Elever strømmer (fortsat) til landets højskoler

For de fleste er sommerferien slut, batterierne er ladet op, og computeren er så småt fundet frem igen. Men på højskolerne rundt omkring i landet har der været alt andet end stille hen over sommeren. Der har tværtimod været usædvanligt travlt, fortæller Simon Lægsgaard, der er forstander på Brandbjerg Højskole i Jelling.

Faktisk så travlt, at alle sengepladser har været optaget, og der tilmed har været venteliste for at få en højskoleoplevelse – og det ser lige så lovende ud for fremtiden. For første gang i mange år melder Brandbjerg Højskole om lige så store sommer- og efterårshold som vinter- og forårshold.

”Antallet af ansøgere på de lange kurser har været støt stigende i en årrække og er særligt vokset de seneste tre år, men det er første gang i mange år, at vi har prøvet, at sommer- og efterårsholdene er lige så store som vinter- og forårsholdene,” siger Simon Lægsgaard, der nu kan melde alt optaget.

”Vi er en stor skole, så vi har udvidet vores kapacitet, og så kører vi korte og lange kurser samtidig. Men vi kunne faktisk melde udsolgt på efterårskurserne allerede i januar, og lige nu vælter det fortsat ind med tilmeldinger, og vi må desværre skuffe mange,” siger Simon Lægsgaard.

Flere får øjnene op for højskoleopholdet

En rapport fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) viser, at det ikke er en ny tendens, at højskolerne oplever stor efterspørgsel. 64 pct. af højskolerne meldte i 2017 tilbage, at de har oplevet et stigende elevtal i løbet af de seneste fem år. Men netop i år, hvor coronakrisen og restriktionerne så småt er drevet over, er interessen særlig stor.

Men selvom coronakrisen stadig har indflydelse på, hvordan eksempelvis sabbatåret løber af stablen og forhindrer eller besværliggør rejseaktiviteter, så er det ifølge Andreas Harbsmeier, udviklings- og pressechef i Folkehøjskolernes Forening, ikke hele forklaringen. 

”På den ene side handler det om, at ungdomsårgangene simpelthen er blevet større. På den anden side handler det om, at højskolerne er blevet bedre til at gøre opmærksom på det, de er gode til, så flere ved, at højskole er en mulighed. Men i kølvandet på en periode, hvor der har været meget individfokus, er der altså også en tendens til, at man i højere grad har fokus på fællesskabet end tidligere,” siger Andreas Harbsmeier.

Tidligere elever fungerer som ambassadører

Efter at have ramt bunden i 2008 med kun syv tilmeldte elever på de lange kurser, kan man nu også nikke genkendende til den positive udvikling på højskolen i Jelling, hvor efterårs- og forårskurserne netop er udvidet til 125 elever.

”Det har været et langt, sejt træk at komme hertil, så det er virkelig en forløsning at være her nu. Noget af det, der har været væsentligt for os, har været arbejdet med vores tidligere elever. Når man kommer fra syv elever, så er der ikke mange ambassadører, og dem, der er, skal arbejde ekstra hårdt,” siger Simon Lægsgaard.

På Brandbjerg Højskole har man derfor startet initiativet ’Tropperne’, der består af elever fra elevforeningen, som vender tilbage til skolen 8-10 gange i løbet af året for at planlægge og arrangere forskellige events ud af huset for at skabe synlighed omkring højskolen.

”Det har virkelig været en god investering. Ikke kun økonomisk, men også i form af et fantastisk sammenhold på tværs af årgangene. Lige nu er der over 100 elever med i Tropperne, og vi har nærmest svært ved at huse dem, når de kommer, men vi sætter så stor pris på dem, for de gør et helt fantastisk stykke arbejde,” siger Simon Lægsgaard.

Uddannelsessystemet lægger pres på eleverne

Derudover har man på Brandbjerg Højskole valgt at satse på at udvide sin fagpakke, så eleverne nu har mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige fag i løbet af et ophold end tidligere. Det betyder, at eleverne ikke behøver at lægge sig fast på ét hovedfag fra start, men i højere grad har mulighed for at eksperimentere med forskellige retninger.

”I løbet af et år udbyder vi nu 75 forskellige fagtilbud indenfor otte forskellige fagmiljøer, og de er faktisk lige populære alle sammen. Det vi oplever er, at det er tiltrækkende for mange, at man kan veksle og bytte et fag ud halvvejs, så man ikke forpligter sig til én retning for langt frem i tiden,” siger Simon Lægsgaard.

Ifølge forstanderen skyldes succesen med satsningen, at uddannelsessystemet i dag stiller store krav til, at de unge fra en tidlig alder, skal være helt klar på, hvilken retning de gerne vil gå, når det kommer til uddannelse og erhvervsretning.

”De bliver hele tiden tvunget til at forpligte sig i uddannelsessystemet, og jeg tror, vores elever finder en ro i, at de hos os siger ja til at være en del af et forpligtende fællesskab, men de er ikke forpligtet til at spille en bestemt rolle i det fællesskab, og de kan vælge en anden rolle, hvis de har lyst,” siger forstanderen, der nu kan se frem til at byde 125 kursister velkommen på efterårskurset.