Skolen kan være en øvebane for frivillighed og åbne døre til civilsamfundet

I de seneste to skoleår har 30 friskoler og efterskoler over hele landet eksperimenteret med at sætte frivillighed på skoleskemaet for eleverne i udskolingen, og det viser sig, at lysten og kompetencerne til at være frivillig er noget, der kan læres, og at skolen kan være en god indgang til at få erfaringer med frivillighed.

Det viser den følgeforskning, vi i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet om Frivillighedsalliancen, der har været den overordnede ramme for Efterskolerne og FRISKOLERNES pilotprojekt om frivillighed.

Med spørgeskemaer til eleverne både før og efter deres erfaringer med frivillighed, fokusgruppeinterviews med lærere og elever og observationer fra hverdagen har vi tegnet et billede af, hvad der skete, da elever og lærere prøvede kræfter med at gøre plads til frivillighed i skolens hverdag.

Skolen har åbnet døren til frivillige rum

De 30 friskoler og efterskoler har arbejdet med at give eleverne erfaringer med frivillighed på hver sin måde og i hver sin lokale kontekst. Nogle skoler har arbejdet med foreningspraktik i samarbejde med lokale foreninger, andre har oprettet interne foreninger på skolen, og andre igen har hjulpet skolernes naboer med praktisk arbejde.

Samlet set har 2.708 elever været aktive i løbet af de to år. For alle projekterne gælder det, at eleverne selv har været med til at definere de frivillige opgaver.

Vifo har fulgt projektet gennem begge år, og undersøgelsen peger på, at skole og civilsamfund kan spille sammen om at give flere unge erfaringer med ansvar, fællesskab og engagement.

På den ene side kan man sige, at der er noget paradoksalt ved at sætte frivillighed på skoleskemaet, da frivilligheden dermed bliver obligatorisk. På den anden side har det en række fordele at arbejde med frivillighed i skolen, fordi elever, der ikke selv ville finde vej til frivillige fællesskaber, får erfaring med, hvad det vil sige at gøre noget frivilligt for andre.

Samtidig fungerer skolen som en øvebane, hvor eleverne kan prøve sig selv af som frivillige sammen med skolekammerater, og hvor der er lærere, som kan hjælpe med at bearbejde erfaringer og læring, også når tingene ikke går som planlagt.

Det kræver noget af de voksne

De lærere, der deltog i projektet, har arbejdet med en vejledende lærerrolle, der har ladet eleverne skabe deres egne erfaringer. Hvis noget ikke gik som planlagt, har lærerne skabt refleksionsrum, der hjalp eleverne med at bearbejde oplevelsen og læringspotentialet.

Lærerne har også haft fokus på at opmuntre eleverne til, at ’du kan godt,’ og ’du kan mere’, og fordi de allerede kendte eleverne godt, har de kunnet prikke til de elever, der havde brug for et skub og passe på de ildsjæle, der meldte sig til det hele.

Lærernes relation og kendskab har således været en klar fordel for arbejdet, som kan være svær at overføre til andre sammenhænge, hvor unge er frivillige. Alligevel tyder det på, at det relationelle er værd at bruge tid på.

Lærerne i projektet peger desuden på, at eleverne er særligt engagerede, når:

• eleverne selv har defineret den frivillige opgave

• eleverne opdager, hvad de kan, får gode oplevelser og positiv respons

• der er et fællesskab omkring aktiviteten

• indsatsen har et tydeligt formål og klare rammer

Lærerne har derfor arbejdet med elevstyring, gruppearbejde og en balance mellem at kaste eleverne ud på dybt vand og give dem en tryg øvebane, f.eks. ved at tage kontakt til foreninger og mennesker, de ikke kendte på forhånd, eller ved at være frivillige indenfor skolens ramme.

Frivilligheden kan starte i skolen og fortsætte andre steder

I projektet har skolerne samarbejdet med foreninger, interesseorganisationer, sociale bevægelser og uformelle fællesskaber i skolernes nærområder og derigennem bygget bro til frivillige fællesskaber, der allerede eksisterer, eller startet nye frivillige fællesskaber op lokalt.

Frivillighed i skolen skal derfor ikke ses som et alternativ til frivillige fællesskaber, men kan være en indgang og en øvebane, hvor et samarbejde på tværs af skole og civilsamfund kan åbne op for områder, som eleverne ikke havde kendskab til på forhånd.

Resultaterne fra følgeforskningen viser, at eleverne har fået et stort læringsmæssigt udbytte. Flertallet af eleverne angiver, at de har lært at tage mere ansvar, er blevet bedre til at samarbejde med andre og til at se andres behov.

Lidt over halvdelen af eleverne (54 pct.) har derudover fået erfaringer og kompetencer, som kan bruges fremadrettet både i frivilligsammenhæng og i andre arenaer.

Eleverne interesserer sig også for mange af de frivillige opgaver, der findes i frivillige fællesskaber. I projektet har de fået stor frihed til selv at definere, hvad de synes, der kunne være meningsfuldt at gøre frivilligt, men projekterne har i høj grad lignet allerede eksisterende frivilligopgaver såsom indsamlinger, træneropgaver, aktivistiske aktioner og events såsom festivaler.

Andre elever har lært at danne foreninger med vedtægter og budgetter, og dermed har projektet givet eleverne erfaringer med opgaver, som vi kan se, at mange foreninger efterspørger frivillige til.

Vi ved fra andre undersøgelser, at relativt få unge er engagerede i foreningsbestyrelser, og at unge kan opleve, at det er svært at komme ind og få ansvar i en bestyrelse. Men selv om det ikke er bestyrelsesarbejde, der har fyldt mest i skolernes arbejde med frivillighed, har mange af eleverne alligevel engageret sig i elevråd og andre udvalg på deres skoler og siger, at de er motiverede for også fremadrettet at engagere sig i udvalg på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Det kan være tegn på, at eleverne er motiverede for opgavetyper, der ligger i udvalg, råd og bestyrelser, og at skolekonteksten er et nærliggende valg, fordi de unge allerede kender den og er en del af fællesskabet.

At mange elever er motiverede for at engagere sig i deres skole, betyder ikke, at de ikke også vil engagere sig i frivillige fællesskaber. For selvom undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner i 2024 viser et fald i fritidsdeltagelsen i teenageårene, er andelen af børn og unge, der er frivillige i en idrætsforening eller sportsklub, stabil.

Vores følgeforskning viser desuden, at det har en selvstændig værdi for både eleverne og skolerne, at eleverne er motiverede af at gøre en frivillig indsats, uanset om det er for at hjælpe skolekammerater, naboen eller en frivillig forening.

Engagement kan give den enkelte unge en følelse af handlekraft og handlekompetencer, hvilket kan være særligt vigtigt i en tid, hvor flere unge oplever udfordringer med trivsel og knap halvdelen af unge har lav demokratisk selvtillid. Frivillighed kan også styrke sammenhængskraften på skolen og relationen til lokalområdet, samt løse en række konkrete opgaver, som ellers ikke ville blive løst.