Nyt partnerskab samler aktører på tværs af samfundet for at styrke det danske demokrati

Selv om demokratiet i Danmark på mange måder er stærkt, er der også revner i fundamentet. Dem vil det nye initiativ Demokrativærnet nu rette op på ved at samle aktører fra civilsamfundet, kommuner, virksomheder, arbejdsmarkedet, medier og vidensmiljøer i et partnerskab, så de sammen kan styrke og udvikle det danske demokrati i praksis.

Arbejdet blev for alvor sat i gang i begyndelsen af september, hvor Demokrativærnet havde indbudt en bred kreds af demokratiske aktører til en demokratikonference i Nationalmuseets Festsal for at fortælle mere om behovet for Demokrativærnet og begynde processen med at udvikle løsninger, der kan vedligeholde og forbedre det danske demokrati.

John Meinert Jacobsen er direktør og initiativtager til Demokrativærnet og også administrerende direktør i AOF Danmark. Han påpegede i sin åbningstale, at demokratiet i Danmark står stærkt i forhold til resten af verden med frie valg, frie medier, uafhængige domstole og frie mennesker.

"Men et stærkt demokrati er ikke det samme som et selvkørende demokrati. For selv om det er stærkt, er det ikke lige stærkt for alle. Nogle borgere ved, hvor dørene til demokratiet er. De åbner og lukker dem hjemmevant. Andre ved slet ikke, at dørene findes, og de har måske endda prøvet at banke på uden at blive lukket ind. Det kan demokratiet ikke holde til," sagde John Meinert Jacobsen.

I en lille publikation beskriver Demokrativærnet forskningsresultater, der viser, hvordan demokratiet i de senere år har flyttet sig længere og længere væk fra borgerne.

Kun 100.000 mennesker er medlemmer af de danske politiske partier. Reformer har ført til, at der er færre kommuner og regioner og dermed færre folkevalgte end for 20 år siden. Valgdeltagelsen falder, den offentlige debat er flyttet ud i kommentarspor på sociale medier, og borgere fra mindre socialøkonomisk stærke baggrunde engagerer sig sjældnere i foreningslivet, civilsamfundet og den offentlige debat.

Som programchef for ytringsfrihed i tænketanken Justitia og medlem af Demokrativærnets bestyrelse, Nina Palesa Bonde, sagde på konferencen, er demokratiet som et hus, hvor mange føler sig udenfor, fordi de mangler nøglerne til det:

”Huset har det hele, men der er revner i fundamentet, og bulldozerne står klar.”

Organisationen udspringer af AOF, men skal blive helt sin egen

Som organisation er Demokrativærnet udsprunget af AOF Danmark, der har givet to millioner kroner til et sekretariat med seks ansatte, der skal understøtte initiativet i etableringsfasen. Siden er der kommet 25 partnere til fra vidt forskellige sektorer i samfundet såsom folkeoplysningen, arbejdsmarkedets parter, kommuner, virksomheder, medier, fonde og vidensmiljøer.

De har nu etableret sig som et nationalt og partipolitisk neutralt partnerskab med en bestyrelse, en etableringskomité og en række videnspartnere. Men det er en midlertidig konstruktion, og John Meinert Jacobsen gjorde i sin åbningstale meget ud af at understrege, at initiativet er kommet fra AOF og folkeoplysningen, men målet er, at Demokrativærnet fra 2028 skal være en uafhængig civilsamfundsorganisation med et valgt Demokratiråd.

"Jeg tog initiativet. Men hverken jeg, AOF eller folkeoplysningen kan eller skal eje det, vi nu bygger. Hvis Demokrativærnet skal lykkes, skal det vokse ud over sit udgangspunkt. Det skal være et arbejdsfællesskab, hvor vi deler viden, åbner døre, afprøver idéer og er ærlige om både det, der virker, og det, der ikke gør," sagde han.

Henover 2026 og 2027 kommer Demokrativærnet til at udvikle, afprøve og dokumentere konkrete indsatser sammen med partnere og kommuner i fire spor:

• Demokratisk infrastruktur, som handler om at skabe forbindelser mellem dem, der allerede arbejder med demokrati i foreninger, kommuner, medier, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og virksomheder

• Deltagelse og medansvar, som handler om at skabe konkrete og lokale muligheder for at deltage i demokratiet og nå de mennesker, der ikke plejer at blive spurgt

• Data og viden, som handler om at indsamle, analysere og formidle viden og erfaringer om demokratisk praksis

• Kritisk tænkning, som handler om demokratisk dannelse og at klæde borgerne på til at deltage i demokratiet i en hverdag, som bliver stadig mere digital

"Ambitionen er stor, og det bør den også være. For demokratiets største fare opstår måske ikke, når nogen højlydt angriber det. Den opstår, når tilstrækkeligt mange stille holder op med at tro, at de selv har en plads i det," sagde John Meinert Jacobsen.

Vifo bidrager med viden om foreningsliv og demokratisk dannelse

Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) deltager aktivt i Demokrativærnet som videnspartner.

"Det er en ny måde at engagere sig på for os, men vi synes, at vi i Vifo har megen viden om foreningsliv og demokratisk dannelse, som vi kan bidrage med ind i Demokrativærnets arbejde," siger Søren Ørgaard.

For eksempel arbejder Vifo i øjeblikket sammen med SDU's Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) om en stor undersøgelse af det danske foreningsliv, hvor resultaterne blandt andet viser, at der også i foreningerne er udfordringer med demokratiet. Færre unge end ældre deltager aktivt i foreningsdemokratiet, og medlemmernes tilbøjelighed til at deltage i både det formelle og uformelle demokrati er betydeligt større i små foreninger end i de store foreninger, som vokser frem mange steder.

Som videncenter for folkeoplysning føler Vifo også en faglig forpligtelse til at følge med i og være nysgerrige på, hvad der sker, når en så stor bevægelse sættes i gang fra folkeoplysningens midte.

"Det er superinteressant, at nogen efter chokket over magtudredningen løfter sig over deres egen hverdag og kigger på et samfundsmæssigt behov. Her sker der noget nyt, og vi vil gerne blive klogere på, hvad der sker i en proces, hvor man involverer så bredt et felt af aktører i at løse demokratiske problemer," siger Henriette Bjerrum, der er centerleder for Vifo.