Samrådenes historie begynder hos idrætten

Nogle af de ældste samråd i Danmark går mere end 100 år tilbage i tiden. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse af lokale samråd fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Figur 1: Samrådenes etableringstidspunkt fordelt på områder (antal samråd)

Figuren viser samrådenes svar på spørgsmålet: ’Hvornår blev samrådet etableret’ fordelt på områder. n = 102 ’Ved ikke’ svar er udeladt. Derudover er et enkelt BUS/spejdersamråd udeladt på grund af formodet fejlangivelse af årstallet.

De ældste samråd findes på idrætsområdet, hvor det første samråd blev etableret i 1898. Siden kom der også samråd inden for børne- og unge/spejderområdet, hvor undersøgelsens ældste samråd er fra 1958. Det ældste samråd på det kulturelle område er etableret i 1965. Samrådene på aftenskoleområdet er kommet til som de seneste, hvor langt de fleste er oprettet efter årtusindskiftet, og hvor undersøgelsens ældste samråd er etableret i 1990.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at figur 1 udelukkende afspejler etableringsårene for de samråd, der har besvaret spørgeskemaet og har kunnet angive et årstal.

Desuden har der sandsynligvis været flere og tidligere samråd end det, der fremgår af figuren. For eksempel viser en optælling af kulturelle samråd fra 1964 til 1990, at der blev etableret mindst 93 kulturelle samråd i den periode. Det er væsentligt flere end det antal, der fremgår af figur 1, men forskellen kan hænge sammen med, at mange samråd siden er blevet ned- og sammenlagt i forbindelse med kommunalreformerne. Mange af de nuværende samråd må således antages at have (flere) ældre forgængere.

Initiativet til de fleste samråd kom nedefra

Undersøgelsen af samrådenes historie er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de nuværende samråd og en gennemgang af historisk materiale fra nogle af de ældste samråd i undersøgelsen på fire forskellige områder: Samvirkende Idrætsklubber i Aarhus (idræt), Århus Ungdommens Fællesråd (børn og unge), Kulturelt Samråd Herning (kultur) og Aarhus Folkeoplysningssamvirke (aftenskoler). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at initiativet til oprettelsen af samrådene som regel er kommet nedefra fra foreningerne selv med det formål at koordinere foreningernes aktiviteter og få indflydelse i forhold til kommunerne.

Figur 2: Hvem tog initiativ til samrådet?

Figuren viser samrådenes svar på spørgsmålet: ’Hvem tog i sin til initiativ til etableringen af samrådet’. Samrådene har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorved andelene ikke summerer til 100 pct. n = 164.

Det historiske tilbageblik på de fire ældste samråd bekræfter dette billede og viser, hvordan der bag oprettelsen af samrådene ofte lå et ønske om at løse praktiske udfordringer mere effektivt og at styrke indflydelsen over for kommunen.

Foreningerne efterspurgte samråd, der kunne koordinere foreningernes aktiviteter. Samrådene skulle blandt andet modvirke intern konkurrence og forbedre arbejdet med at lave arrangementer og fordele faciliteter. Det var især noget, der blev efterspurgt inden for idrætten og det kulturelle område.

I en opfordring til at etablere lokale idrætssamråd beskrev Danmarks Idrætsforbund (DIF) i 1944, hvordan et samråd kunne medvirke til at skabe større harmoni mellem foreningerne i kommunen, fordi det løste udfordringen med, at foreninger konkurrerede med hinanden om de samme træningstider og datoer for arrangementer:   ”Et idrætsråds dannelse er et middel til en forbedring. Der er naturligvis ikke altid idyl inden for idrætsrådet, der kan være ’storme’, men det renser kun luften og gør ingen skade. Det kan tilmed være godt at få talt ud mellem foreningerne,” skrev DIF.

Samråd skulle være talerør

Ved at oprette samråd fik foreningerne mulighed for at stå stærkere over for kommunen, fordi samrådet kunne udfylde rollen som interesseorganisation – noget der især blev vigtigt med de store lovændringer som fritidsloven fra 1969 og folkeoplysningsloven fra 1990.

Bag oprettelsen af de tidligste spejdersamråd og børne- og ungesamråd lå et ønske om at udnytte de muligheder for offentlige tilskud, der lå i fritidsloven. Samrådet skulle styrke foreningernes fælles optræden og øge deres indflydelse over for kommunen ved at sikre, at de blev repræsenteret i de kommunale udvalg, hvor ansøgninger til kommunale tilskud blev behandlet.

Et af de tidligste aftenskolesamråd beskriver på samme måde, hvordan der var brug for et samråd til at varetage aftenskolernes interesser i kølvandet på folkeoplysningsloven. Samrådet var ”en simpel nødvendighed, hvis vores område ikke skal sejle agterud af specielt idrætssamvirket i det magtfulde folkeoplysningsudvalg”, som det blev slået fast ved et møde mellem de aarhusianske aftenskoleledere i 1990 (Folkeoplysnings Samvirket 1990).

Gennem et samråd kunne foreningerne få ét samlet talerør, der kunne deltage i forhandlinger med de kommunale myndigheder om for eksempel tilskudsordninger og udbygning af anlæg, ligesom samrådet kunne repræsentere foreningerne i kommunens nævn og udvalg.

Kommuner og landsorganisationer har også interesse i samråd

Det historiske indblik viser, at kommunerne også så en fordel i at få etableret nogle samråd, der kunne lette de administrative opgaver med eksempelvis informationsdeling ved at give én samlet indgang til foreningerne.

Set fra kommunernes synspunkt kunne samrådene også fungere som kommunens forlængede arm og varetage forskellige forvaltningsopgaver såsom at håndtere ansøgninger om tilskud og fordele lokaler. Særligt på det kulturelle område så mange kommuner en fordel i at oprette samråd, der kunne aflaste forvaltningen ved at behandle ansøgninger om støtte til foreninger og arrangementer.

Selvom de fleste samråd angiver, at de er initieret af foreningslivet, tyder det historiske indblik således på, at samrådene i mange tilfælde blev til i et samspil mellem foreninger og kommune, hvor kommunen især spillede en rolle i forhold til at formalisere samarbejdet.

Kommunernes rolle i etableringen af samråd er forskellig på tværs af idræt, aftenskoler, kultur og børne- og unge/spejderområdet. Særligt på kulturområdet har kommunen mange steder været en vigtig drivkraft i oprettelsen, idet lige knap halvdelen (43 pct.) af de kulturelle samråd angiver, at kommunen tog initiativet.

Idrætsområdet skiller sig ud i modsat retning. Her er det i høj grad foreninger, der har taget initiativ til at oprette samrådene (73 pct.). Oprettelsen af børne- og unge/spejdersamråd har også primært været drevet af foreninger, om end der skal tages forbehold for, at over en tredjedel af samrådene har svaret, at de ikke ved, hvem der tog initiativ til samrådet.

Billedet for aftenskoler er mere broget, men landsorganisationerne synes at have spillet en større rolle i etableringen af lokale samråd, end det er tilfældet for de øvrige områder. Landsorganisationerne har i mange tilfælde også haft indirekte betydning for samrådenes opståen. De har flere gange opfordret til at oprette et samråd for at styrke foreningsområdernes muligheder for at varetage lokale interesser.

De lokale eksempler viser samlet set, at de opgaver, som samrådene i sin tid blev oprettet for at løse, flugter med de opgaver, de har i dag. Før som nu er det vigtigt for samrådene at koordinere arbejdet mellem foreningerne, søge indflydelse på beslutningerne i kommunen, yde service til medlemsforeningerne og løse konkrete opgaver på vegne af kommunerne.