Borgerinddragelse bliver bedre, når borgerne selv får lov til at sætte dagsordenen

Danmark slås med nordmændene om at have det mest velfungerende liberale demokrati i verden. Men demokrati er mere end kerneinstitutioner, fastslog Michael Bang Petersen, der er professor ved Statskundskab på Aarhus Universitet, og leder af Magtudredningen 2.0, på Vifos folkeoplysningskonference 2026.

Et velfungerende demokrati handler ifølge Michael Bang Petersen også om, at borgerne har reelle muligheder for indflydelse, og at borgernes og forskellige samfundsgruppers frustrationer og visioner skal kunne mødes i en offentlig samtale af høj kvalitet, hvor der kan blive sat en fælles dagsorden for, hvor vi skal hen som samfund. 

Her pegede han på kommunerne som en vigtig institution. 

”Vi beskriver tit kommunerne som Danmarks demokratiske eksperimentarium, fordi man her forsøger at arbejde med alle mulige forskellige typer inddragelsesformer,” sagde han. 

Klimaindsatsen skal være en del af løsningen på lokale problemer

Skive Kommune er én af de kommuner, der har givet sig i kast med borgerinddragelse. Som så mange andre kommuner har de lavet en klimahandlingsplan, hvor det overordnede mål er at reducere CO2-udledningen. Men hvordan engagerer man borgerne i den dagsorden?

Kommunens tidligere erfaringer fra at være med i EU-projektet Speak Up og Klimalandsbyerne lærte dem, at klima ikke nødvendigvis er det vigtigste for borgerne. Derimod oplever borgerne andre udfordringer, fordi befolkningen bliver ældre, og der ikke kommer nye børn til. 

”Så det, vi opdagede, var jo, at det ikke var klima, men det lokale fællesskab, man var interesseret i. Kan det blive ved med at bestå, og hvad med vores skole, offentlig transport, salg af hus og så videre? Så det vi som kommune synes, var det vigtigste i verden, gjaldt ikke nødvendigvis for vores borgere,” fortalte Signe Bak Jørgensen, der er projektleder i Energibyen Skive. 

Kommunen valgte derfor at vende tingene på hovedet og i stedet lade klimaindsatsen blive en del af løsningen på lokale problemer og dagsordener. 

”Vi knækkede koden ved i stedet at fokusere på det, der driver folk, og det, som de har lyst til at engagere sig i, og her blev det meget tydeligt, at det var det nære, og det, der handler om min egen hverdag,” sagde Signe Bak Jørgensen. 

Hanne Sowinski, der er en af ildsjælene i Sydvestsallingklyngen supplerede og bakkede op om, at det nære er det centrale, når det handler om grøn omstilling. 

”Du har ikke lyst til, at der er nogen, der skal forklare dig, hvordan du skal takle klimaet. Du har lyst til at lære mere om det, du kan bruge og gøre derhjemme.”

Borgerinddragelse til to millioner kroner

Gennem projektet Speak Up satte Skive Kommune to millioner kroner af, som lokalområdet kunne søge til at lave bæredygtige tiltag. 

”Over for politikerne har vi hele tiden omtalt det som et pilotprojekt, for vi har ikke noget facit, og vi ved ikke, hvad der kan komme ud af det. Vi kender ikke løsningen på forhånd, men vi vil gerne lære af det her projekt, og det købte politikerne ind på, så vi satte ansøgningsprocessen i gang,” fortalte Signe Bak Jørgensen. 

Der tikkede syv ansøgninger ind fra lokalområderne rundt omkring i kommunerne, hvor flere små landsbyer var gået sammen i klynger.

”Sydvestsallingklyngen foreslog initiativer som repaircafé, foredrag, byttebiks, stier, biodiversitet og grønne mødesteder, mens Lihme/Rødding var endnu mere ambitiøse og gerne ville arbejde med energifællesskaber i form af nye alternative bosteder, bl.a. tiny houses samt biodiversitet, bæredygtig turisme og foredrag,” opremsede Signe Bak Jørgensen. 

Nu er EU-projektet i og for sig slut, men indtil videre kører mange af tiltagene videre takket være borgerforeningen og frivillige ildsjæle som Hanne Sowinski. 

Demokrativærter hjælper borgerne til at tage styringen

Også i Aarhus har man oplevet gevinsterne ved at lade borgerne sætte dagsordenen. Aarhus Kommune har nemlig i samarbejde med FO-Aarhus arbejdet med at uddanne såkaldte demokrativærter, som skaber et alternativ til klassiske vælgermøder mellem borgere og politikere. 

”Hvor mange af jer har prøvet at sidde i en offentlig eller politisk sammenhæng og ikke række hånden op, selvom I faktisk havde en holdning?” startede Charlotte Dybdahl, der er projekt- og udviklingsmedarbejder i FO-Aarhus, ud med at spørge. 

Størstedelen af de fremmødte rakte hånden op. 

”Ja, lige præcis. Og I er ikke de eneste, der har det sådan. Det er ikke nødvendigvis borgerne, der mangler engagement. Det er måske nærmere rammerne for, hvordan vi inviterer folk ind, vi skal se på,” fortsatte hun. 

Gennem projektet ’Vi mødes om…’ har kommunen og FO-Aarhus derfor arbejdet med at sænke barrieren for deltagelse, udligne magtrelationen mellem borger og politiker og i sidste ende styrke den demokratiske selvtillid. 

Der er uddannet 39 demokrativærter, som har afholdt 10 af disse alternative vælgermøder, som har samlet cirka 300 deltagere og hele 40 politikere. Programmet for samtalearrangementerne har rummet alt fra den demokratiske samtale blandt unge over det gode ældreliv for etniske minoritetsgrupper til kriminalitet i boligområder. 

”Kommunen har sørget for at skrive ud til lokalpolitikerne, så der har været en bred repræsentation med typisk 5-6 politikere ved hvert arrangement og 35 deltagere. Det har betydet, at fordelingen har været rigtig god, hvilket har gjort, at borgerne er kommet tæt på politikerne, men politikerne er også kommet tættere på dem, som deres nærpolitik handler om,” forklarede Charlotte Dybdahl. 

Noget af det, der har virket, er, at det er borgerne, der sætter dagsordenen for, hvad der skal snakkes om, og ligesom eksemplet i Skive, er det nemmere at engagere folk i noget, som står dem nært, og som de brænder for. 

For eksempel har foreningen Bydelsmødrene, som sørger for at lave aktiviteter ude i nogle af de mere belastede boligområder i byen, inviteret til en samtale om, hvordan man får skabt et godt ungdomsliv, fortalte Charlotte Dybdahl. 

”Man tager på den måde udgangspunkt i sig selv, og det man gerne vil snakke om, og så skaber demokrativærten en ligeværdig dialog mellem borgere og politikere i stedet for, at man sidder over for et panel af politikere, som har sat dagsordenen og nærmest har besluttet hjemmefra, hvad de gerne vil tale om,” forklarede hun.