Tre ændringer i folkeoplysningsloven skal lette hverdagen for foreninger og aftenskoler

Kort før jul gav Folketinget det danske foreningsliv en gave, da et politisk flertal vedtog tre ændringer i folkeoplysningsloven, der på hver sin måde skal gøre det nemmere at være forening og især at være en aftenskoleforening.

Den første ændring er, at der ikke længere er krav om, at alle medlemmer af en forenings bestyrelse skal underskrive et tilskudsregnskab til kommunen. Det behøver kun at være de tegningsberettigede – typisk formand og kasserer – der gør det.

De to andre ændringer gælder for aftenskoler. De skal ikke længere kræve fuldt personnummer fra de kursister, som ikke bor i aftenskolens egen kommune, for at kunne få mellemkommunal refusion fra den kommune, hvor kursisten bor. Og i fremtiden kan de også lave forløb med fjernundervisning, uden at der er krav om, at mindst 30 pct. af undervisningen skal gennemføres med fysisk fremmøde.

De tre ændringer er alle foretaget på baggrund af anbefalinger fra det partnerskab om at mindske bøvl og bureaukrati i foreningslivet, som regeringen nedsatte i august 2024 med repræsentanter fra 22 organisationer på tværs af kultur og fritid, idrætsområdet, social-, sundheds- og ældreområdet og markeder og festivaler.

Partnerskabet identificerede en bred vifte af bureaukratiske byrder for foreningslivet, som mundede ud i 51 anbefalinger til ændringer hos både staten, kommunerne og foreningerne selv. I august 2025 lancerede regeringen udspillet 'Mindre bøvl – mere fællesskab', der fulgte op på en række af partnerskabets anbefalinger på tværs af forskellige ministerområder, og det er nogle af de anbefalinger, der nu er blevet udmøntet gennem ændringer i folkeoplysningsloven.

Delte meninger om værdien af at afskaffe krav om fuldt cpr-nummer

Forslagene til ændringer i folkeoplysningsloven har været sendt i høring hos en række forskellige organisationer på kulturministeriets område, og her var der generel opbakning til at afskaffe det bøvl, der ligger i at kræve underskrifter fra alle bestyrelsesmedlemmer i en forening, der skal sende deres tilskudsregnskab til kommunen.

Til gengæld var der meget delte meninger om forslaget om at ophæve kravet om, at aftenskolerne skal indhente det fulde personnummer fra de borgere, der melder sig til et kursus i en aftenskole uden for deres egen hjemkommune.

Ifølge partnerskabet for afbureaukratisering af foreningslivet, oplever aftenskolerne ofte, at deltagere ikke er parate til at afgive deres CPR-numre, og kravet kan medvirke til, at færre melder sig til aftenskolernes kurser. Det argument støttede AOF Danmark, Dansk Folkeoplysnings Samråd, FORA, DOF, DIF, DGI og DUF i deres høringssvar.

Til gengæld var Børne- og Kulturchefforeningen meget uenige i, at det vil afvikle nogen bureaukratiske byrder for det frivillige idræts- og foreningsliv at afskaffe brug af personnumre, fordi alle systemer i hverdagen er sat op på den basis.

"At tage den mulighed væk vil være det samme som at fjerne et solidt værktøj i vores daglige arbejde, og både det frivillige idræts- og foreningsliv og kommunerne vil skulle skabe nye, lokale, individuelle måder at håndtere tilmeldinger på. Det vil i praksis virke som en stor forringelse og øget bureaukrati at afskaffe dette," argumenterede foreningen i sit høringssvar.

Fritidssamrådet i Danmark, der samler medarbejdere inden for fritids- og folkeoplysningsområdet i kommunerne, var også meget bekymrede for konsekvenserne af at afskaffe kravet om at indhente fuldt personnummer på deltagere fra andre kommuner.

"Det vil ud fra vores perspektiv skabe udfordringer i forhold til kontrol og gøre det nærmest umuligt at indhente mellemkommunal refusion," skrev Fritidssamrådet i sit høringssvar.

KL forsøgte i sit høringssvar at balancere mellem de to positioner ved at anerkende, at aftenskolerne oplever udfordringer med deltagere, der ikke vil aflevere deres fulde personnumre, men også vise forståelse for, at mange kommuner har lavet automatiske processer baseret på CPR-numre til at styre mellemkommunal refusion. KL anbefalede derfor, at kommunerne skulle have tid til at lave overgangsordninger, inden en eventuel ændring skulle træde i kraft.

I sidste ende valgte Kulturministeriet at følge foreningslivets ønsker om at afskaffe kravet, blandt andet fordi ministeriet vurderer, at kommunerne har alle de oplysninger, de har brug for til mellemkommunal refusion, når de får navn, adresse, fødselsdato og -år på en deltager på et aftenskolehold. Til gengæld kommer denne del af loven først til at træde i kraft fra 1. juli 2026, så kommunerne har mulighed for at tilpasse deres systemer.

DUF, DGI og DIF var imod at fjerne krav om fysisk tilstedeværelse

Der var også delte meninger blandt de hørte organisationer om forslaget om at afskaffe kravet om, at mindst 30 pct. af et fjernundervisningstilbud skal afvikles med fysisk tilstedeværelse.

På den ene side stod aftenskoleorganisationerne og KL, som ser forslaget som en mulighed for at lave mere fleksibel undervisning, der kan tiltrække andre og nye målgrupper end dem, der er i stand til at møde fysisk op.

På den anden side stod DIF, DGI og DUF, som argumenterede ud fra et værdibaseret grundlag.

I et fælles høringssvar argumenterede de for at bevare det bærende princip i folkeoplysningsloven om, at fællesskaber skal være fysiske for at være berettiget til at få støtte.

"Vores opfattelse er, at dette princip er vigtigt for at mindske skærmtid og styrke trivslen gennem fysiske fællesskaber. Derfor kan vi ikke støtte op om forslaget, der fjerner kravet om, at mindst 30 pct. af undervisningen på et kursus skal gennemføres i fællesskaber. Vi mener, at dette trækker i den forkerte retning væk fra fokus på fysiske fællesskaber," skrev de.

Men også her skar Kulturministeret igennem til fordel for ønsket om at afskaffe reglen.

"Kulturministeriet vurderer, at kravet om, at 30 pct. af fjernundervisningen på det enkelte hold skal gennemføres i fællesskab, er vanskeligt at anvende i praksis og unødigt begrænsende for aftenskolerne. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at den enkelte aftenskole m.v. selv kan beslutte, om og i hvilket omfang undervisningstimer for fjernundervisning på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer skal gennemføres i fællesskab," skrev ministeriet i en kommentar til høringssvarene.

To af ændringerne af folkeoplysningsloven er allerede trådt i kraft pr. 1. januar 2026, mens ændringen af kravet om at kræve fuldt cpr-nummer af deltagere fra andre kommuner end den, aftenskolen bor i, træder i kraft 1. juli 2026.