Ungeløftet på højskolerne: Mindre bureaukrati og stærk opbakning skaber succes

I oktober 2024 kunne et bredt flertal offentliggøre aftalen om Ungeløftet, som skal hjælpe med at løfte de cirka 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller har et arbejde.

Højskolerne kunne på samme tid glæde sig over, at de blev en del af aftalen, og at de fik tildelt 40 millioner kroner over en fireårig periode.

Den eneste bekymring var på daværende tidspunkt, om det kunne lade sig gøre at få spredt budskabet om puljen i tide. Det fortalte Mie Tast, der er specialkonsulent i Folkehøjskolernes Forening, da Videncenter for Folkeoplysning tog en snak med hende om bevillingen.

Den bekymring er siden gjort til skamme, fortæller Betina Egede Jensen, der er generalsekretær samme sted.

”Vi fik reelt bevillingen, samtidig med at det hele skulle startes op, og vi var bekymrede for, om vi kunne det, og om der ville være nok ansøgere, for vi havde ligesom ikke tid til at lægge en plan for strategisk markedsføring fra starten,” siger hun.

”Men da vi nåede november måned i 2025, var alle stipendiemidlerne blevet uddelt, og efterspørgslen har været helt overvældende. I januar fik vi en ny portion midler, og over halvdelen er allerede brugt, så det er helt vildt.”

Ifølge Betina Egede Jensen skyldes noget af succesen, at det ikke er så bureaukratisk.

Det gør det både nemmere for de unge at søge om stipendier og for Folkehøjskolernes Forening at tildele midlerne. Dernæst har man fra politisk hold tænkt det anderledes, end man plejer, blandt andet ved at samle en masse partnere fra forskellige områder af samfundet.

”Det er for eksempel første gang, at vi sidder med i så blandede rum med både civilsamfundsorganisationer og virksomheder som f.eks. Lidl. Det er sådan noget, der gør, at det bliver muligt at tænke lidt ud af boksen på længere sigt,” siger Betina Egede Jensen, der gerne fremover vil se nærmere på, hvilke trædesten der er både ind og ud af et højskoleophold, og hvem man kan samarbejde med for at styrke bindeleddene.

Højskolerne er meget engagerede i projektet

Folkehøjskolernes Forening har selv arbejdet hårdt for at få spredt budskabet om puljemidlerne, men succesen skyldes i høj grad også højskolerne selv, godt hjulpet på vej af forældre og kommuner, pointerer Betina Egede Jensen.

”Vi har forældre, der ringer til skolerne, fordi de har et ungt menneske, som de gerne vil hjælpe videre, og ellers er det i høj grad kommunerne og ungevejlederne, som gør opmærksom på den her mulighed i forhold til de unge, de er i kontakt med,” siger hun.

Derudover har højskolerne i høj grad været engageret i at få projektet ud over stepperne.

”Jeg synes, det er flot, at der er så mange skoler, der er gået ind i det. Særligt fordi det tilskud, som skolerne får for de elever, som kommer på et stipendie, ligger langt under det beløb, de får fra en elev, der selv betaler. Så de medfinansierer faktisk elevens ophold, og det udfordrer jo skolens økonomi,” forklarer generalsekretæren.

Alligevel er det både små og store højskoler, der bakker op, og der er flere, som har reserveret pladser til denne gruppe af unge, fordi der ellers ville være fyldt.

Betina Egede Jensen tilføjer, at der er sat et maksimum for, hvor mange elever på stipendie man kan have på højskolen ad gangen.

”Det gør vi for at sikre en spredning, og det fortsætter vi også med fremover, for det er jo et ’almindeligt’ højskoleophold, vi gerne vil have de unge mennesker ind på, og derfor skal der selvfølgelig være en bred repræsentation,” siger hun.

Men de kan sagtens løfte det niveau af ansøgere, der er nu, og også flere til, mener Betina Egede Jensen.

Nu bliver næste skridt at se på, hvad for noget viden, der kan trækkes ud af den information, Folkehøjskolernes Forening allerede har om eleverne og blive kloge på, hvad der sker med eleverne efter et ophold.

”Derudover vil vi undersøge, hvad det er for nogle barrierer, de unge oplever ved et højskoleophold, og hvad kan vi gøre ved dem,” forklarer Betina Egede Jensen.

Frisk start gennem Ungeløftet

Gruppen af unge, som står uden for job og uddannelse, og som dermed kan søge puljen, er bred. Men den gruppe, som er allermest udfordret på grund af f.eks. flere forskellige diagnoser, indgår typisk ikke i puljen, forklarer Betina Egede Jensen.

”Der har vi en anden satsning, for det kræver noget helt andet i samspil med kommunerne, fordi der er behov for større særlig støtte undervejs,” siger hun.

”Men den gruppe, vi har med at gøre her, kan for eksempel være nogen, som har en diagnose, som har følt, at de ikke har passet ind, har haft det svært i skolen eller er blevet mobbet og er droppet ud og har så ikke haft mod på at komme i gang igen,” siger Betina Egede Jensen.

Der kan være forskellige ting, der gør sig gældende, men uanset hvad, så får de unge gennem Ungeløftet en frisk start. Blandt andet fordi de andre elever ikke ved, at de har fået et stipendie, forklarer hun.

”Når de ikke render rundt der med et stempel på ryggen, så oplever de faktisk, at ’det her kan jeg godt’, og de her elever vokser utroligt meget gennem sådan et ophold.”