Ny strategi styrker aftenskolernes samarbejde og dialogen med Københavns Kommune

Det var en streg i regningen for aftenskolerne i København, da kommunen i 2015 afskaffede lokaletilskuddet for at få flere aftenskoler til at flytte undervisningen over i lokaler, som kommunen stiller gratis til rådighed.

Det skabte en del røre og utilfredshed, og afstanden til politikerne i Københavns Kommune blev kun større. Samtidig oplevede aftenskolerne i København også et faldende antal deltagere, så noget måtte gøres.

I stedet for at fortsætte kritikken, valgte Aftenskolernes Samråd i København imidlertid at tage skeen i den anden hånd og i stedet fokusere på en konstruktiv dialog, fortæller Charlotte Lorenzen, der er forperson for selvsamme samråd.

”Det blev ret tydeligt for os, at politikerne og forvaltningen til sidst ikke ville høre på os, fordi vi blev ved med at være vrede og stå fast på, at vi ville have lokaletilskuddet tilbage,” siger hun.

Så i stedet for bare at kritisere, skulle der nu samarbejdes.

Med midler i ryggen fra udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler har samrådet derfor udarbejdet en 5-årig strategi med forskelligt fokus for hvert af strategiens leveår, hvilket også har givet midler til, at en medarbejder kan arbejde fem til otte timer om ugen med det strategiske.

Aftenskolerne og politikerne er kommet tættere på hinanden

Det første strategi-år er gået med at vise politikere og embedsfolk, at aftenskolerne kan og vil bidrage til at løse nogle af de udfordringer, som kommunen står over for.

”Vi ville undersøge, hvilke udfordringer kommunens forvaltninger har i forbindelse med at imødekomme borgernes behov og pege på, hvor aftenskolerne kan være bindeled og medvirke til en demokratisk dialog mellem kommunen og borgerne,” fortæller Charlotte Lorenzen.

”Men det er ikke sådan, at aftenskolerne nu kun skal være til nytte. Men det skal de også, for det er de. Men vi vil også vise, at aftenskolerne er retfærdiggjort i sin egen ret, og så skal vi som civilsamfundsaktør ellers bidrage til at løse nogle af de opgaver, der er i Københavns Kommune,” forklarer Charlotte Lorenzen.

Selvom det første år af strategiperioden er gået, er det ikke sådan, at arbejdet med at skabe kommunal forankring er slut.

”For eksempel har vi besluttet os for at invitere folkeoplysningsudvalgspolitikere en time før det næste folkeoplysningsudvalgsmøde for at præsentere os og fortælle, hvad en aftenskole er, ikke mindst i København, og hvor udfordringerne og mulighederne er,” fortæller Charlotte Lorenzen.

I efteråret 2025, godt hjulpet på vej af valget, lykkedes det desuden at afholde tre valgarrangementer, som samlede aftenskoler og Københavns politikere. Her blev aftenskolernes rolle i relation til at løse komplekse udfordringer diskuteret.

Også forvaltningerne har været til konference, arrangeret af samrådet, med fokus på at løse ’vilde problemer’, hvilket ifølge samrådet har været vigtigt i forhold til at styrke relationen til kommunen.

I efteråret har samrådet således haft flere samtaler med ansatte i forvaltningen for at skabe gensidig forståelse for hinanden.

Nu er turen kommet til civilsamfundet

Nu siger kalenderen 2026, og det betyder, at der i år er fokus på at skabe et tættere samarbejde med foreninger og frivillige fællesskaber i civilsamfundet, siger Charlotte Lorenzen.

”Nu er planen, at vi skal ud at have fat i de nogle af de foreninger, som ikke nødvendigvis er repræsenteret i folkeoplysningsudvalget,” siger hun.

På nuværende tidspunkt bruger Charlotte Lorenzen en del tid på at tage rundt til cirka halvdelen af kommunens 12 lokaludvalg for at høre, hvilke dagsordener borgerne er interesseret i.

”De fremhæver for eksempel byudvikling og alt fra grønne områder til parkeringspladser, hvilket jeg ser frem til at fortælle aftenskolerne om, for det er der ikke ret mange kurser i. Så interesserer de sig også for ensomhed, både blandt unge og ældre,” siger hun.

Næste skridt handler så om at få stablet nogle partnerskaber eller samarbejder på benene. Et eksempel kunne være en aftenskole i København, som blandt andet laver kurser for sårbare minoritetskvinder.

”Så har vi en skoleleder, der siger, at hun ikke kan finde de her kvinder, og det er svært at komme i kontakt med dem, for de sidder typisk derhjemme. Herfra kunne man så forsøge at sætte aftenskolen i forbindelse med nogle af de foreninger eller organisationer, som arbejder med målgruppen,” siger Charlotte Lorenzen.

Strategien har også medført mere samarbejde på tværs af aftenskoler

Arbejdet med strategien har ikke kun forbedret samspillet med kommunen. Også samarbejdet på tværs af de aftenskoler, som har aktiviteter i Københavns Kommune er blevet styrket.

”Vi har etableret et fælles strategisk afsæt blandt aftenskolerne, der tidligere har arbejdet parallelt og ikke har haft en samlende tilgang og fortælling,” siger Charlotte Lorenzen.

Hun anbefaler, at andre aftenskoler tager udgangspunkt i kommunens egne lokale udfordringer og samler de lokale aftenskoler omkring en fælles vision, så man har en fælles ramme, der giver et udgangspunkt for både interne beslutninger og ekstern kommunikation.

Ifølge Malene Thøgersen, der er chefanalytiker i Videncenter for Folkeoplysning, kan erfaringerne fra København være god inspiration for andre kommuner og samråd på aftenskoleområdet:

”Der findes aftenskolesamråd i cirka halvdelen af landets kommuner, men vi kan se i vores undersøgelser, at det er meget forskelligt, hvor stor en rolle de spiller. Samtidig kan vi se, at mange samråd gerne vil spille en større rolle, end de gør i dag, især når det handler om at løfte konkrete opgaver for kommunen og sikre dialogen på tværs af aktørerne på området”

Vifos undersøgelser viser også, at det kan være en udfordring for samrådene at skabe fælles fodslag og opbakning fra de lokale aftenskoler, men når det lykkes, kan det styrke samrådets rolle:

”Hvis man som samråd formår at skabe et godt samarbejde på tværs af de forskellige aftenskoler, bliver det betydeligt lettere at sætte sig selv i spil som relevant samarbejdspartner over for kommunen," siger Malene Thøgersen.