Fra 2014 til 2023: Sådan forandrer kommunernes arbejde med folkeoplysning sig 

For tredje gang har Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) undersøgt, hvordan de danske kommuner arbejder med folkeoplysning, og giver i en ny rapport overblik over omfanget af og rammerne for aktiviteter på både foreningsområdet og aftenskoleområdet baseret på data fra 2023. 
 
94 kommuner har bidraget til undersøgelsen ved at besvare et stort spørgeskema, og de nye data føjer sig til to tidligere undersøgelser med data fra 2014 og 2018, så det nu er muligt at se på udviklingen på forskellige områder hen over en 10-årig periode. 

”Nu hvor vi har gennemført undersøgelsen tre gange, har vi bedre mulighed for at kunne sige noget kvalificeret om, hvilken retning udviklingen går i, end vi kunne på baggrund af to undersøgelser. Det gør det muligt at pege på forhold, som aktørerne på området måske bør være særligt opmærksomme på fremadrettet,”  siger Malene Thøgersen, der som chefanalytiker i Vifo har haft ansvaret for at gennemføre undersøgelsen. 

Udover konkrete indsigter er formålet med undersøgelsen af kommunernes arbejde med folkeoplysning at skabe et opslagsværk, som kommunerne kan bruge, når de skal udvikle tiltag på området. Folkeoplysningsområdet er en rammelov, og det betyder, at kommunerne har stor frihed til at udforme, hvordan de vil udfylde lovens generelle regler og retningslinjer. 

“Kommunerne administrerer loven meget forskelligt, og vi håber, at rapporten kan give indblik i de ligheder og forskelligheder, der er på tværs af kommunerne, både når det gælder niveauet for tilskud og den måde, som retningslinjerne er skruet sammen på,” siger Malene Thøgersen. 

Senere på efteråret bliver udvalgte nøgletal fra den nye undersøgelse gjort tilgængelige i databasen ’Folkeoplysningen i kommunerne’, hvor der allerede nu ligger tal fra 2018-undersøgelsen. Dermed bliver der mulighed for, at kommuner og organisationer selv kan dykke længere ned i de opdaterede tal på kommuneniveau.  

Færre aftenskoler og foreninger, men stabilt aktivitetsniveau 

Overordnet viser det 10-årige perspektiv på folkeoplysningsområdet en bemærkelsesværdig stabilitet med få ændringer i forhold til aftenskoler og foreninger. 

Der er i dag ca. 200 færre aftenskoler med tilskudsberettigede aktiviteter end 2014. Alligevel er aktivitetsniveauet stort set uændret, og antallet af undervisningstimer i aftenskolerne ligger omkring 1,4 mio. timer årligt mod 1,5 mio. i 2014. 

Denne udvikling kommer ikke bag på Malene Thøgersen. 

"Vi har godt kunnet fornemme, at aftenskolerne lægger sig sammen, og at tendensen til centralisering ser ud til at fortsætte. Men det er er alligevel en udvikling, som er værd at holde øje med, hvis man vil sikre, at der også fremover er aftenskoleaktiviteter i landets yderområder," siger hun.  
 
Antallet af foreninger er også faldet i forhold til befolkningens størrelse, men ikke særligt meget. Der er flest foreninger pr. borger i yder- og landkommunerne, mens byerne har færre, men større foreninger. 
 
Tilskuddet til foreninger og lokaler har også været stabilt målt i kroner og øre hen over de seneste 10 år, men værdien af tilskuddet er faldet. F.eks. er lokaletilskuddet reduceret med 100 mio. kr. siden 2014, og støtten pr. medlem under 25 år er også faldet, når man tager højde for prisudviklingen.  

Undersøgelsen tyder dog ikke på, at det er tilskudsniveauet, som har betydning for, hvor mange foreninger og medlemmer der er i de enkelte kommuner.  

”Det er ikke de kommuner, der giver det højeste tilskud, som har flest foreninger og medlemmer, og generelt mangler vi stadig viden om, hvad det i praksis betyder, når kommunerne skruer deres tilskudsordninger sammen på forskellige måder. Kan man økonomisk regulere sig til, at flere målgrupper bliver aktive i foreninger og aftenskoler? Eller er det helt andre tiltag, der er brug for?” spørger Malene Thøgersen. 

Flere kommuner synes, det er svært at afgrænse folkeoplysning 

Undersøgelsen har også spurgt kommunerne om, hvor de oplever at have udfordringer med folkeoplysningsområdet, og noget tyder på, at det er blevet sværere for kommunerne at navigere i, hvad der er og ikke er folkeoplysning. 

I 2018 oplevede en fjerdedel af kommunerne (24 pct.), at det var svært at definere folkeoplysning. Det tal er næsten fordoblet i den nye undersøgelse, hvor næsten halvdelen af kommunerne (45 pct.) oplever, at det er svært at afgrænse folkeoplysningsbegrebet - blandt andet fordi, der kommer nye aktører til med nye bud på aktiviteter og måder at deltage på.

"Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for klarere retningslinjer, eller om det netop er en central del af folkeoplysningens natur at have en løbende diskussion om, hvad det egentlig er," siger Malene Thøgersen.

Svært af få udviklingspuljen brugt 

Også på andre områder oplever kommunerne udfordringer blandt andet i forhold til at bruge udviklingsmidler og inkludere selvorganiserede grupper. 

I 2011 blev det genindført i folkeoplysningsloven, at kommunerne skal afsætte midler til udvikling på området. Kommunerne afsætter i gennemsnit 6 kr. pr. borger til udvikling, som lokale aktører kan søge om, men alligevel stod der ubrugte midler tilbage i to ud af tre kommuner, da regnskabsåret var omme i 2023.  

I alt blev 5,7 mio. kr. ikke brugt, hvilket svarende til godt en fjerdedel af de samlede afsatte midler. 

Et af formålene med udviklingspuljen er at støtte selvorganiserede grupper og nye typer af aktiviteter. Men selv om 61 pct. af kommunerne formelt set giver selvorganiserede grupper adgang til at søge puljen, er det meget få, der rent faktisk modtager støtte. Flere kommuner melder direkte, at de ikke har fået én eneste ansøgning. 

Det står i kontrast til de kommunale folkeoplysningspolitikker, hvor selvorganiserede grupper ofte nævnes som vigtige for fremtidens fritidsliv. I praksis fylder de dog meget lidt – også i de formelle strukturer som § 35, stk. 2-udvalgene, hvor de kun udgør 2 pct. af repræsentanterne. 

§ 35, stk. 2-udvalg har fået udviklingsopgaver 

Der er dog udvikling at spore et andet sted på folkeoplysningsområdet. Den nye undersøgelse viser nemlig, at de lovpligtige § 35, stk. 2-udvalg har fået nye opgaver, og at flere kommuner i dag bruger udvalgene som drivkraft for udvikling og nye tiltag på område enten ved at involvere dem i kommunale projekter eller ved at lade udvalgene udvikle deres egne projekter. 

Omvendt er der et fald i andelen af kommuner, som giver udvalget kompetence til at behandle konkrete sager, og derfor er der i dag færre udvalg end tidligere, der fordeler puljemidler, laver forslag til fordeling af tilskud, anviser lokaler eller har andre opgaver med sagsbehandling og kontrol. 
 
Sammensætningen af § 35, stk. 2-udvalgene er dog stort set den samme som før, med idrætten i front fulgt af aftenskoler og uniformerede korps.