Foreningerne holder fast i demokratiet, men der er også plads til forbedringer

Foreninger og demokrati er uadskillelige begreber. Hvis en forening ikke bygger på demokratiske principper, er det i princippet ikke en forening, og det er ofte den side af foreningslivet, som fremhæves, når man taler om foreningernes værdi.

Der er i offentligheden en stærk tro på, at man i foreningernes ’lille demokrati’ lærer demokratiske dyder, der kan videreføres til samfundets ’store demokrati’. Når foreninger på idræts-, kultur- og fritidsområdet får offentlig støtte i henhold til Folkeoplysningsloven, er det da også med det formål at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. 

Samtidig er der også en forestilling om, at foreningerne fungerer som et talerør for borgerne, når de som ’interesseorganisation’ søger indflydelse på emner og spørgsmål, der optager medlemmerne.

Men hvor godt fungerer foreningsdemokratiet, både det interne og det eksterne, og er det blevet bedre eller dårligere de seneste tyve år? Det kaster en ny undersøgelse af foreningslivet, som Videncenter for Folkeoplysning har gennemført i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, lys på. 

Undersøgelsen er en del af et større forskningsprojekt, som er finansieret af TrygFonden, og som blandt andet omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt foreninger på Fyn, Langeland og Ærø. En tilsvarende spørgeskemaundersøgelse er tidligere gennemført i 2004 og 2010, hvilket giver mulighed for sammenligninger over tid.

Små ændringer i foreningernes tilslutning til de demokratiske idealer

Foreningerne er formelt organiseret efter demokratiske principper, men hvor vigtige er disse demokratiske idealer for foreningen i praksis?

I undersøgelsen har foreningerne svaret på, hvorvidt man bør følge demokratiske principper, selvom det kan gøre organisationsarbejdet mindre effektivt. Det er 41 pct. af foreningerne helt enige i, at de bør, mens kun 9 pct. er helt enige i, at demokratiske procedurer i så tilfælde bør vige. 

Det er især kulturforeninger og boligforeninger, som vægter de demokratiske principper højt, mens idrætsforeninger gør det lidt mindre. Denne holdning til foreningsdemokratiet har ikke ændret sig væsentligt, siden de samme forhold blev undersøgt i 2010.

Færre medlemsmøder men forbedrede demokratiske rettigheder for børn og unge

Et velfungerende deltagelsesdemokrati forudsætter, at den enkelte forening inddrager medlemmerne i diskussioner og beslutninger, der vedrører foreningen. Det kan både ske uformelt ved dialog med medlemmerne, når man mødes til aktiviteter, og mere formelt ved at afholde møder, hvor medlemmerne kan få indflydelse. 

Denne undersøgelse belyser medlemmernes formelle indflydelsesmuligheder, mens medlemmernes deltagelse i det uformelle demokrati undersøges i forskningsprojektets andel del. 

Stort set alle foreninger afholder generalforsamling, mens andre former for arrangementer, der involverer medlemmerne, er mindre udbredte. En tredjedel af foreningerne afholder andre møder for medlemmerne ud over generalforsamlingen, mens en fjerdedel inddrager udvalg i beslutninger. Det kan for eksempel være et aktivitetsudvalg, hvor nogle af medlemmerne har meldt sig til at gøre en særlig indsats. Derudover bruger knap hver femte forening digitale fora til at få inputs fra medlemmerne. 

Figur 1 viser, at andelen af foreninger, der holder medlemsmøder, er faldet fra 45 pct. i 2010 til 35 pct. i 2024. Faldet er særlig stort blandt idrætsforeninger, fritids- og kulturforeninger og lokalsamfunds- og boligforeningerne. Ligeledes har der været et fald i andelen af foreninger, der inddrager arbejdsgrupper, udvalg og aktivitetshold i beslutninger, som vedrører dem.

Figur 1: Andel af foreninger - opdelt på foreningstyper - der afholder medlemsmøder i 2004, 2010 og 2024 (pct.).

Der har også været et fald i andelen af foreninger med medlemmer under 18 år, der holder møder for børn og unge. Det gælder blandt andet idrætsforeningerne, som er den foreningstype, der har flest børnemedlemmer. I 2010 afholdt 22 pct. af idrætsforeningerne møder for børn og unge, mens det i 2024 kun var 15 pct. 

Siden 2010 har der imidlertid været en stor stigning i andelen af foreninger med medlemmer under 18 år, hvor børn og unge har stemmeret til generalforsamlingen – fra 37 pct. i 2010 til 48 pct. i 2024. Også andelen af foreninger, hvor børn og unge kan vælges til bestyrelsen, er steget. 

Uændret fremmøde til generalforsamling og medlemsmøder

Et velfungerende foreningsdemokrati forudsætter imidlertid også, at medlemmerne engagerer sig i det ved at møde op til generalforsamlingen, deltage i møder og på anden måde engagere sig i foreningens ve og vel. Mens fremmødet til foreningsfester og sociale arrangementer er forholdsvis godt, kniber det lidt, når det gælder generalforsamling og medlemsmøder. 

Figur 2 viser, at i godt en fjerdedel af foreningerne deltager mere end halvdelen af medlemmerne i generalforsamlingerne, og at der har været stor stabilitet i fremmødet over tid

Figur 2: Fremmøde til generalforsamling, medlemsmøder og sociale arrangementer 2004-2024 (pct.)

Flere foreninger involverer sig i at varetage foreningens interesser udadtil

Udover at være demokratisk organiseret har foreningerne også en vigtig demokratisk rolle i at varetage medlemmernes interesser i forhold til især offentlige myndigheder. Den politiske involvering kan for eksempel ske ved at deltage i møder, kontakte kommunen, skrive læserbreve eller ved at tage en sag op på de sociale medier.

Halvdelen af foreningerne havde i 2024 involveret sig i offentlige/politiske spørgsmål inden for de seneste to år. Primært i forhold og emner, som vedrører foreningens egne interesser (37 pct.) og det samfundsområde (for eksempel idræt eller sundhed), som foreningen beskæftiger sig med (38 pct.), mens lidt færre (25 pct.) havde involveret sig i generelle politiske emner som for eksempel lokale forhold, der hvor foreningen hører til. 

Figur 3 viser, at foreningerne i 2024 engagerede sig lidt mere i offentlige/politiske spørgsmål, som vedrører foreningens egne interesser, end foreningerne gjorde i 2010, mens andelen, som involverede sig i generelle politiske spørgsmål, har ligget på et stabilt niveau.

Figur 3: Foreningernes involvering i offentlige/politiske spørgsmål i 2010 og 2024 (pct.)

Figur 4 viser, hvordan foreningerne involverer sig i politiske og offentlige spørgsmål. Det sker især i lokalt og kommunalt regi ved at kontakte den kommunale forvaltning, deltage i møder om sagen, samarbejde med andre foreninger og ved at kontakte borgmesteren eller andre folkevalgte i kommunen. 

Kun hver tiende forening har taget en sag op i en regional organisation eller en landsorganisation, og kun hver tyvende forening har kontaktet Folketinget og ministerier eller styrelser. Det er også forholdsvis få foreninger, som benytter sociale medier og de mere traditionelle medier som aviser, radio eller tv. 

Dette billede af, hvordan foreningerne i 2024 involverede sig i offentlige / politiske spørgsmål er næsten identisk med billedet fra undersøgelsen, der blev gennemført i 2010. 

Figur 4: Måder foreningerne i 2024 involverede sig i offentlige/politiske spørgsmål (pct.)

Nye involveringsformer kan måske forklare faldet i antallet af medlemsmøder

Analysen viser overordnet en stor stabilitet i både det interne og eksterne foreningsdemokrati over tid.  Men i forhold til medlemsmøder og andre tiltag for at involvere medlemmerne i væsentlige beslutninger, er der klart færre foreninger, der gjorde det i 2024, end der var i 2010. 

Undersøgelsen tyder ikke på, at foreningslederne i dag tillægger medlemsdemokratiet mindre betydning, end man gjorde tidligere, for der er fortsat udbredt tilslutning til de demokratiske værdier. Samtidig er der heller ikke tegn på faldende medlemstilslutning til arrangementerne – dog er det muligt, at den faldende andel, som afholder arrangementer, er et resultat af faldende tilslutning. 
    
En mulig forklaring på faldet i benyttelsen af medlemsmøder er, at foreningerne i stigende grad benytter mindre formelle metoder til at involvere medlemmerne. For eksempel har sociale medier givet foreningerne en ny kanal til at informere medlemmerne og spørge om deres holdning til større og mindre spørgsmål i foreningen. Hver femte forening benytter således digitale fora til at indhente input fra medlemmerne. 

Derfor er den lavere benyttelse af medlemsmøder og andre former for formel involvering ikke nødvendigvis udtryk for en større svækkelse af foreningsdemokratiet. Men i forhold til de demokratiske idealer om aktiv deltagelse i foreningsdemokratiet, er det alligevel værd at bide mærke i udviklingen. 

Der er flere muligheder for at forbedre foreningsdemokratiet

På trods af ændringerne i det interne medlemsdemokrati viser undersøgelsen stor stabilitet i foreningsdemokratiet hen over de seneste 20 år. Men der er også plads til forbedringer. 

For det første viser undersøgelsen, at der er betydelige forskelle mellem foreningstyper og mellem store og små foreninger på, hvor godt foreningsdemokratiet fungerer. Det kan man læse mere om i rapporten. 

For det andet er det et mindretal af medlemmerne, der deltager i foreningsdemokratiets formelle fora. En tidligere undersøgelse af medlemmernes deltagelse i foreningsdemokratiet i idrætsforeninger viser desuden, at Danmark ligger i bunden blandt ti europæiske lande

For det tredje viser analysen, at foreningslivets eksterne demokratiske rolle – at være bindeled mellem borgere og det politiske system – er helt koncentreret om det lokale niveau, mens få foreninger engagerer sig i det ud over kommunen, og også i begrænset grad bruger landsorganisationer til at fremme deres interesser. Det kan svække landsorganisationernes legitimitet som dem, der varetager foreningernes – og deres medlemmers – interesser i forhold til det landspolitiske niveau.