Idan Vifo Artikel 22.01.2024

Aftenskolerne tiltrækker nogle af de grupper, som er mindst idrætsaktive

Der er generelt store sociale forskelle i idrætsdeltagelsen, men en undersøgelse, som forskere fra CISC har lavet, viser, at særligt aftenskoler har potentiale til at tiltrække grupper, som ellers er mindre idrætsaktive. Det fremgår i et kapitel fra en ny antologi, som CISC udgiver i forbindelse med centrets 20-års jubilæum.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak

”Idrætten er og skal være for alle” er et budskab, der er blevet gentaget igen og igen af både idrætsorganisationer og politikere. Men trods diverse indsatser og et politisk fokus viser forskningen, at der stadig er store sociale forskelle i forhold til, hvem der deltager i idrætsaktiviteter.

Det gælder især for personer med lavere socioøkonomisk status, personer med minoritetsbaggrund og personer med fysiske og mentale helbredsproblemer, der alle har en tendens til at være mindre aktive end resten af befolkningen.

Aftenskolerne tiltrækker bestemte grupper

Nu peger en undersøgelse imidlertid på, at aftenskoler spiller en stor rolle for nogle af disse grupper. Undersøgelsen er lavet af forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund og indgår i et kapitel i en ny antologi 'Idrættens og civilsamfundets knaster', som CISC udgiver i forbindelse med deres 20-års jubilæum.  

De tre CISC-forskere Zakarias Engell, Eva Berthelsen Schmidt og Karsten Elmose-Østerlund har undersøgt, om det også er muligt at tale om en ’omvendt ulighed’ for nogle typer af organiseringsformer - det vil sige, om der er sammenhænge, hvor sandsynligheden for, at de sociale grupper som typisk er mindre idrætsaktive, deltager lige så meget eller mere end den øvrige befolkning.

Svaret varierer afhængigt af, hvilken gruppe man ser på, men generelt er der en tendens til, at indvandrere og efterkommere af vestlig og ikke-vestlig oprindelse sammenlignet med personer af dansk oprindelse i højere grad er aktive i aftenskolerne.

Dernæst er der desuden større sandsynlighed for, at voksne med handicap eller psykiske lidelser deltager i bevægelsesaktiviteter i aftenskolerne sammenlignet med personer, som ikke har en funktionsnedsættelse. 

Aftenskolerne har ikke de samme kulturelle koder som idrætsforeningerne

Når aftenskolerne er mere populære end foreninger blandt nogle grupper i befolkningen, kan det Ifølge forfatterne skyldes, at der i foreningslivet kan være nogle ubevidste former for eksklusion, fordi foreningerne ofte har en grundlæggende antagelse om, at deltagerne er funktionsdygtige. 

Tidligere undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut har desuden peget på, at der på tværs af organiseringsformer er en generel mangel på tilpassede aktiviteter til målgrupper med funktionsnedsættelser. Der er også i højere grad en konkurrencelogik i idrætsforeningerne, hvilket kan virke afskrækkende på personer med en funktionsnedsættelse.

Henriette Bjerrum, centerleder i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Malene Thøgersen, senioranalytiker i Vifo, har desuden tidligere peget på, at aftenskolerne har et ønske om at bidrage til at løse samfundsmæssige udfordringer, særligt i forhold til emner som livskvalitet, trivsel og mellemfolkelig forståelse. 

Idrætsforeningerne har et lignende ønske, men tidligere forskning peger på, at de i mindre udstrækning har en målsætning om at tage aktiv del i at løse samfundsmæssige udfordringer. 

”Den forskellige tilgang skal måske også findes i, at aftenskolerne i høj grad drives af ansatte, hvor idrætsforeninger typisk drives af frivillige kræfter, hvilket kan skabe forskellige forudsætninger i arbejdet med inklusion af forskellige sociale grupper,” skriver forfatterne fra CISC.

Desuden diskuterer forfatterne, hvorvidt forskellen kan skyldes, at der i idrætsforeningerne i højere grad findes kulturelle koder og normer, som kan være svære at aflæse, hvis foreningsidræt ikke har været en del af ens opvækst.

Tænk aftenskolerne ind i arbejdet med at reducere uligheden

I kapitlet understreger forfatterne, at man bør have de fornævnte sammenhænge in mente, når man arbejder med at reducere uligheden i for eksempel sundhed – både i praksis og politisk.

”Man bør i bevægelsesindsatser arbejde målgruppeorienteret og udvise en bevidsthed om, hvilke typer af bevægelsesaktiviteter og organiseringsformer, som i højere grad har tilslutning i grupper, der ellers er forholdsvis lidt aktive,” foreslår de.

De opfordrer også til, at politikerne er opmærksomme på aftenskolernes værdi i forhold til social inklusion, ligesom man bør være opmærksom på at målrette projekter og initiativer til de brugere, det er meningen, der skal have glæde af dem, understreger forfatterne.

CISC markerer 20-års jubilæum med antologi

Kapitlet og undersøgelsen er som sagt en del af en antologi, som CISC udgiver i anledning af deres 20-års jubilæum. Antologien består af 17 kapitler, der hver især behandler aktuelle samfundsvidenskabelige problemstillinger inden for fire temaer: civilsamfundet, idrætsforeninger, faciliteter og rum for idræt, bevægelse og leg samt social ulighed i sundhed og idrætsdeltagelse.

Målet med antologien er at bidrage med en mere samlet diskussion af civilsamfundets og idrættens samfundsmæssige rolle, end den der udgives i forskellige akademiske tidsskrifter.

Antologien er desuden en måde at give plads til fri og kritisk samfundsvidenskabelig forskning, som i de senere år er blevet indskrænket, fordi meget af den forskning, der efterspørges af myndigheder, organisationer og fonde, i de seneste årtier er blevet ’overtaget’ af de organisationer, som tidligere støttede uafhængig forskning på området.

”Mange af disse har i dag oprettet eller udvidet deres egne analyseafdelinger eller benytter sig af konsulentfirmaer, hvor de (måske) lettere kan styre, hvad der kommer ud af undersøgelserne. Desuden er fondene også blevet mere aktive i at definere indsatser eller områder, som forskningen så skal målrettes,” skriver Evald Bundgård Iversen, Bjarne Ibsen og Jørn Hansen, der er redaktører på bogen.

Udgivelsen og jubilæet markeres 1. februar 2024 med et seminar og en reception på Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU. 

Malene Thøgersen, senioranalytiker i Videncenter for Folkeoplysning, og Peter Forsberg, chefanalytiker i Idrættens Analyseinstitut har bidraget til antologien med et kapitel hver.

Malene Thøgersen har skrevet kapitlet 'Har folkeoplysningen som idé udspillet sin rolle i velfærdssamfundet?', mens Peter Forsberg i samarbejde med Evald Bundgård Iversen fra CISCh har skrevet kapitlet 'Skal idrætsanlæg nyorientere deres eksistensberettigelse?'.

Download antologien 'Idrættens og civilsamfundets knaster' her.

Læs flere nyheder

Mand med funktionsnedsættelse står ved svømmebassin
Vifo Artikel 31.01.2024
Aftenskoler i Rødovre samarbejder med kommunen om at nå nye målgrupper
Kvinder laver keramik
Vifo Artikel 04.12.2023
Vifo offentliggør database med resultater fra undersøgelserne om folkeoplysning i kommunerne
Kvinder i keramiklokale
Vifo Artikel 06.11.2023
Vifo leder nyt projekt, der skal afdække rammerne for aftenskoleaktiviteter i Norden
Kåre Emtoft Rikke Lauritzen ved paneldebat
Vifo Artikel 29.09.2023
Formand for Aftenskolernes Samråd København: Kommunen begik stor fejl ved at afskaffe lokaletilskud
Kvinder dyrker yoga
Vifo Artikel 22.09.2023
Undersøgelse: Tættere samarbejde kan være vejen til flere aftenskoletimer i kommunale lokaler
Ældre mennesker laver vandaerobic
Vifo Artikel 09.08.2023
Vifo undersøger aftenskoleområdet i Rødovre Kommune
Tilhørere til konference
Vifo Artikel 13.12.2022
Samråd har fingre i alt fra fritidspolitikker til nye puljer og tilskud
Underviser i aftenskolen
Vifo Artikel 24.11.2022
Aftenskolerne i København har svært ved at finde egnede lokaler
Kvinder dyrker yoga
Idan Vifo Artikel 07.10.2022
Frygt for at nye regler for moms på undervisning vil skabe konkurrenceforvridning
AOF Center Odenses ladcykel
Vifo Artikel 14.09.2022
I Odense er folkeoplysningen kommet på hjul
Handicappede spiller tennis.
Idan Vifo Artikel 23.06.2022
Syv veje til mere idræt for mennesker med funktionsnedsættelser
Personer med funktionsnedsættelse spiller håndbold.
Idan Vifo Artikel 22.06.2022
Deltagelsen i fysisk aktivitet i fritiden falder med graden af funktionshæmning