"Vi så under coronapandemien, at de grønne områder er en krisebuffer"
Maja Steen Møller oplevede, at under corona blev de grønne områder pludselig meget vigtige for os. De blev steder for vores sociale liv, for motion, leg, læring, pauser fra computerskærmen og meget mere.
Foto: KU
I efteråret 2022 kunne foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige søge midler fra Realdanias pulje ’De nye folkerum’, til at arbejde videre med nogle af de mange gode projekter og aktiviteter fra coronatiden, som også kunne bidrage til øget livskvalitet i tiden efter pandemien.
Til at bedømme ansøgningerne blev der nedsat en jury, og i en række korte artikler har Vifo spurgt jurymedlemmerne om, hvordan de oplevede, at foreninger og fællesskaber reagerede på coronakrisen.
Her giver vi ordet til jurymedlem Maja Steen Møller, der er studielektor på Skovskolen ved Københavns Universitet og ekspert i brugerdreven planlægning af bæredygtige landskaber.
Med dine faglige briller og udgangspunkt, hvad har du så lagt mærke til, at der skete i civilsamfundet i coronaperioden?
Jeg er meget optaget af de grønne områder i byerne, hvilket jeg også har forsket i. Det var spændende at få data på noget af det, vi alle sammen kunne se. Nemlig at folk kom ud under corona.
En gruppe forskere fra Københavns Universitet samlede information fra borgere i forskellige bydele i Københavns Kommune. I Brønshøj var der for eksempel en tredjedel, der svarede, at de var mere ude, end de plejede. De grønne områder blev pludselig meget vigtige for os. De blev steder for vores sociale liv, for motion, leg, læring, pauser fra computerskærmen og meget mere.
Det blev tydeligt, at i sådanne kriser kan vi ikke klare os uden områder, hvor vi kan være udendørs og mødes. I naturen kunne der også ses forandringer. I havne, hvor der plejede at være heftig trafik, søgte fisk ind og svømmede rundt, hvor vi ellers aldrig ser dem. I byens parker sås mærkbart slid fra mere leg som for eksempel at klatre i træer.
Kan du pege på noget, som du synes er en spændende nyskabelse i civilsamfundet fra coronaperioden?
Samtidig med, at vi var i isolation, så blev der også skabt fællesskaber. Vi begyndte at synge fra altanerne og fandt på alternative måder at lave gårdfesten på. Jeg oplevede også, at der kom fokus på at støtte de lokale erhvervsdrivende, der var pressede. Der blev aktiveret nogle spændende sociale og kulturelle mekanismer.
Jeg har arbejdet i projekter, hvor vi var vant til at rejse frem og tilbage med fly, bil og tog. Lige pludselig blev vi gode til at bruge Zoom og andre platforme. Selvom mange hader det, så er det da positivt, at man lige kan hoppe på en forbindelse og være med til et møde. Og det føler jeg, at vi har taget med videre.
Jeg underviser meget, og vi er blevet bedre til at lave hybridundervisning. Vi kan få en underviser på fra Barcelona eller Vancouver. På den måde blev verden udvidet af de her teknologier.
Hvad synes du, vi kan tage med fra coronakrisen?
Vi skal værne om de grønne områder, vi har. Det er steder, hvor vi kan mødes udendørs og nyde naturen, også selvom det bare er små pletter i den store by. Vi så under coronapandemien, at de grønne områder er en krisebuffer. Det skal vi tage med, når vi overvejer, hvordan vi udvikler vores byer - som for eksempel København. Her bliver der hele tiden nappet bidder af de grønne områder til byudvikling. Men de er altså helt vildt vigtige for sammenhængskraft, bæredygtighed og sundhed i en by.