Interesse og opfordring får frivillige i gang, men hverdagslivet skal gå op

Næsten halvdelen af Danmarks befolkning (45 pct.) laver frivilligt arbejde, enten som noget fast eller mere tidsafgrænset. Det viser rapporten ’Tal om Frivillige’ fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), som bygger på data fra VIVEs Frivillighedsundersøgelse 2024.

Analysen dykker ned i tre typer af frivillige:

• Social- og sundhedsfrivillige, der for eksempel hjælper til på sociale væresteder, hospitaler og hospice eller i ældreforeninger og handicaporganisationer. 
• Kultur- og fritidsfrivillige, der giver en hånd med i teatre, hobby- eller spejderforeninger eller på museer. 
• Idrætsfrivillige, der hjælper til i for eksempel idrætsforeninger, til motionsløb eller landsstævner. 

Her er idrætten det område, hvor flest (14 pct.) engagerer sig frivilligt, mens 10 pct. af befolkningen er kulturfrivillige, og 9 pct. er socialfrivillige.

Sociale medier kan tale de frivilliges interesse frem

Der kan være forskellige årsager til, at man bliver frivillig, men på tværs af de tre områder er den vigtigste drivkraft den enkeltes egen interesse.

Ifølge Mette Hjære, der er analysechef i CFSA og medforfatter til rapporten, er det en styrke, at vi har et rigt foreningsliv i Danmark, hvor man kan lade interessen styre.

"Er man optaget af miljø, frimærker eller fodbold, findes der foreninger i Danmark, hvor man kan engagere sig i netop det," siger Mette Hjære.

Men kigger man i rapporten ser det også ud til, at foreninger eller tilbud selv kan gøre noget for at tiltrække frivillige.

”Det er vigtigt at understrege, at frivilliges ’egen interesse’ skal vækkes og tales til, og her kan opslag og kampagnearbejde være én af flere tilgange. Når flertallet af frivillige svarer, at de blev frivillige grundet egen interesse, kan det ikke udelukkes, at interessen er blevet påvirket af f.eks. opslag og kampagner, de har set,” skriver CSFA i rapporten.

"Jo bedre foreningerne er til at vise, hvordan man kan udleve sine interesser og værdier hos dem, desto lettere bliver det for nye frivillige at se sig selv som en del af fællesskabet,” uddyber Mette Hjære.

Det er særligt social- og sundhedsfrivillige, der svarer, at de er blevet inspireret til at arbejde frivilligt inden for området på baggrund af opslag i medier. Faktisk gælder det 18 pct. af de social- og sundhedsfrivillige, hvilket er dobbelt så mange som blandt kultur- og fritidsfrivillige og tre gange så mange som blandt idrætsfrivillige.

Men for langt de fleste gælder det dog på tværs af de tre områder, at de er blevet opfordret eller valgt til at være frivillige (53-64 pct.), mens 39 pct. af de idrætsfrivillige er det, fordi deres børn går til den aktivitet, de er frivillige i.

Størstedelen af de frivillige har planer om at fastholde engagementet

Der er også variation på tværs af de tre typer af frivillige, når det kommer til overvejelser om at stoppe med at være frivillig.

Generelt har størstedelen af de frivillige planer om at fortsætte deres engagement, mens 31 pct. af de idrætsfrivillige, 27 pct. af de social- og sundhedsfrivillige og 26 pct. af de kulturfrivillige enten har besluttet sig for at stoppe eller overvejer det.

Denne gruppe er også blevet spurgt ind til, hvorfor de vil stoppe, og her er tid den mest gennemgående faktor, uanset hvilken type frivillig der er tale om.

Omkring halvdelen af de frivillige angiver således, at de enten ikke har tid eller hellere vil bruge tiden på noget andet.

”Det afspejler et frivilligt landskab, hvor engagementet skal konkurrere med arbejdsliv, familieforpligtelser og personlige interesser, og hvor balancen mellem lyst og tid er afgørende for, om man fortsætter,” skriver forfatterne.

Ifølge rapporten er anerkendelse af den frivillige indsats et vigtigt opmærksomhedspunkt, særligt på kultur- og fritidsområdet og idrætsområdet, hvor henholdsvis 13 og 11 pct. angiver, at årsagen til, at de stopper, er manglende anerkendelse.

”Fra forskningen på det frivillige sociale område ved vi, at anerkendelsen fra den målgruppe, de frivillige hjælper, har stor betydning for de frivilliges motivation og vedvarende engagement,” skriver forfatterne.