Folkeoplysningsforbund får millioner til beredskabskurser, men flere er i tvivl om formatet

20 millioner kroner. Så mange penge skal folkeoplysningsforbundene bruge på kurser om beredskab alene i 2026, efter at regeringen og Det Konservative Folkeparti har afsat 45 millioner kroner på finansloven hen over de næste tre år til folkeoplysning og beredskabsparathed. 

Men det kniber med at komme i gang med at bruge pengene, fortalte formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, på forårets Vifo-konference. 

"I Danmark er det sådan, at når der udskrives folketingsvalg, så må ministerierne ikke gøre noget. Så den aftale, vi var lige ved at have med Beredskabsministeriet om, hvordan de her 45 millioner kroner skal forvaltes, den venter nu på, at der kommer en ny minister," sagde han.

Det giver lidt længere tid til forberedelserne til det, der bliver en meget stor indsats for de enkelte folkeoplysningsforbund. Per Paludan Hansen er også sekretariatsleder for LOF, og her forventer man alene at skulle udbyde mellem 600 og 1000 kurser om borgernært beredskab - mange af dem gratis for deltagerne.

Kurserne kommer med Per Paludan Hansens ord til at formidle den pjece, danskerne fik tilsendt i e-Boks for et par år siden, om at vi skal være parate til at kunne klare os selv og hjælpe naboer og lokalsamfund i tilfælde af begivenheder som ekstremt vejr, cyberangreb, brud på den digitale infrastruktur eller hybridkrig.

"I LOF har vi sagt, at vores indsats handler om det borgernære beredskab, men også om noget bredere, fordi det, vi er gode til i folkeoplysningen, det er at tage hånd om mennesker. Så det, der ligger rundt om vores beredskabskurser, er at arbejde med demokratisk og mental robusthed. Jeg kan ikke så godt lide ordene 'åndelig oprustning', men det er det, det er," forklarede Per Paludan Hansen.

10 beredskabskompetencer, som folkeoplysningen kan understøtte

Elsebeth Gerner Nielsen, bestyrelsesleder i Fora og direktør i Sangens Hus, havde i sit oplæg meget konkrete bud på, hvordan folkeoplysningsforbundene kan bidrage til at øge beredskabskraften i befolkningen.

Hun startede med at referere til et interview, hun havde hørt med den ukrainske kulturminister, som sagde, at beredskab handlede om at være klar, når Putin kommer, og at mænd som ham forsøger at tage folks identitet fra dem ved at omskrive historien og fjerne de rum, hvor folk kan tale frit med hinanden.

"Jeg synes egentlig, at det er, hvad beredskab dybest set handler om. At undgå historieomskrivning, at kunne modstå fake news, at kunne holde fast i vores identiteter og bevare nogle rum, hvor vi frit kan tale sammen. Det er det, folkeoplysningen altid har gået ud på og fortsat skal gå ud på," sagde Elsebeth Gerner Nielsen.

Hun mener, at der er 10 kompetencer, man skal have for at kunne klare sig i en krig, eller når strømmen går, og det meste af det kan man lære i regi af folkeoplysningsforbundene.

"Man skal være god til at samarbejde, fordi det er en forudsætning for at have tillid til hinanden. Man skal også være god til at lytte, og  her er sang en virkelig god måde til at opøve os selv i at blive dygtige til at samarbejde, fordi når man synger sammen, er man simpelthen nødt til at lytte til hinanden," fastslog Elsebeth Gerner Nielsen.

Det er også vigtigt at kunne tage del i en beslutningsproces, selv når der er et kæmpe ydre pres, og at kunne indordne sig, når man har haft muligheden for at påvirke beslutninger, men andre alligevel beslutter noget, man ikke er enig i.

"Hvor er det, man lærer det? Det lærer man ude i idrætsforeningen eller til et bestyrelsesmøde, hvor man den ene gang efter den anden bliver jordet," sagde Elsebeth Gerner Nielsen.

Det er også vigtigt at kunne yde fysisk og psykisk førstehjælp og at mestre et håndværk, så man kan reparere en vandlås eller strikke. Man bør også kunne reparere en ting og lave nyt ud af gamle ting.

"Så skal man kunne lave energi og lære, hvordan man organiserer energiforsyning i sin gade eller sit lokalsamfund," fortsatte hun.

Madforsyning er en vigtig del af beredskabet, hvor Elsebeth Gerner Nielsen opfordrede til, at man kender mindst 20 vilde planter, der kan spises eller bruges til at rense vand med.

"Så skal man kunne lave god mad fra konserves eller andre simple ingredienser, og man skal kunne dyrke sin have," sagde hun, mens hun viste forskellige typer læggekartofler frem.

En sidste, vigtig kompetence er at kunne organisere adspredelse i en nødsituation, så man kan holde humøret højt.

"De 10 færdigheder, jeg har nævnt her - og der kunne selvfølgelig være mange andre - er alle kendetegnet ved, at de kun i meget ringe grad prioriteres i det formelle uddannelsessystem. Jeg har i hvert fald ikke lært noget om det, hverken på gymnasiet eller på universitetet. Men tag et aftenskolekatalog, og man vil finde titler, hvor de nævnte færdigheder indgår," sagde Elsebeth Gerner Nielsen.

Tvivl om, hvorvidt danskerne er klar til beredskabskurser

Fra salen rejste Benedikte Kaalund, sekretariatschef i FOF, en bekymring i forhold til muligheden for at få succes med beredskabskurserne. FOF har talt med bureauet Advice, der i forbindelse med kampagner for Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) har undersøgt danskernes forsvarsvilje. 

"Den viden, de er kommet med, er, at langt hovedparten af danskerne overhovedet ikke synes, der skulle være brug for at komme på et kursus. Under 25 pct. af danskerne er faktisk indstillet på at forsvare vores land, og det er en kæmpe udfordring, når vi skal i gang med at udmønte det her," sagde Benedikte Kaalund.

Hun mente derfor, at der er brug for at spole lidt tilbage, inden folkeoplysningsforbundene går i gang med kurserne. 

"Hvordan kan vi overhovedet overbevise en befolkning om, at der er behov for at gøre noget? Jeg tror, at der er brug for nogle fuldstændigt nytænkende aktiviteter og involverende arrangementer, og at vi skal gøre noget radikalt andet for at få en samtale i gang om, hvad kæmper vi for, og vil vi overhovedet kæmpe for noget som helst," sagde Benedikte Kaalund.

Sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund, Henrik Christensen, var også bekymret for, om der vil komme nogen til kurser i beredskab, selv om de er gratis.

"Lige som der ikke er ret mange borgere i Danmark, der har lyst til at gå til ensomhed, så er der heller ikke nødvendigvis så mange, der har lyst til at gå til beredskab eller krigsforebyggelse. Så vi overvejer, hvor er danskerne henne, så vi kan møde dem der og få dem med på en rejse ved at koble til en  mere overordnet fortælling om, hvad er det for en tid, vi er i," sagde han.

Bjørn Salling, der er direktør i FOKUS Folkeoplysning, har heller ikke gode erfaringer med at sælge kurser i kriser.

"Jeg tror, det handler om at gøre noget gennem handling og at lave nogle nye formater, som bevæger sig væk fra de traditionelle kursusformater. Vi skal arbejde gennem handling, gøre noget sammen og dygtiggøre hinanden sammen," sagde han.

Tyge Mortensen fra bevægelsen Grønne Nabofællesskaber talte også varmt for at arbejde med beredskab på en anden måde end kurser.

"Vi vil gerne gøre det her med beredskab til en bevægelse og ikke et kursus. Det her har at gøre med, at folk går sammen. Det er ganske simpelt: man går sammen med sine nærmeste derude, ser hinanden i øjnene og siger: "Hvad kan vi hjælpe hinanden med?" sagde han.