"Når der opstår en krise, rykker vi sammen i bussen og tænker alternativt"
Ole Nielsen oplevede, at parter, som ikke normalvis var partnere, så muligheder i at samarbejde, fordi alle var ramt af krisen. Den samskabelse kunne noget, som vi ikke må miste igen, mener han.
Ole Nielsen er direktør for Himmerland Boligforening, formand for Samvirkende Idræts-Foreninger i Aalborg og formand for Folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune.
I efteråret 2022 kunne foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige søge midler fra Realdanias pulje ’De nye folkerum’, til at arbejde videre med nogle af de mange gode projekter og aktiviteter fra coronatiden, som også kunne bidrage til øget livskvalitet i tiden efter pandemien.
Til at bedømme ansøgningerne blev der nedsat en jury, og i en række korte artikler har Vifo spurgt jurymedlemmerne om, hvordan de oplevede, at foreninger og fællesskaber reagerede på coronakrisen.
Her giver vi ordet til jurymedlem Ole Nielsen, der er direktør for Himmerland Boligforening, formand for Samvirkende Idræts-Foreninger i Aalborg og formand for folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune.
Med dine faglige briller og udgangspunkt, hvad har du så lagt mærke til, at der skete i civilsamfundet i coronaperioden?
Det, vi så, var, at vi trak udendørs, og det var som om, at da verden lukkede, så kunne idrætten noget. I Nordjylland startede vi et projekt, der hedder ’Aktive Fællesskaber’, som SIFA og boligorganisationerne lavede i samarbejde.
Det handlede om, at idrætsforeningerne skulle ud i boligområderne og enten gå en tur udendørs, eller i nogle tilfælde indendørs aktiviteter. Beboerne var eksempelvis ude at sejle med sejlklubben og fægte med fægteklubben. De fik lov at prøve kræfter med aktiviteter, som de nok ikke normalt ville komme ud at prøve.
Omvendt kunne vi se, at for eksempel aftenskolerne har haft det meget sværere, fordi de laver indendørs undervisning, og jeg hører også, at de ikke er kommet helt tilbage til normalen endnu. Derimod har korpsene været ekstra stærke i coronaperioden, fordi det var outdoor.
Kan du pege på noget, du synes er en spændende nyskabelse i civilsamfundet fra coronaperioden?
Jeg synes, det var interessant at se, at parter, som ikke normalvis var partnere, så muligheder i at samarbejde. På en eller anden måde var vi alle sammen ramt af krisen, og vi havde et behov for at opsøge andre fællesskaber, og jeg synes, man blev mødt af den der indstilling ’her er en mulighed, jamen så kunne det da være spændende at gøre noget sammen’. Så den der samskabelse kunne et eller andet, og det må vi ikke miste igen.
Hvad synes du, vi kan tage med fra coronakrisen?
Ud fra mit synspunkt lærte vi, at når der opstår en eller anden form for krise, så rykker vi sammen i bussen og tænker alternativt. Jeg tror, at den der alternative tankegang og den der, ’vi kan jo egentlig godt’ - det var det, vi lærte.
Derudover så lærte vi måske, eller det ved jeg ikke, om vi har lært endnu, men vi skal hvert fald huske, at der også er en dag efter puljerne. Vi skal passe på med, at det at være idrætsleder kommer til at handle om at søge puljer, mere end det handler om at skaffe nye, glade medlemmer. Det er hele tiden en balance.