Vifo Artikel 05.10.2023

Professor: Det er vigtigt at være tydelig om værdier og forventninger, hvis man vil rekruttere frivillige

Hvis organisationer vil have nye frivillige og holde på dem, skal de kommunikere tydeligt om deres værdier og lave forventningsafstemning med de frivillige. Det var nogle af hovedpointerne fra en af sessionerne på Vifos folkeoplysningskonference om motivation af frivillige i sociale organisationer.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak

At det kan være svært at skaffe frivillige, er efterhånden en velkendt traver. For eksempel oplever VELUX FONDEN, at de frivillige sociale organisationer, som får fondsstøtte, melder tilbage, at de ikke er nået helt i mål med det projekt, de har sat sig for at gennemføre på grund af problemer med enten at fastholde eller rekruttere frivillige.

Derfor har de gennem forskningsprojektet MATCH fået Aalborg Universitet (AAU) og Center for Frivilligt Socialt Arbejde til at se nærmere på de forhold i frivillige sociale organisationer, som henholdsvis gør det lettere eller mere besværligt at rekruttere og fastholde frivillige i organisationer, der arbejder med udsatte grupper.

På en session på Videncenter for Folkeoplysnings (Vifos) konference ’Folkeoplysningens rum og roller’ 26.-27. september 2023, hvor FDF og KFUM-Spejderne også deltog, præsenterede Lars Skov Henriksen, der er professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved AAU, resultaterne.

”Jeg forestiller mig ikke, at man kan overføre resultaterne på det frivillige sociale område direkte til folkeoplysningens foreninger og organisationer, men måske kan der være noget, man kan spejle sig i,” indledte Lars Skov Henriksen sit oplæg med.

Tydelig kommunikation af organisationens værdier kan skaffe flere frivillige

Lars Skov Henriksen begyndte med at tage livet af en forestilling om, at de frivillige i sociale organisationer enten kommer, fordi de selv er motiveret til det, eller fordi de bliver opfordret til det. Der er mange veje til at blive rekrutteret, og ifølge Lars Skov Henriksen sker det lige så ofte, fordi de frivillige møder organisationen i kampagner eller i personlige fortællinger, som virker attraktive.

”Men uanset hvilken vej, man kommer ind, så er der tre områder, som er afgørende for matchet mellem organisation og frivillig, og som har betydning for, at de frivillige føler sig til rette og oplever, at de er havnet det rigtige sted,” sagde Lars Skov Henriksen.

Først og fremmest skal den frivillige kunne genkende sig selv i organisationens værdigrundlag: Den sag, som organisationen arbejder for, skal også være en sag, som den frivillige synes, er vigtig.

”Man kan se det på den måde, at organisationerne fungerer som steder, hvor de frivillige placerer deres engagement i overensstemmelse med det, de synes er vigtigt. Derfor er det også lettere for de frivillige at vurdere, om det er en sag, de kan se sig selv i, hvis den bliver kommunikeret klart,” pointerede Lars Skov Henriksen.

Det handler mere om læring end om at få noget på CV’et

Det er imidlertid ikke nok, at organisationens værdier matcher de frivilliges. Opgaverne skal også matche de frivilliges kompetencer eller erfaringer, forklarede Lars Skov Henriksen.

”De kan enten supplere det behov, som organisationerne har, fordi der for eksempel er en spillover effekt i forhold til det, man laver professionelt. Men de kan også tilbyde opgaver, der er attraktive for de frivillige, fordi det er noget andet end det, de ellers laver i det civile,” sagde Lars Skov Henriksen.

Han pegede på de unge frivillige som et eksempel. De er villige til at engagere sig frivilligt, men de har ikke den erfaring, som voksne eller ældre frivillige har. Det frivillige arbejde kan derfor i stedet være en arena for at oparbejde, lære og udvikle nye kompetencer og erfaringer. 

”Det er mere læringsorienteret fremfor CV-orienteret. De yngre frivillige er således typisk på udkig efter organisationer, der matcher deres uddannelsesprofil eller forestilling om, hvilken livsbane de skal videre i,” sagde Lars Skov Henriksen.

Alle disse typer møder de i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund (FDF), fortalte hovedbestyrelsesmedlem Martin Bo Hermansen i den afsluttende paneldebat.

”Vi møder ofte nye frivillige i FDF, som siger ’I kan lære mig noget, for der er et gap i mine egne kompetencer, eller jeg kommer med en halvfærdig pædagoguddannelse, hvordan kan jeg bidrage?’ Men vi oplever også det modsatte fra folk, der har været her i mange år, som kan sænke skuldrene og sige ’aarh, her behøver jeg ikke være it-projektleder,” sagde Martin Bo Hermansen.

Martin Bo Hermansen fra FDF

Martin Bo Hermansen, der er hovedbestyrelsesmedlem i FDF, deltog sammen med Terkel Frank Bruun, der er formand for Styregruppen for Uddannelse i KFUM-Spejderne, i sessionen, hvor de gav deres perspektiv på de frivillige. Foto: Thomas Søndergaard.

Forventningsafstemning og oplæring er altafgørende

Den sidste dimension, som blev fremhævet i oplægget er, at det frivillige arbejde skal arbejde matche hverdagslivet.

”Frivillige er helt almindelige mennesker med andre forpligtelser, og det frivillige arbejde indgår som én aktivitet blandt flere. Derfor er der også begrænsninger for de frivilliges muligheder for at engagere sig,” sagde Lars Skov Henriksen.

Derfor bør organisationerne kommunikere tydeligt, hvad de forventer, og hvilke krav de stiller til de frivillige, slog han fast.

Denne form for forventningsafstemning er desuden vigtig for, om de frivillige har en god oplevelse og ønsker at fortsætte i organisationen.

”Frivilligt arbejde er en mangeartet praksis, og derfor er det vigtigt at være eksplicitte og tydeliggøre, hvad det er for en opgave i netop den her forening, hvad forventer vi i forhold til omfang og intensitet, hvad skal du lave, og hvad skal du i hvert fald ikke lave,” sagde Lars Skov Henriksen.

Forskningsprojektet tyder på, at kan være en god ide at lave forventningsafstemningen i den indledende oplæring af den frivillige.  Den tid og energi, som organisationen investerer i at oplære de frivillige, sender et signal til den frivillige om, at man tager dem alvorligt, og gør det nemmere at fastholde dem, forklarede Lars Skov Henriksen.

Oplæringen giver også de frivillige muligheder for at møde andre frivillige, som kan være grundstenen til, at de får skabt et fællesskab, hvilket er med til at øge chancerne for, at de bliver i organisationen. I den forbindelse understregede Lars Skov Henriksen, at det handler om at gøre noget sammen med andre i for eksempel et undervisningsteam eller trænerteam og ikke bare sidde og drikke kaffe sammen i en pause.

”Det handler mere om, at de bliver bekræftet i det meningsfulde ved, at de gør noget sammen. Det giver adgang til tavs viden og sidemandsoplæring,” forklarede han.

Ikke alle ønsker at se sig selv som frivillige

I KFUM-Spejderne og FDF er man dybt afhængige af de frivillige, men mange ser sig slet ikke som frivillige, fortalte Terkel Frank Bruun, der er formand for Styregruppen for Uddannelse i KFUM-Spejderne, i sessionen.

”I virkeligheden føler jeg mig ikke selv som frivillig, men som spejder. Jeg er ikke startet som frivillig, jeg er startet som spejder. Det, jeg laver her, er en frivillig opgave, men det er først og fremmest en spejderopgave,” sagde han.

”Vi har et stærkt værdigrundlag og formål med alt, vi laver. Robert Baden-Powell (der bl.a. startede spejderbevægelsen red.) har et kendt citat, hvor han siger, at man skal efterlade verden en lille smule bedre, end man fandt den. For mig ligger der vildt meget drivkraft i det,” uddybede Terkel Frank Bruun.

Også Lars Skov Henriksen har oplevet, at flere protesterer mod at være frivillige.

”Det afspejler nok, at kategorien frivilligt arbejde har fået et ressourcestempel på sig. Frivillige er nogle, der skal hjælpe til et eller andet sted. Jeg tror, det er afgørende vigtigt, at organisationerne og foreningerne arbejder med den identitet, som skal være fundamentet for, at folk oplever, at de er havnet det rigtige sted,” sagde han.

For man skal jo ikke engagere sig, fordi man oplever, at man er en ressource, men fordi man oplever en vigtig sag eller et vigtigt sted, slog han fast.

I FDF kalder man heller ikke de frivillige for frivillige. De har i stedet heddet ’ledere’, men det er heller ikke nødvendigvis et dækkende begreb, da mange laver FDF-arbejde, som ikke har noget at gøre med at være leder for nogen, forklarede Martin Bo Hermansen.

”I stedet er vi gået over til at kalde dem engagerede voksne, og det er et meget bevidst ordvalg. Jeg har selv i noget tid følt mig udenfor lederbegrebet, for jeg er ikke leder, jeg bruger mine kræfter i hovedbestyrelsen,” slog han fast.

Identiteten som spejder er vigtig

Spørger man Terkel Frank Bruun kan det ligefrem være tegn på en udfordring, hvis de frivillige ser sig som frivillige snare end spejdere.

”Hvert år har vi 700 nye ledere, der starter, men der er også 700, der forsvinder. Der møder vi måske lige præcis forskellen på at have en identitet som frivillig og en identitet som spejder. Der vil vi gerne arbejde med, hvordan vi gennem lederuddannelse kan uddanne vores nye frivillige, så de hurtigst muligt får følelsen af at have en identitet som spejder, som er vores drivkraft,” forklarede han.

Det samme gælder for FDF’erne, der nu har defineret det, de kalder ’den grundlæggende lederuddannelse’.

”Her har vi lavet en maggiterning, hvor vi forklarer, hvad FDF er, og hvad man skal kunne her. Det har vi en forventning om, at alle frivillige kommer igennem - uanset om man er et ungt menneske, der er blevet gammel nok til, at man pludselig får ansvar som leder eller assistent, eller om man er en klassisk forælder, der har et barn, som er startet til FDF,” forklarede Martin Bo Hermansen. 

Læs flere nyheder fra konferencen

Casper Nellemann
Vifo Artikel 22.11.2023
Forstander: De frie fagskoler har så meget potentiale, men politikerne har hængt deres hat på FGU
Afslutningsdebat på Vifo-konferencen
Vifo Artikel 24.10.2023
Folkeoplysning kan skubbe på grøn omstilling med oplysning, perspektiv og bud på bæredygtig livsstil
Bjarne Ibsen og Lars Skov Henriksen
Vifo Artikel 18.10.2023
Vifo spørger professorerne: Hvordan ser frivillighed ud i fremtiden?
Oplæg
Vifo Artikel 12.10.2023
Faaborg-Midtfyn Kommune bruger 30 mio. kr. på at gøre noget ved unges dårlige trivsel
Kåre Emtoft Rikke Lauritzen ved paneldebat
Vifo Artikel 29.09.2023
Formand for Aftenskolernes Samråd København: Kommunen begik stor fejl ved at afskaffe lokaletilskud
Hans Stavnsager borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune
Vifo Artikel 26.09.2023
Borgmester beder om hjælp fra folkeoplysningen til at løse de unges trivselsproblemer
Gruppe af mennesker laver havearbejde
Vifo Artikel 20.09.2023
Hør om folkeoplysningens særlige muligheder for at arbejde med bæredygtighed på Vifo-konferencen
Publikum
Vifo Artikel 31.08.2023
Vifo lancerer det fulde program for konferencen 'Folkeoplysningens rum og roller'