AOF: Civilsamfundet skal bære et nyt demokrativærn

John Meinert Jacobsen har drukket rigtigt meget kaffe i en længere periode. Som direktør for AOF Danmark har han rejst land og rige tyndt og holdt kaffemøder med en lang række aktører i alt fra kommuner over civilsamfundet til erhvervslivet for at få deres opbakning til det, han kalder et demokrativærn.
 
Ideen er udviklet og modnet hen over 2025, og planen er, at Demokrativærnet skal være et nationalt partnerskab, der styrker demokratiet i Danmark gennem konkrete indsatser og fælles udvikling på tværs af sektorer.

På Vifos folkeoplysningskonference i Horsens fik deltagerne et første indblik i, hvad der er på vej, da John Meinert Jacobsen deltog i en session med fokus på folkeoplysningens rolle i et demokrati under pres og talte om det behov, han ser for, at civilsamfundet sætter fokuseret og samlet ind for at løse nogle af de udfordringer, der findes i det danske demokrati.

"Hvis civilsamfundet fremadrettet skal være svaret på et stærkt demokrati, så bliver vi nødt til at samles om at formatudvikle vores egen berettigelse. Demokrativærnet er en ide om, at vi skal samles ind over midten i et projekt, der har fokus på demokratiet og demokratiets udfordringer. Hvis vi sidder hver for sig og prøver at lave vores egne små fondsfinansierede projekter, så er det liberale demokrati i tilbagemarch," sagde John Meinert Jacobsen.

Han kalder Demokrativærnet for et infrastrukturprojekt, hvor alle sektorer går sammen for at støtte op om demokratiet og gøre det muligt for borgerne at se, hvordan de kan bidrage, tage medansvar og komme ind i maskinrummet, når vejen ind ikke længere er et parti.

Der er sprækker i demokratiets tilstandsrapport

John Meinert Jacobsen præsenterede tanken om et demokrativærn lige efter et oplæg fra professor Michael Bang Petersen, der er leder af Magtudredningen 2.0.

Han kunne dele den gode nyhed, at set ud fra begrebet om liberale demokratier, så går det rigtigt godt i Danmark. Liberale demokratier er defineret ved frie valg, lige almindelig valgret, en grundlæggende sikring af politiske rettigheder og kontrol af regeringen igennem magtdelingen i forhold til parlamentet og domstolene.

"Hvis man scorer Danmark ud fra det, så har vi haft et meget højt og stabilt niveau af liberalt demokrati i Danmark siden Anden Verdenskrig og kæmper med Norge om førstepladsen," fortalte Michael Bang Petersen.

Men man kan også anlægge et bredere syn på demokrati, hvor demokrati forstås som et samfund, hvor der bliver løst forskellige opgaver for borgerne. Det handler blandt andet om, at borgerne skal have reelle muligheder for at udøve indflydelse på det land, de lever i, og at alle borgeres synspunkter kan mødes i en offentlig samtale af høj kvalitet. Der skal også være et politisk beslutningssystem, som er i stand til at træffe beslutninger effektivt og retfærdigt på en måde, der løser borgernes problemer i sidste ende.

"Når vi tager det her bredere demokratibegreb og kigger på Danmark, er det i høj grad her, at udfordringerne begynder at pible frem," sagde Michael Bang Petersen.

Han nævnte en lang række problemer, som Magtudredningen 2.0 har afdækket. Der er stigende forskel i danskernes livsvilkår, færre føler tilknytning til politiske partier, og en større gruppe har direkte mistillid til politikere. 

I forhold til den offentlige samtale har Danmark i dag et fragmenteret mediebillede, og mange danskere undgår helt at følge nyheder i medierne. De sociale medier rummer meget konfliktsøgende indhold, og algoritmerne påvirker samtaler på disse platforme.  

I forhold til at træffe politiske beslutninger er det politiske system blevet mere lukket, og beslutningsprocesserne går hurtigere. Fagligheden i embedsværket er udfordret, og professionelle lobbyister fylder mere. 

"Så samtidig med, at kerneinstitutionerne i demokratiet er intakte, så synes vi, at der alligevel er nogle sprækker, som ikke nødvendigvis er det, man i gamle dage i tilstandsrapporterne kaldte K3'ere, altså ting, som er virkelig kritiske og skal udbedres her og nu, men ting, som vi i hvert fald skal være opmærksomme på," sagde Michael Bang Petersen.

Demokrativærnet vil spille sammen med kommunerne på en ny måde

En konkret opgave, som Demokrativærnet gerne vil løse, er at udvikle en demokratisk certificeringsordning til kommunerne.

Den idé greb Birgit S. Hansen, som er tidligere borgmester i Frederikshavns Kommune og i dag arbejder for KL's enhed for grøn trepart. Hun fortalte, at hun som del af sit arbejde med den grønne trepart skal finde måder at inddrage borgerne på, og her er det et problem, at mange især små kommuner har nedlagt deres udviklingsafdelinger.

"Hjælp os med at få dem ansat igen, for kommunerne mangler procesværktøjer. Der er ingen, der har tid til at finde ud af, hvordan vi gør, hvad borgerne kan mene noget om, og hvad de ikke kan mene noget om, hvordan vi laver åbenhed i de demokratiske processer, og hvordan vi inviterer borgerne ind," sagde Birgit S. Hansen.

Hun vil derfor byde det velkommen, hvis civilsamfundet kan hjælpe med at udfylde det rum ved at lave en form for demokratisk hvidbog til kommunerne.

"Der kan stå, at hvis det handler om det, så kan vi lave den her proces. Hvis det handler om det, så har AOF noget," sagde hun. 

John Meinert Jacobsen har også drukket kaffe med mange borgmestre, og især i de mindre kommuner oplevede han, at de efterspørger nogen at spille bold op ad i forhold til borgerinddragelse i form af en struktureret ramme og konkrete værktøjer.
 
Men for ham er Demokrativærnet også en vej for kommunerne til at være i samspil med civilsamfundet på en ny måde.

"Som jeg har sagt til de borgmestre, jeg har talt med, handler det her jo ikke om, at I skal have en ny certificeringsramme, som giver jer en masse opgaver. I kan definere nogle målsætninger, og så kan I invitere civilsamfundet ind i at løse det sammen med jer," sagde John Meinert Jacobsen.
 
Han ser en situation for sig, hvor de lokale afdelinger i f.eks. AOF kan vælge at bruge 20-30 procent af deres kommunalt finansierede rammebevillinger på at gå i dialog med kommunerne om at understøtte deres demokratiske ambitioner.

"Så kan det jo være, at AOF på den baggrund begynder at formatudvikle noget sammen med kommunen i forhold til at imødekomme det behov, kommunen selv går og roder med i dag. Så det bliver forhåbentlig et samtalerum, hvor kommunen ikke længere skal løse det selv, men løse det i fællesskab," sagde John Meinert Jacobsen.

Efterskolernes formand: Vildskaben i civilsamfundet kan flytte mere

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne, deltog også i debatten. Han har også drukket kaffe med John Meinert Jacobsen og synes, at Demokrativærnet er et fantastisk projekt, og at det er vigtigt, at det er civilsamfundet, der bærer det frem. 

"Jeg tror, det er helt afgørende, hvis vi skal flytte på det her, at det starter i civilsamfundet. Den vildskab, vi har i civilsamfundet, fordi de fleste af os gør det frivilligt, den flytter noget mere," sagde han. 

Han vil gerne koble folkeskolerne ind i de frivillighedsprojekter, som efterskolerne laver, men de er låst, og derfor må efterskolerne tage det ansvar på sig at tage initiativer og få nogle erfaringer med, hvordan man kan løse demokratiske udfordringer.

"Hvis vi for alvor skal gøre noget ved det, så skal vi turde tage initiativ sammen. Det er sådan set det, jeg hører Demokrativærnet  gøre. På samme måde er det jo helt vildt godt, at kommunerne er med, men for mig at se, er det ikke kommunerne, der skal drive det. Det er os," sagde Torben Vind Rasmussen