Frivillighed på skoleskemaet styrker unges engagement

Mange unge vil gerne være frivillige. Det stod klart efter en session på forårets Vifo-konference, hvor en gruppe elever fra Ryslinge Efterskole og Middelfart Friskole selv fik lov at sætte ord på, hvad de har oplevet, efter at deres skoler har sat frivillighed på skoleskemaet.

Jonatan Wiehe Eistrup er elev på Ryslinge Efterskole, hvor der to gange om ugen er afsat en time til frivilligt arbejde, som bliver brugt på at lave frivillige udvalg på skolen eller aktiviteter ude i lokalsamfundet.

"Der er en fantastisk stemning omkring det på Ryslinge. Lige så snart der er nogen, der starter et nyt udvalg eller sætter noget i gang, så bliver der bare bakket op fra alle sider, og folk kommer til det fra day one," fortalte han, der selv står for klatreaktiviteter.

Alvilde Højvang Westergaard fra Middelfart Friskole pegede også på fællesskabet omkring det at være frivillig som noget, der har haft stor betydning på hendes skole, hvor eleverne blandt andet har været frivillige på en klimafestival, spredt juleglæde og lavet aktiviteter på et plejehjem.

"Det at være fælles om at gøre noget godt for andre, som man ikke nødvendigvis behøver at få noget for, det giver en meget bedre fællesskabsfølelse," sagde hun.

Eleverne på de to skoler er sammen med elever på 28 andre efterskoler og friskoler med i pilotprojektet Frivillighedsallliancen, der udforsker, hvordan unge kan arbejde med frivillighed og gerne på en måde, der rækker ud i de lokalsamfund, de og skolerne er en del af.

Eleverne har taget godt imod det nye fag, fortalte de på sessionen, hvor de i små grupper svarede på nysgerrige spørgsmål fra Vifo-konferencens deltagere.

Gennem konkrete aktiviteter har de for eksempel lært at tage ansvar og sætte aktiviteter i gang, fordi de har fået rammerne til det ved, at aktiviteterne starter i skoletiden.

"Det er ikke alle, der tænker, at jeg kan bare lige starte noget op, men det, at der kommer de her rammer om selv at finde på noget, tror jeg, er rigtig vigtigt," fortalte Jonatan Wiehe Eistrup.

Alvilde Højvang Westergaard og hendes klassekammerater er også glade for at have frivillighed som en del af skolelivet. Der foregår så mange andre ting i et ungdomsliv, at det kan være svært at finde plads til også at være frivillig. Men når det ligger i skemaet, er det en anden sag:

"Så er det meget nemmere for mig at sige ja til opgaver, også små ting," sagde Alvilde Højvang Westergaard.

Unge er hurtige til at spotte muligheder for at gøre noget frivilligt

Tinna Ølholm Jørgensen, der er projektleder for Frivillighedsalliancen, oplever, at de unge har en anden opfattelse af, hvad frivillighed betyder, end den klassiske, hvor frivillighed forstås som det at gøre noget for andre mennesker, som man ikke er i familie med, og gerne i en organiseret form.

"Sådan er det ikke for de unge. For dem er det meget mere simpelt. Frivillighed er bare, at jeg gør noget godt for andre. Så er jeg i gang. Og det har sænket hele den her tærskel for, hvordan jeg kan komme i gang med at være frivillig. Det kan jeg gøre lige med det samme," fortalte hun.

Hun pegede på, at unge er meget visuelle og er hurtige til at spotte et sted, hvor de kan gøre en forskel.

"Så der er blevet samlet utroligt meget skrald. Det kan man synes, er et superlavt niveau, men jeg tror på, at den forskel, man har gjort der, og hvis man samarbejder med nogen ude ved skolen omkring det, kan give energi til det næste skridt," sagde Tinna Ølholm Jørgensen.

Nogle typer af roller kan måske øge lysten til at fortsætte som frivillig

Tinna Ølholm Jørgensens observationer stemmer også fint overens med nogle af de første resultater fra den følgeforskning, som Vifo laver omkring Frivillighedsalliancens arbejde.

Med udgangspunkt i svarene på en spørgeskemaundersøgelse, der blev lavet i starten af skoleåret, fortalte senioranalytiker i Vifo, Line Bilberg, at eleverne har en meget bred opfattelse af frivillighed.

"Der er ikke så mange, der kobler frivillighed til, at det er noget, man gør i foreningslivet," fortalte hun.

Undersøgelsen viste også, at mange af eleverne havde prøvet at være frivillige, før de kom på friskolen eller efterskolen. 

"29 pct. har prøvet at være frivillige i en forening, mens 25 pct. har været frivillige på egen hånd, hvor de måske har taget initiativ til et eller andet, og 8 pct. siger, de har været frivillige på anden måde, f.eks. i en kirke," sagde Line Bilberg.

Eleverne fra de ti første efter- og friskoler, der var med i pilotprojektet, har både udfyldt et spørgeskema, før skoleåret begyndte, og et, da året sluttede. Her siger en del elever, at de forventer, at de fortsat vil være frivillige efter sommerferien, men noget tyder på, at det er vigtigt, hvilken rolle de har haft i det frivillige arbejde, de har lavet på efter- eller friskolen.

"En tredjedel af eleverne siger i spørgeskemaet, at de primært har haft en rolle, hvor de har været ansvarlige for at udvikle aktiviteterne, mens omkring halvdelen mest har været med som deltagere i aktiviteterne. Når vi kobler det med, om de forestiller sig at være frivillige efter sommerferien, så er der flere af dem, der har haft primært ansvar for at udvikle og afvikle aktiviteter i tiden på efterskolen, som har planer om at være frivillige, end i den anden gruppe," fortalte Line Bilberg.

Hun understreger, at det er foreløbige resultater, som skal tjekkes for andre baggrundsfaktorer.

"Men det er jo spændende, hvis der er nogle roller, opgaver eller erfaringer, der kan gøre, at man får mere lyst til at være frivillig," sagde hun.