Elever på efterskoler og friskoler lærer mest af frivillighed, når de selv har ansvar for aktiviteterne

I skoleårene 2024/25 og 2025/26 har 30 efterskoler og friskoler deltaget i Efterskolerne og FRISKOLERNEs projekt Frivillighedsalliancen, som har sat frivillighed på skoleskemaet for at give flere unge erfaringer med frivilligt engagement og på den måde styrke deres handlekraft.

I alt har cirka 2.700 elever i de ældste klasser deltaget i de tiltag og aktiviteter, som blev sat i gang på skolerne undervejs i projektet, og som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har fulgt hele vejen – blandt andet gennem interviews og spørgeskemaundersøgelser blandt eleverne.

Eleverne fik et spørgeskema både i starten og slutningen af skoleåret, og resultaterne viser, at eleverne generelt har lært meget af at prøve kræfter med frivillighed.

Som figur 1 viser, erklærer en stor andel af eleverne sig helt eller delvist enige i, at frivillighed også kan gøre noget godt for dem selv, at de har lært at tage mere ansvar, og at de har lært at samarbejde bedre med andre.

Figur 1: Elevernes læring (pct.)

Der er dog en tydelig forskel på tværs af elever med og uden ansvar for aktiviteterne. Uanset hvilket læringsparameter, det handler om, er andelen af elever med et positivt udbytte højere blandt elever med ansvar end uden ansvar.

43 pct. af eleverne angiver i spørgeskemaet, at de primært har haft ansvar for at udvikle og afvikle aktiviteter. Det kan f.eks. omfatte ansvaret for at oprette en forening eller et udvalg på skolen omkring en bestemt aktivitet, at stå for at planlægge og gennemføre et event eller at stå for afvikle et aktivitetsforløb for yngre elever eller børnehavebørn.

45 pct. af eleverne angiver, at de primært har været deltagere uden ansvar, hvor de f.eks. har hjulpet til med praktiske opgaver i forbindelse med et arrangement, som andre har det primære ansvar for, eller hvor de på anden vis har spillet en mindre aktiv rolle.

Forskellen på de to roller er særligt tydelig i forhold til, om eleverne oplever, at de har lært at tage mere ansvar. Det er 35 pct. af eleverne med ansvar helt enige i, hvorimod det kun gælder 24 pct. af eleverne uden ansvar.

Også når det gælder oplevet indflydelse, er udbyttet størst blandt de elever, der har haft ansvar for aktiviteterne (figur 2). Her er 24 pct. af eleverne med ansvar helt enige i, at de selv havde stor indflydelse på, hvad de lavede, mens 33 pct. er helt enige i, at deres egne ideer fik plads. De tilsvarende andele for de elever, der primært har været deltagere eller publikum, er på henholdsvis 12 og 16 pct.

Figur 2: Elevernes vurdering af indflydelse - fordelt på roller (pct.)

Interessante mønstre i elevernes demokratiske selvtillid og trivsel

Følgeforskningen har også haft fokus på før- og eftermålinger af elevernes demokratiske selvtillid, trivsel og sociale tillid, hvor eleverne har lavet mere grundlæggende vurderinger af, hvordan de har det, og hvordan de ser på deres egen rolle i samfundet.

Demokratisk selvtillid er målt gennem elevernes holdninger til en række udsagn, som knytter sig til oplevet handlekraft, medansvar og troen på deres egen relevans for samfundet. Eleverne har fået de samme spørgsmål både i starten og slutningen af skoleåret, og for den samlede elevgruppe ligger niveauet for demokratisk selvtillid ret stabilt på tværs af elevernes svar i starten og slutningen af skoleåret med nogle mindre forskydninger.

Disse forskydninger bliver dog mere tydelige blandt de elever, der har haft ansvar for aktiviteterne. Som figur 3 viser, er andelen af elever med ansvar, som erklærer sig helt enige i, at de siger, hvad de mener i klassen, skolen eller foreningen, steget med 5 procentpoint.

På tilsvarende vis er andelen, som oplever, at deres mening om samfundet er relevant for andre, steget med 6 procentpoint.

Figur 3: Udvikling i demokratisk selvtillid over tid blandt elever med ansvar (pct. helt enige)

Undersøgelsen kan ikke med sikkerhed fastslå, om ændringerne hænger sammen med, at eleverne har deltaget i Frivillighedsalliancen, eller om andre forhold også spiller ind. Men set i sammenhæng med de øvrige resultater om elevernes udbytte, tyder det på, at ansvaret også kan gøre en forskel i forhold til elevernes demokratiske selvtillid.

Ansvar ser også ud til at spille en rolle i forhold til elevernes oplevelse af self-efficacy, som er et trivselsmål med fokus på handlekraft og tillid til, at man kan klare det, man sætter sig for. Her er udviklingen positiv for den samlede elevgruppe, men igen er den mest markant for elever med ansvar.

Ansvar og kompetencer kan styrke elevernes fremtidige frivillighed

Selvom undersøgelsen viser, at eleverne har fået et stort udbytte af at deltage i Frivillighedsalliancens aktiviteter, er det kun 18 pct., som angiver, at de har planer om at være frivillige i det efterfølgende skoleår. Der er dog samtidig mange – 44 pct. – som endnu ikke har taget stilling.

De kvalitative interviews tyder på, at tallene blandt andet afspejler, at mange af eleverne er i en overgangsperiode. Især efterskoleeleverne, der skal videre på en ungdomsuddannelse, kender ikke deres nye hverdag endnu og er derfor forsigtige med at forpligte sig.

Men igen er det interessant, at der er forskelle på tværs af de roller, eleverne har haft i aktiviteterne. Blandt elever med ansvar for aktiviteterne, har 24 pct. planer om at være frivillige i fremtiden, mens andelen er på 16 pct. blandt de elever, der har været deltagere eller publikum.

Selv når der kontrolleres for andre baggrundsforhold – herunder elevernes tidligere erfaringer med frivillighed – tyder resultaterne på, at ansvaret øger elevernes tilbøjelighed til at være frivillige i fremtiden.

Resultaterne viser samtidig, at elever med ansvar i særlig grad oplever, at de har opnået konkrete kompetencer gennem aktiviteterne, som de kan bruge i fremtiden – enten i deres videre frivillige engagement eller i andre sammenhænge.

Læring fra projektet kan inspirere andre aktører

Frivillighedsalliancen har brugt skolen som ramme for at udvikle frivilligt engagement, og det har givet nogle særlige muligheder. Men erfaringerne fra projektet kan alligevel give inspiration til unges frivillige engagement i andre sammenhænge.

Den helt centrale læring fra projektet er, at indflydelse og ansvar skaber engagement og ejerskab. Det er også en klar erkendelse blandt de involverede lærere. Derfor har de arbejdet med deres lærerrolle på en anden måde, end de plejer: De har øvet sig i at give slip og i at have en mere vejledende rolle, hvor de har stillet spørgsmål og guidet eleverne til selv at træffe beslutninger. Det har ifølge både lærere og elever ført til et større ejerskab for aktiviteterne.

Det kan måske være svært at afsætte tid og kræfter til at arbejde med den vejledende rolle på samme måde i andre frivillige kontekster, men resultaterne fra projektet tyder på, at der kan være et stort potentiale i at give plads til de unges egne ideer, visioner og beslutningskraft i det fremtidige arbejde med at styrke det frivillige engagement.