Vifo

Højskoler i Danmark

Højskolerne har en lang tradition i det danske samfund og opstod i midten af det 19. århundrede som skoler for voksne med det formål at gøre dem til gode, oplyste statsborgere.

Højskolerne var især inspirerede af Grundtvigs tanker om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket og ikke blot for de lærde i de større byer.

Der var i 2021 73 højskoler i Danmark inkl. en højskole syd for grænsen, to på Færøerne, en i Grønland samt Nordiska Folkhogskolan i Sverige.

På denne temaside kan du finde mere viden om de danske folkehøjskoler baseret på Videncenter for Folkeoplysnings undersøgelser af området.

Her kan du læse mere om:

Højskolernes generelle vilkår, udfordringer og potentialer
Højskolernes værdier
Højskolerne under coronakrisen
Vifos evalueringer af højskolepuljer, projektet Syng, Spis og Snak og specialpædagogisk støtte på højskolerne

Derudover kan du også finde et faktaark med opdaterede tal på højskolerne og deres elever.

Højskoleelever — Foto: Vallekilde Højskole/hojskolerne.dk

Højskolerne - hvordan har de det?

I 2018 undersøgte Vifo højskolernes tilstand og satte fokus på deres generelle vilkår, udfordringer og potentialer.

Undersøgelsen fandt et højskoleområde, der var præget af elevfremgang og et positivt fremtidssyn blandt skolerne. Samtidig oplevede højskolerne en række udfordringer ved at drive højskole.

Læs mere om undersøgelsens resultater i artiklen 'Højskolerne - hvordan har de det?'

Læs også artiklerne

Download rapporten 'Folkehøjskolerne i Danmark, hvordan har de det?'

Højskolernes værdigrundlag

Trods fælles rødder er der store forskelle på højskolernes værdigrundlag, viser en analyse fra Vifo. Fælles for mange skoler er dog, at de sætter mennesket i centrum og lægger vægt på højskolernes relationer til det omgivende samfund.

Analysen tager udgangspunkt i de skriftlige værdigrundlag fra alle 68 højskoler i Danmark i 2017, og formålet med notatet er at give en nærmere karakteristik af højskolernes værdier og visioner og variationen imellem dem på tværs af forskellige højskoler og højskoletyper.

På et mere overordnet plan giver notatet samtidig et uddybende indblik i skoleformens særlige karakteristika og højskolernes værdimæssige roller og positioner i samfundet som helhed.

Læs mere om analysen i artiklen 'Højskolernes værdigrundlag viser stor mangfoldighed'

Se også notatet 'Højskolernes værdier'

Højskoleelever står i en cirkel — Foto: hojskolerne.dk

Højskolerne under coronanedlukningen

Fællesskaber og kostskoleformen er grundsten for højskolerne, både i deres egen selvopfattelse og i forhold til loven.

Det er denne ramme og den deraf tætte sammenvævning af undervisning og samvær der udgør et af de centrale kendetegn ved skoleformen og er en altafgørende del af højskolepædagogikken. Med da Danmark i marts 2020 lukkede ned som følge af coronakrisen, og højskolerne blev pålagt at sende deres elever hjem, blev denne sammenhæng brudt.

I efteråret 2020 så Videncenter for Folkeoplysning derfor nærmere på højskolernes aktiviteter og pædagogiske praksis i forbindelse med coronanedlukningen.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen '82 pct. af højskolerne gik online under coronanedlukningen'

Download rapporten 'Den nedlukkede højskole'

Videncenter for Folkeoplysning evaluerer højskoleområdet

Igennem årene har Videncenter for Folkeoplysning gennemført en række evalueringer på højskoleområdet.

Find flere informationer om evalueringerne her.

Evaluering af Frirummet

I 2023 gennemførte Videncenter for Folkeoplysning en evaluering af aktiviteterne under Frirummet, der var et initiativ skabt af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen, og som arbejder for at forbedre den offentlige samtale.

Læs evalueringen 'Frirummet – formater med samtalen i centrum. En evaluering af Frirummets aftryk og betydning'

Evaluering af specialpædagogisk støtte på højskoleområdet

I foråret 2017 så Videncenter for Folkeoplysning nærmere på den specialpædagogiske støtte på højskoleområdet og analyserede tilskud til specialundervisning og højskoleelever med svære handicap.

Undersøgelsen, der var rekvireret af Kulturministeriet, første til en revidering af retningslinjerne for støtte til højskoler, der har elever med særlige behov.

Læs mere om evalueringen i artiklerne:

Download evalueringen 'Specialpædagogisk støtte på højskoleområdet - Analyse af tilskud til specialundervisning og elever med svære handicap på højskolerne'

Evaluering af Syng, Spis og Snak

Med projektet ’Syng, spis og snak’ ønskede Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) at bringe folk sammen gennem spise- og sangfællesskaber. 13 højskoler deltog i projektet.

Videncenter for Folkeoplysning har evalueret projektet med fokus på at tilvejebringe dokumentation og læring, som kan bruges i den videre udvikling og konsolidering af projektet.

Læs mere om evalueringen i artiklen 'Projekt ’Syng, spis og snak’ åbner højskolerne for lokalsamfundet'

Download evalueringen 'Evaluering af Syng, spis og snak'

Evaluering af højskolepuljer

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) fik af Kulturministeriet i 2014 ansvaret for at administrere og fordele to nye puljer på højskoleområdet: Folkeoplysningspuljen og Den Internationale Pulje. FFD bad Videncenter for Folkeoplysning om at stå for en ekstern evaluering af puljernes anvendelse, som udkom i 2017.

Evalueringen viste, at puljemidlerne har givet en stor del af højskolerne mulighed for at nå nye målgrupper, etablere nye samarbejdsrelationer og nedbryde grænser mellem højskolerne og det omkringliggende samfund.

Læs mere om evalueringen i artiklen 'Puljemidler når nye målgrupper og bygger bro mellem højskoler og lokalsamfund'

Download den endelige evalueringsrapport 'Folkeoplysende og internationale aktiviteter på højskolerne – Hovedrapport'

Download også midtvejsevalueringen fra 2015 'Folkeoplysende og internationale aktiviteter på højskolerne – midtvejsnotat'