Ny rapport: Frivillighedsalliancen har engageret unge, som ikke var frivillige før
Mere end 2.700 elever har været en del af Frivillighedsalliancen, hvor 30 friskoler og efterskoler har sat frivillighed på skoleskemaet. En ny rapport fra Vifo viser, at projektet har engageret unge uden tidligere erfaringer med frivillighed, og at mange af de deltagende skoler vil fortsætte med frivillighedsindsatser efter projektets udløb.
15 friskoler og 15 efterskoler har hen over to skoleår fra 2024 til 2026 undersøgt, hvad der sker, hvis man gør frivillighed til en del af skoleskemaet og elevernes hverdag. Det er sket inden for rammerne af pilotprojektet 'Frivillighedsalliancen', som Efterskolerne og FRISKOLERNE står bag, og som er finansieret af Samfonden.
Pilotprojektet har haft til formål at styrke de unges engagement og handlekraft og bygge bro til civilsamfundet, og i løbet af de to skoleår har eleverne arrangeret alt fra grundlovsfester og tøjbyttemarkeder til affaldsindsamlinger, mens andre har været besøgsvenner på plejehjem, legekammerater i børnehaver eller hjælpetrænere i lokale foreninger.
Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har stået for følgeforskningen og samler nu i en ny rapport op på erfaringerne fra de skoler, der har deltaget i projektet, og hvad eleverne har lært og fået ud af det.
Skolerne har tilsammen gennemført 203 indsatser, og 67 pct. af dem er nye aktiviteter, som skolerne ikke havde før, mens de resterende bygger videre på eksisterende initiativer.
Ifølge skolernes indberetninger har 2.708 elever deltaget i mindst én indsats, og 38 pct. af dem har haft ansvar for at planlægge eller afvikle aktiviteter, mens de øvrige primært har været deltagere eller publikum.
Også unge uden tidligere erfaring har taget ansvar
Et af rapportens positive resultater er, at skolernes indsatser har givet elever, som ikke var frivillige, før de deltog i Frivillighedsalliancen, mulighed for selv at prøve kræfter med det. Blandt disse elever angiver 40 pct., at de har haft ansvar for en eller flere aktiviteter.
Følgeforskningen viser også, at eleverne generelt vurderer, at de har haft positive oplevelser med at være en del af pilotprojektet. Mange oplever, at deres idéer har fået plads, og at de har fået kompetencer, som de kan bruge fremover – enten i frivilligt engagement eller i andre sammenhænge.
Et centralt resultat er samtidig, at elever med ansvar for aktiviteterne generelt oplever et større udbytte og oftere har planer om at engagere sig frivilligt i fremtiden end de elever, der primært har deltaget i aktiviteterne.
Læs mere om elevernes udbytte
Det betyder dog ikke, at alle de nye erfaringer straks bliver omsat til planer om mere frivillighed. Blandt de elever, som ikke var frivillige forud for Frivillighedsalliancen, angiver 8 pct., at de har planer om at være frivillige efter sommerferien.
”Selvom det er en begrænset andel, tyder det på, at projektet kan have medvirket positivt til at give nye unge mod på frivillighed. Samtidig peger resultaterne på, at erfaringer øger sandsynligheden for, at man engagerer sig fremadrettet,” siger Malene Thøgersen, der er chefanalytiker i Vifo.
Derudover melder skolerne også positivt tilbage, og der er udsigt til, at flere af initiativerne fortsætter. 23 af skolerne har for eksempel angivet, at de vil videreføre elementer fra Frivillighedsalliancen i fremtiden og på den måde give flere unge mulighed for at engagere sig.
Lokale samarbejder skaber værdi, men kræver tid
Et af Frivillighedsalliancens mål har været at bygge bro mellem skolerne og det lokale civilsamfund. På det område viser rapporten både positive erfaringer og udfordringer. Skolerne har samarbejdet med i alt 128 lokale aktører, og omkring 61 pct. af samarbejdsrelationerne er nye.
Det har imidlertid været vanskeligt at skabe længerevarende forløb med samarbejdspartnere uden for skolen. De fleste af skolernes aktiviteter med eksternt fokus har været enkeltstående, mens længerevarende indsatser som at være besøgsvenner på plejehjem eller hjælpetrænere i foreninger har været mindre udbredte.
Ifølge Malene Thøgersen skyldes det blandt andet, at samarbejdet skal passe ind i skolernes øvrige skema, og at det kan tage tid at etablere relationer til lokale aktører.
”For friskolerne kan det være særlig svært, da de lokale foreninger typisk har aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne, hvor friskolernes elever er taget hjem,” siger hun.
I alt har 13 ud af 26 skoler angivet, at de havde planlagte aktiviteter, som ikke blev til noget. For 11 af skolerne skyldtes det vanskeligheder med at etablere eller gennemføre lokale samarbejder.
Til gengæld peger rapporten på, at samarbejderne har skabt stor værdi, når de først er kommet op at stå, da eleverne derigennem har erfaret, hvordan deres frivillige engagement kan gøre en forskel for andre mennesker uden for skolen.
