Penge er ikke nok: Sårbare unge kræver brobygning og samarbejde på tværs

Brobygning er nøgleordet, når det handler om at løfte sårbare unge ind i fællesskaber. Det var den klare pointe, da fire aktører, som arbejder med initiativer for unge uden for job og uddannelse, delte deres erfaringer i en session på Vifos folkeoplysningskonference 2026.

Hos spejderne er filosofien klar. Der er ikke noget andethold, og alle skal kunne være med. Der er plads til selv en spejderleder, der kun kan grave huller, fortalte Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps. Hos spejderne har der nemlig altid været et fokus på at skabe åbenhed over for dem, som ikke har samme forudsætning som alle andre. Men det kommer også med udfordringer.

"For det første er der den udfordring, at vi har et meget stort hjerte, hvor vi selv sætter et pres på, at man skal give plads til alle. Derfor kan man opleve, at kommunerne presser sårbare unge ud til os, som vi ikke nødvendigvis har ressourcerne og kompetencerne til at tage imod," fortalte Morten Gade.

Da spejderne bygger på frivillighed, kan det være svært for en 18-årig spejderleder at vide, hvordan han eller hun for eksempel skal håndtere folk med særlige behov.

Derfor mente Morten Gade, at ressourcerne til at hjælpe unge ikke kun skal komme i form af penge. I stedet skal der opbygges et netværk af frivillige og brobyggere, som kan tage hånd om dem, der har en dårlig dag, og hjælpe de sårbare unge videre.

"Det er ikke kun penge, men rigtigt mange andre ting, der skal til, som at bygge de netværk, der vil sørge for, at de kommer afsted til spejder eller på kunstmuseum, eller som vil hjælpe med at uddanne de frivillige," sagde Morten Gade.

Pengene er der, men der skal mere hjælp til

Anna Bjørn Esbjerg, fritidsvejleder i Sport og Fritid i Aarhus Kommune, var enig med Morten Gade i, at penge alene ikke løser problemerne med at få unge ud i fællesskaberne.

Hun arbejder i Aarhus Kommune med en fritidspasordning, hvor økonomisk trængte familier kan få 1500 kroner til kontingentbetaling og 1000 kroner til stævner, lejrture og andre fællesskabsaktiviteter i foreningslivet.

På trods af, at ordningen skal hjælpe flere børn og unge ud i fællesskaber og møde foreningslivet, fortalte Anna Bjørn Esbjerg, at mange familier oplever, at de har svært ved selv at kontakte foreningerne, og for børnene kan det være svært at starte - særligt for børn og unge, der i en sen alder prøver foreningslivet for første gang.

“Det kan være svært at finde ud af, hvad der er af muligheder i ens område. Det kan være svært at kontakte en forening eller arrangere en prøvetræning. Så det her med, at vi egentlig har økonomien lidt på plads, viser sig bare ikke at være nok. Så vi har i høj grad brugt kræfter på en brobyggerfunktion, som vi tror skal til, for at fritidspasset i højere grad kan blive brugt,” fortalte Anna Bjørn Esbjerg.

Hun understregede, at brobygning skal styrkes, da unge mangler opbakning fra forældrene, hvilket øger presset på foreningerne. Det har kommunen også et ansvar for at anerkende.

Kulturpasset kan give de unge en indgang til et fællesskab

Der var bred enighed om, at fremtiden kræver mere tid og bedre samarbejde på tværs. Per Kjærgaard Paulsen, administrationschef i Opgang2, pegede på, at brobygning også kan ske mellem andre aktører end kommuner og foreninger.

Selv arbejder han og Opgang2 med Kulturpasset, der blev indført i 2025 for at give unge uden for job og uddannelse muligheden for at komme med i nye fællesskaber.

Opgang2 er et professionelt ungdomsteater fra Aarhus, som med kulturpasset har haft fokus på at invitere sårbare og isolerede unge ind og give dem nogle nye fællesskaber, hvor de får følelsen af at høre til.

 En gang om ugen har de givet de unge kulturoplevelser som at komme backstage på Aarhus Teater, komme på malerværksted, systue eller et galleri for at se, hvordan man starter en udstilling.

”Meget af vores indsats handler også om at skabe trygge fællesskaber, men vi vil også gerne i løbet af tiden med kulturpasset etablere nogle fællesskaber, som kan stå der, når vi ikke længere er der for dem,” fortalte Per Kjærgaard Paulsen.

Han peger på, at mange af de unge, som kulturpasset er rettet mod, kæmper med ensomhed og isolation, og at pengene i sig selv ikke rykker noget, hvis der ikke er nogen til at hjælpe dem videre. Han mente, at et initiativ som Opgang2 godt kan være det sted, der bygger bro, f.eks. til en højskole, som mange af de unge har lyst til at prøve af.

På højskolerne har de nemlig oplevet succes med at løfte unge ind i fællesskaber. Højskolerne har siden 2024 været en del af Ungeløftet, som skal hjælpe nogle af de 43.000 unge, som står uden uddannelse eller job.

Siden dengang har højskolerne udstedt over 300 stipendier, hvor 52 pct. er gået til mænd. 15 pct. af modtagerne af stipendierne har ikke gået i skole de seneste tre år på grund af skoletræthed eller personlige problemer.

Det fortalte Betina Egede Jensen, der er generalsekretær for Højskolerne. Hun mente også, at brobygning er vigtig for de sårbare unge, særligt for at hjælpe eleverne godt på vej, efter opholdet er slut.

”Vi har tænkt meget over de unges veje ind og veje ud af højskolen. Nu er vejene ind ikke så stort et problem, men vejene ud er faktisk noget af det, vi rigtig gerne vil have mere fokus på, og det betyder jo virkelig noget brobygning,” sagde Betina Egede Jensen. 

For selvom højskolerne samarbejder med ordninger som kulturpasset om at nå de unge, er selve opholdet kun begyndelsen. De vil gerne samarbejde mere med fritidslivet og bygge et fællesskab op, der rækker videre end højskolen.

Færre unge med udfordringer i fremtiden?

Til sidst i sessionen blev der vendt, hvad der skal til, for at færre unge fremover ender uden for fællesskabet, og hvordan vejen derhen kan se ud.

Per Kjærgaard Paulsen fremhævede, at fremtidige indsatser skal bygge på det, der virker, nemlig trygge fællesskaber, hvor unge kan opbygge selvtillid og gradvist udvikle sig videre. Et tættere lokalt samarbejde – for eksempel med organisationer som Red Barnet – rummer et stort potentiale, men det kræver tid og bedre koordinering. Han mente, at med flere af disse initiativer godt kunne være optimistisk for fremtiden.

”Jeg tror først og fremmest, at vi i fremtiden forhåbentlig er et sted, hvor der ikke er helt så mange, der har det svært i livet, fordi der er kommet vej for dem med de her tilbud eller fællesskaber, de har fået lov til at blive en del af,” fortalte Per Kjærgaard Paulsen.

Morten Gade var dog ikke sikker på, at initiativerne er nok til, at færre unge vil opleve udfordringer i fremtiden, fordi indsatsen ofte kommer for sent.

"Vi kan se, at der bliver grebet ind for sent, og jo senere vi fanger dem, der har det svært, jo længere er vejen til at flytte dem et andet sted hen," sagde han.

Han så dog lidt lysere på fremtiden, hvis samarbejdet bliver styrket, så overgangene for de unge bliver mindre hårde:

"Så tror jeg, at vi om 10 år godt kunne sikre, at mange af de her mennesker kommer et sted hen, hvor de vil opleve at have et bedre liv." Sårbare unge kræver brobygning og samarbejde på tværs