Projekt ’Syng, spis og snak’ åbner højskolerne for lokalsamfundet

Med projektet ’Syng, spis og snak’ har Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) ønsket at bringe folk sammen gennem spise- og sangfællesskaber. 13 højskoler har deltaget i projektet og har afholdt særlige Syng, spis og snak-arrangementer mindst én gang i kvartalet i løbet af projektperioden, som er forløbet fra august 2017 til juni 2019.

Videncenter for Folkeoplysning har evalueret projektet med fokus på at tilvejebringe dokumentation og læring, som kan bruges i den videre udvikling og konsolidering af projektet.

Evalueringen har blandt andet belyst arrangementernes karakter samt deltagernes profiler og udbytte af Syng, spis og snak-arrangementerne.

Mange arrangementer involverer samarbejdspartnere 

Et fællestræk for de deltagende højskoler er ønsket om at være en central, lokal aktør, og det har haft betydning for skolernes motivation for at deltage i projektet.

I den sammenhæng kan samarbejde med andre lokale aktører styrke skolernes netværk og lokale rolle. 38 pct. af arrangementerne har involveret samarbejdspartnere, hvilket stemmer fint overens med projektets mål om, at en tredjedel af arrangementerne skulle gennemføres i samarbejde med andre. Samtidig har der været udbredt tilfredshed med samarbejdet.

Ved tre fjerdedele af de arrangementer, der involverer samarbejdspartnere, har der været tale om aktører, som højskolerne kendte på forhånd. Det er dermed begrænset, hvor mange nye samarbejder der er etableret i regi af Syng, spis og snak. Derudover er det karakteristisk, at mange af samarbejdspartnerne er aktører inden for ’højskolefamilien’ – eksempelvis højskolernes venneforeninger, elevforeninger, efterskoler og friskoler.

Der er dog også eksempler på helt andre typer af samarbejdspartnere. Eksempelvis gennemførte en af højskolerne et generationsmøde med deltagelse af elever fra den lokale folkeskole, beboere fra det lokale plejehjem og byens pensionister.

Højskolevante dominerer billedet

I løbet af evalueringsperioden deltog i alt 5.555 eksterne deltagere på 72 Syng, spis og snak-arrangementer. På 13 af disse arrangementer – et for hver af de deltagende højskoler – udfyldte deltagerne spørgeskemaer.

Et af målene med projektet har været at nå ud til nye målgrupper. Spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne viser, at dette i nogen grad er lykkes: 22 pct. af deltagerne på arrangementerne har ikke tidligere været til arrangementer på højskolen.

Samtidig er det klare billede, at hovedparten af deltagerne er højskolevante, og at det derudover er en særlig målgruppe, som dominerer: Der er en overvægt af kvinder, gennemsnitsalderen er på 65 år, og uddannelsesniveauet ligger et stykke over gennemsnittet for befolkningen på landsplan.

Syng, spis og snak-arrangementerne deler dermed deres kernemålgrupper med mange andre tilbud inden for kultur- og folkeoplysningsområdet.

De ’nye’ deltagere, som ikke tidligere har været på højskole, adskiller sig ikke i væsentlig grad fra det ovenstående billede. De har dog en lidt større uddannelsesmæssig spredning og er lidt yngre end gennemsnittet. På tværs af de deltagende højskoler er der store forskelle på andelen af ’nye’ deltagere, hvilket blandt andet kan hænge sammen med højskolernes geografiske placering og relationer til lokalsamfundet.

Det er dog vigtigt at understrege, at spørgeskemaundersøgelsen – som nævnt – kun er gennemført på ét arrangement på hver højskole. Der er således flere eksempler på arrangementer målrettet særlige målgrupper – f.eks. børnefamilier – som ikke indgår i deltagerundersøgelsen.

Forskellig vægtning af syng, spis og snak

For de fleste højskoler fylder både fællessangen, maden og samtalen meget i højskolens hverdag, men det har været nyt for de fleste at skulle kombinere alle tre dele i et åbent arrangement. Der har været stor frihed til selv at tilrettelægge arrangementerne, hvilket resulterede i mange forskellige typer af arrangementer, ligesom det varierede, hvor meget de enkelte elementer fyldte.

De fleste højskoler har arbejdet mest målrettet med synge- og spisedelen, mens der har været større variation, når det gælder snakkedelen.

Det skyldes, at mange skoler ikke har ønsket at være styrende på denne del af arrangementet og i stedet har vægtet den frie samtale, mens andre skoler har eksperimenteret med forskellige former for struktureret snak – f.eks. i form af samtalekort, temadiskussioner, lynhistorier mv.

Deltagernes motivation for at komme knytter sig ikke mindst til muligheden for at synge sammen med andre, og glæden ved at synge fylder ligeledes meget i deltagernes oplevelse af arrangementerne (figur 1).

Figur 1: Deltagernes oplevelse af arrangementerne (andel i pct.)

Figuren viser respondenternes svar på spørgsmålet: ”Angiv, i hvilken grad de følgende udsagn passer på din oplevelse af at deltage i arrangementet”. n = 490

I forhold til snakkedelen er det interessant, at 62 pct. enten i høj eller i meget høj grad har snakket med mennesker, de ikke kendte i forvejen. Selvom langt de fleste deltager sammen med deres partner eller med venner, tyder svarene dermed på, at der i vid udstrækning bliver snakket på kryds og tværs af kendte relationer og nye bekendtskaber.

Syng, spis og snak i fremtiden

Evalueringen viser, at konceptet Syng, spis og snak overordnet set har været en succes: Der er stor tilfredshed med arrangementerne blandt både højskolerne selv, eleverne og de eksterne deltagere, og det planlagte antal arrangementer er blevet gennemført.

Resultaterne peger samtidig på, at der fortsat er et stort potentiale for videreudvikling, for eksempel i forhold til at nå bredere ud til flere målgrupper.

Evalueringen viser, at hvis højskolen satser på at nå bredere ud, så har konceptet et potentiale til det. Nogle skoler har arbejdet med at nå nye målgrupper ved at flytte arrangementet ud fra skolen, ved at bruge direkte invitationer eller ved at målrette konceptet til børnefamilier.

Samarbejdet med andre aktører kan ligeledes være en vej til nye målgrupper, og arbejdet med at åbne højskolerne mod lokalsamfundet og nye typer af samarbejdspartnere kan udbygges yderligere i fremtiden.

Endelig har Syng, spis og snak et stort potentiale for at blive udbredt til andre højskoler. For langt de fleste højskoler vil mindst ét af elementerne være en kerneaktivitet, og projektets fleksibilitet gør det let at tilpasse det til nye lokale kontekster. På samme måde vil der være et potentiale i at udbrede konceptet til andre skoleformer.