivet kan spille i den grønne omstilling. 

Foreningers primære fokus er på de konkrete aktiviteter, de er sat i verden for. Derfor er det heller ikke overraskende, at de mest håndgribelige og aktivitetsnære tiltag fylder i foreningernes grønne tiltag. 

Fremtidige studier kunne med fordel fokusere på, i hvilken grad frivillige og medlemmer er villige til at ændre adfærd for at nå klimamæssige mål – for eksempel ved at benytte eksisterende faciliteter bedre og undlade at bygge nyt, ved at begrænse rejseaktivitet til turneringer eller ved i højere grad at genbruge redskaber og spillertøj. 

En udfordring i relation til at lave større forandringer er, at foreningerne ofte mangler både tid og menneskelige ressourcer. Det kan også ses i undersøgelsen, hvor store foreninger i højere grad end små foreninger angiver, at de har arbejdet aktivt med miljø- og klimatiltag.

Endelig er det vigtigt at understrege, at der er mange forhold relateret til miljø- og klimahensyn, som foreningerne ikke nødvendigvis har indflydelse på. 

Det gælder især i forhold til faciliteter, hvor mange foreninger benytter offentlige lokaler og anlæg. Her kan det være helt afgørende, at foreningerne kommer til at indgå i et tættere samspil med kommunen om, hvordan man kan sikre, at der bliver taget hensyn til miljø og klima i foreningernes nuværende facilitetsbrug og i udviklingen af eksisterende og nye faciliteter. 

Foreningernes tiltag kan derfor ikke stå alene, men bør suppleres af andre aktørers grønne tiltag, der kan understøtte foreningernes grønne virke. 

På den baggrund bliver det spændende at følge, hvilke tiltag KL og DIF sætter i verden for at understøtte foreningerne i deres grønne omstilling. For vores undersøgelse tyder på, at det ikke nødvendigvis sker af sig selv.