"Vi accepterede situationens alvor og gjorde det, der var i fællesskabets bedste"
Evrim Citirikkaya så i coronoperioden et ønske om at bidrage. Både i kreative fællesskaber, men også helt ned til dagligdagslivet, hvor unge købte ind for ældre.
I efteråret 2022 kunne foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige søge midler fra Realdanias pulje ’De nye folkerum’, til at arbejde videre med nogle af de mange gode projekter og aktiviteter fra coronatiden, som også kunne bidrage til øget livskvalitet i tiden efter pandemien.
Til at bedømme ansøgningerne blev der nedsat en jury, og i en række korte artikler har Vifo spurgt jurymedlemmerne om, hvordan de oplevede, at foreninger og fællesskaber reagerede på coronakrisen.
Her giver vi ordet til jurymedlem Evrim Citirikkaya, der er kaospilot, og i 2022 også konsulent og co-leder for Frontløberne samt medlem af Kunst- og Musikrådet i Aarhus Kommune.
Med dine faglige briller og udgangspunkt, hvad har du så lagt mærke til, at der skete i civilsamfundet i coronaperioden?
Coronaperioden var ekstrem. Ekstrem i dens alvor, i dens krav på ændringer i vores liv og i vores tålmodighed og accept. Jeg lagde i den periode mærke til, hvor omstillingsparate, betænksomme og generøse vi kan være, men tydeligst står ønsket om fællesskab.
Fællesskab i at 'stå sammen hver for sig', fællesskab i at tackle og overvinde pandemien, men selvfølgelig også fællesskaberne i mobiliseringen af utilfredsheden og modreaktionen. Det fortæller mig, at vi upåagtet omstændigheder altid søger holdning- og handlingsfællesskaber, hvor vi kan føle os som en del af noget større.
Jeg synes, at vi kan lære utrolig meget og lade os inspirere af den mobilisering og den kreative udfoldelse med baggårdskoncerter, arrangementer på live-stream og så videre. der fandt sted under svære omstændigheder. Viljen blandt både organiserede og uorganiserede kreative og kunstmiljøer til at ville bidrage og give 'åndehuller' fra situationens alvor i hjemmets fire vægge var enormt inspirerende.
Kan du pege på noget, som du synes er en spændende nyskabelse i civilsamfundet fra coronaperioden?
Jeg synes, at jeg så et ønske om at bidrage. Både i kreative fællesskaber, men også helt ned til dagligdagslivet, hvor unge købte ind for ældre. Det var fantastisk, synes jeg. Og det viser en solidaritet i vores samfund, som man nok ikke møder, når alt er i det normale.
På det mere individuelle plan har folks dyrkelse af det langsomme og af håndværket været vildt spændende. Folk har haft mulighed for at fordybe sig i deres hænder. Den bølge er meget omtalt, men det interessante bliver at se, om det giver folk mod til at åbne minibagerier eller til at brygge deres egen øl. Man har virkelig haft mulighed for at fordybe sig, og jeg er spændt på, om det kommer til at have en effekt på både arbejdsmarkedet og butikker, der opstår.
Hvad synes du, vi kan tage med fra coronakrisen?
Jeg synes, at vi kan tage den handlingsparathed, der var til stede, med. Når jeg siger handlingsparathed, så mener jeg, at vi accepterede situationens alvor og gjorde det, der var i fællesskabets bedste. Det fortæller mig, at vi kan gøre rigtig meget og mobilisere store kræfter, når situationens alvor påkalder det.
Jeg er spændt på, om vi formår at tage den bevidsthed med, altså at vi kan mobilisere og omstille os så hurtigt til andre kriser. At vi gør, hvad der er påkrævet af os, når der er klimakrise eller energikrise. Det håber jeg, at vi kan.