Ny rapport giver bud på, hvordan outdoorfaciliteter kan driftes i fremtiden

Gå- og vandreture boomer, foreninger og aftenskoler flytter deres aktiviteter udenfor og rekordmange danskere overnatter i naturen. En opgørelse fra Naturstyrelsen viser, at mere end en kvart million danskere bookede en overnatning på en af Naturstyrelsens lejrpladser i 2021, hvilket er en stigning på 150 pct. sammenlignet med 2013, hvor opgørelsen blev lavet første gang.

Dertil kommer alle de overnatninger, som er foregået i sheltere, i skove med fri teltning eller mere primitive overnatningssteder, hvor først-til-mølle-princippet gælder.

Men den store interesse for naturen kan skabe pres på de frivillige, som i mange tilfælde står for driften af de faciliteter, som de naturglade danskere bruger.

”Det er svært at finde finansiering til anlæg og endnu svære at finde midler til driften. Jo flere turister og friluftsudøvere, der bruger faciliteten, jo tungere bliver opgaven, og jo større er dermed sandsynligheden for, at de frivillige begynder at sige fra,” siger Casper Lindemann, der er konsulent i DIF, i en artikel på Friluftsrådets hjemmeside.

Casper Lindemann er sammen med OnTrail og Dansk Kyst og Naturturisme forfattere til den nye rapport 'Drift af danske outdoorfaciliteter’, der giver eksempler på forskellige måder at drifte outdoorfaciliteter på samt anbefalinger til fremtidens driftsmodeller.

”Med kataloget ønsker vi at komme med bud på, hvad vi i fremtiden skal kigge på for at sikre langsigtede og bæredygtige løsninger for vedligehold, drift og finansiering,” lyder det fra Casper Lindemann.

Frivillig brugerbetaling er implementeret hos spejderne

Spørger man Det Danske Spejderkorps, er der ikke de store problemer med at finansiere eller at drifte de shelters, der allerede er opført.

”Den største udfordring er nok snarere, at der på hverdage i yderperioderne af overnatningssæsonen kan opstå spontane fester i og omkring shelterne. I nogle tilfælde kan shelterne også være plaget af hærværk. Så den største driftsmæssige udfordring, som jeg ser det, er mere, at der skal ryddes op efter en abefest eksempelvis. Men ikke noget hvor man på den måde bliver ramt hårdt på økonomi eller ressourcer,” siger Anders Skøttegaard, der er organisationskonsulent i Det Danske Spejderkorps.

Det skyldes ifølge Anders Skøttegaard til dels, at det er ret udbredt, at man lægger et symbolsk beløb, hvis man har overnattet i en shelter.

”Det kan være noget så simpelt som et syltetøjsglas, man putter penge i, eller en QR-kode, man lige skal scanne for at blive sendt videre til mobilepay. Men mit indtryk er ikke, at der er nogen, der bliver ramt af en overvægt af gratister,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror, at der er en tankegang med, at man satser på, at folk der kommer til et sted, der primært er drevet af frivillige, donerer, og at man på den måde kan få dækket sine omkostninger ad frivillighedens og tillidens vej.”

Rapporten præsenterer fire anbefalinger til fremtidens drift af outdoorfaciliteterne, og et af buddene går netop på en model, hvor brugerne donerer et mindre beløb, når de har brugt faciliteten.

”Denne form for frivillige brugerbetaling giver på mange måder god mening. Der er mange brugere, som gerne vil støtte de faciliteter, som de sætter stor pris på. Og det gør også, at driften ikke påhviler de lokale, men også støttes af turister og gæster, som benytter faciliteterne;” siger aktørerne i rapporten.

Lokal spejdergruppe samarbejder med andre aktører

En anden mulighed er, at opgaven med at drifte faciliteterne bliver løftet af flere aktører end bare foreninger, og rapporten foreslår derfor, at man også kigger på, hvordan de kommercielle aktører kan bidrage.

”Vi er overbeviste om, at partnerskabsmodeller mellem private og offentlige eller frivillige aktører rummer et stort potentiale, og at det vinder indpas efterhånden som turister og gæster efterspørger faciliteterne, og turistaktørerne begynder af profitere af de gode outdoorfaciliteter og brander deres virksomhed på dem,” skriver parterne i inspirationskataloget.

Den model kender man også til blandt spejderne, hvor blandt andet den lokale spejdergruppe i Sønder-Omme har været initiativtager til projektet ’Naturrum Sdr. Omme’, som involverer det meste af lokalområdet.

Naturrummet rummer både shelter- og bålplads, legeskov, udeværksted, kano- og kajakrum og overnatningsmuligheder og har kostet knap 8 millioner kroner at opføre. Midlerne er doneret af Billund Kommune, lokale og landsdækkende fonde, lokale foreninger, virksomheder og lokale borgere.

Siden projektets start har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af frivillige ildsjæle fra blandt andet Sdr. Omme spejdergruppe, der efterfølgende er blevet afløst af bestyrelsen for det, der nu hedder ’Naturrum Sdr. Omme – den selvejende institution’.

Det er bestyrelsen af den selvejende institution, som står for at koordinere drift og vedligeholdelse af naturrummet, mens udgifterne til driften skal dækkes af lejeindtægter fra brugergrupperne. Mens naturrummets uderum, udefaciliteter og toiletter er offentligt tilgængelige, kan de indendørs fællesrum, kontorrum, mødelokaler og soverum bruges eller lejes efter aftale.