Unge vil gerne være frivillige, men mangler invitationen ind

"Nu er jeg ikke en del af noget frivilligt. Men hvis jeg lige pludselig fik lyst til det, så ville jeg ikke have nogen idé om, hvor jeg skulle gøre det henne, eller hvordan jeg skulle komme i gang med det."

Sådan beskriver en 18-årig mand sit forhold til frivilligheden i en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), og han er ikke alene.

Hver tredje ung mellem 16 og 30 år har aldrig udført frivilligt arbejde, og af dem siger 82 pct., at de aldrig er blevet spurgt, om de ville være det.

Undersøgelsen bygger på DUF’s egen ungeundersøgelse fra 2025 samt tal fra VIVE’s frivillighedsundersøgelse fra 2024. Den tyder på, at flere ville melde sig som frivillige, hvis de fik tilbuddet om det (60 pct.), og at 43 pct. oplever den manglende invitation som en barriere.

Den uklare vej ind

For mange unge handler det dog ikke kun om at blive spurgt. De ved heller ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de skulle få lyst til at være frivillig. 16 pct. af de 16-30-årige, der aldrig har været frivillige, svarer, at de ikke ved, hvordan de skal komme i gang.

En del af DUFs undersøgelse bygger også på fokusgruppeinterviews med unge, der ikke allerede er frivillige eller foreningsaktive, og her fortæller flere, at der kan være en vis social usikkerhed ved at starte som frivillig. Flere beskriver, at det kan føles grænseoverskridende at starte alene, da de træder ind i et fællesskab, hvor de ikke kender nogen.

Men denne udfordring er ikke en, foreningerne altid har en plan for, hvordan de skal løse. I en undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) om foreningslivet i Danmark svarer halvdelen af foreningerne for eksempel, at de ikke har en egentlig strategi for at rekruttere og fastholde frivillige. Samtidig melder mange foreninger, at det er blevet sværere at finde nye frivillige, ikke mindst til bestyrelsesposterne, hvor de unge generelt fylder mindre.

Ifølge chefanalytiker i Vifo, Malene Thøgersen er det et problem foreningerne skal arbejde mere strategisk med.

”Foreningerne kan med fordel arbejde mere bevidst med, hvordan de rekrutterer deres frivillige – også til de mere formelle opgaver i foreningen,” siger hun.

Frivilligheden opleves som en stor forpligtigelse

Selvom mange af de unge angiver, at de ville sige ja, hvis de blev spurgt, oplever de alligevel, at der kan være nogle barrierer. Blandt andet at frivilligrollen ses som mere krævende end deltagerrollen. De opfatter det som "et stort projekt", idet frivilligrollen opleves som noget, der ligger fast og gentager sig hver uge, hvor de som deltager kan vælge mere til og fra med deres aktivitet.

Det genkender en af fokusgruppedeltagerne, der tidligere har stået for blandt andet markedsføring og sociale medier i en frivillig organisation.

"Nogle gange kan det i hvert fald føles som om, at de her frivillige organisationer har krævet lidt for meget så, at man i sidste ende er endt med at bakke lidt ud,” forklarer hun i rapporten.

Men ifølge DUF's forperson er frivillighed meget mere end forpligtelser.

”Der er masser af mulighed for fleksibilitet og afgrænsede opgaver i foreningslivet, men måske er vi ikke gode nok til at kommunikere det ud,” siger Anneline Larsen.

52 pct. af de unge svarer også, at de ikke engagerer sig frivilligt, fordi de ikke har tid, eller fordi de hellere vil bruge tiden på noget andet. Fokusgrupperne peger på, at manglen på tid sjældent handler om tid i sig selv, men om hvad der ellers skal prioriteres i en hverdag, der i forvejen er fuld af studier, studiejob og venner.

Andre deltagere giver også udtryk for, at det ville være lettere at sige ja, hvis opgaverne var afgrænsede og ikke knyttet til faste, tilbagevendende aktiviteter.

Synligt udbytte kan være en løsning

De unge har også selv bud på, hvad der skal til, for at de tager skridtet ind i frivilligheden. Flere fremhæver, at de ville være mere motiverede, hvis de tydeligt kunne se, hvad de får ud af det. Udbyttet handler ikke om penge, men om oplevelser, kompetencer eller nye relationer. Festivaler og koncerter går igen som eksempler på frivillighed, hvor gevinsten er konkret.

"Jeg vil da ikke være bleg for at indrømme, at jeg har prøvet at være frivillig nogle gange for at få noget ud af det. Om det så var kompetencer eller en gratis billet til Roskilde Festival eller Smukfest eller gratis mad eller et eller andet. Det har i hvert fald motiveret mig nogle gange," siger en af fokusgruppedeltagerne.

På festivalerne oplever de unge, at det bliver det konkret, hvad de får igen for indsatsen. De møder nye mennesker og får adgang til musik, de ellers skulle betale for. Når udbyttet er så håndgribeligt, synes de også, at det bliver mere attraktivt at melde sig til.

Men i foreningerne handler det ikke om et 'noget for noget-udbytte', som et festivalsarmbånd eller en koncertbillet. Det mener Anneline Larsen, og siger, at det konkrete udbytte i foreningslivet er fællesskabet, hvor man forpligter sig til at tage hånd om hinanden, og hvor man selv kan være med til at præge det.

I Vifo ser man positivt på resultaterne, men andre undersøgelser peger også på, at det konkrete udbytte langtfra er den eneste drivkraft hos de unge frivillige.

”Det er spændende resultater, som kan give anledning til at se på, hvordan man i foreninger og andre sammenhænge kan arbejde med at få endnu flere unge til at engagere sig frivilligt. Vi kan se i andre undersøgelser, at noget af det, der motiverer de helt unge frivillige, er at gøre noget godt for andre, at det er sjovt, og at deres venner er der. Så det er langt fra kun festivalbilletter, der kan sætte engagementet i spil,” siger Malene Thøgersen.