Vifo Artikel 17.05.2017

Kommuner i vildrede om nye lovstramninger

Stramninger i folkeoplysningsloven skal sikre, at der ikke ydes offentlig støtte til foreninger, som modarbejder demokrati og friheds- og menneskerettigheder. Men ændringerne giver panderynker i flere kommuner, for på flere områder er det uklart, hvordan de skal løse opgaven, og hvor meget det nytter.

Skrevet af: Jonna Toft

Rundt om i landets fritidsforvaltninger har en række spørgsmål meldt sig i kølvandet på de nye stramninger i folkeoplysningsloven, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Formålet med stramningerne er at sikre, at der ikke gives kommunal støtte gennem folkeoplysningsloven eller anvises lokaler til foreninger, som gennem deres formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokratiet og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder (se faktaboksen).

På nogle områder er ændringerne klare: Kommunerne skal f.eks. offentliggøre regnskaberne fra de foreninger, der modtager tilskud.

Men andre områder er mere uklare. Hvordan kan en kommunal embedsmand f.eks. skaffe sig oplysninger om, hvilken adfærd der er i en forening? En forening, der vil fremme et kalifat, skriver det nok ikke i vedtægterne, inden den søger tilskud, lyder det.

TV2 brugte muldvarpe og skjult kamera, da de lavede de tre udsendelser ’Moskeerne bag sløret’ og opfølgningen ’Foreningerne bag moskeerne’, som var anledning til de nye stramninger. Men hvordan skal kommunerne agere? Hvor meget tilsyn skal der til? Og vil det nytte noget? Kommunerne har jo hele tiden skullet føre tilsyn med foreningerne.

Aarhus Kommune strammede op

Efter TV2’s udsendelser undersøgte Aarhus Kommune de folkeoplysende aktiviteter i de tre foreninger, som var blevet fremhævet som steder, hvor der foregik en kritisabel virksomhed, blandt andet rådgivning fra religiøse ledere om kvinders forhold, voldtægt i ægteskabet mv.

Resultatet var, at én forening blev frataget aktivitets- og lokaletilskud på grund af henholdsvis manglende dokumentation og ophør af aktiviteter. En anden forening blev ligeledes frataget lokaletilskud, fordi der ikke længere var aktiviteter. Hos den tredje forening blev der ikke konstateret uregelmæssigheder i forhold til tilskudsreglerne, men den undlod selv at søge tilskud på grund af den administration, der var forbundet med det.

Efter en intens politisk debat i byrådet blev der i efteråret 2016 strammet op på bl.a. tilsynet med foreninger. Hvor man tidligere udtog 25 foreninger til fremmødedokumentation og 25 foreninger til kontrol af medlemslister, suppleres der nu med opsøgende besøg i 25 foreninger årligt.

Desuden har man gjort stikprøverne temabaserede, så der nu kan udvælges særlige områder efter geografi, aktivitetstype, medlemsgrupper, tilskudsstørrelse eller andet.

”Det er en afvejning mellem tillid, kontrol og bureaukrati,” siger sektionsleder Morten Pedersen, Sport og Fritid.

”Problemet er, at det er svært for os at finde ud af, om der sker en samfundsundergravende adfærd i en forening. Vi har ikke adgang til information om, om nogle bestyrelsesmedlemmer f.eks. er tidligere dømt for denne type handlinger. Og hvis de ikke er dømt – hvad så? Må vi så afvise at låne lokaler ud til foreningen? Hvor meget skal der til,” spørger han og tilføjer, at det emne vil alle kommuner efterspørge vejledning om.

Stramningerne i Aarhus Kommune bliver implementeret i løbet af 2017.

Kommuner skal vurdere tilknytning til foreningen

Hvis en person har en adfærd, der ramler imod de nye lovstramninger, skal kommunen vurdere, om personen har tilstrækkeligt stærk tilknytning til foreningen til, at adfærden skal forårsage et stop for aktivitets- og lokaletilskud.

Er personen træner, bestyrelsesmedlem eller formand, er dét formodentlig en skærpende omstændighed. Men hvad nu hvis personen blot spiller bordtennis hver lørdag, og ytringerne er fremsat på den lokale cafe? Måske med tre bordtennisspillere som selskab?

Offentliggørelse af afslag kan opleves belastende

Et andet punkt, der giver betænkelighed i kommunerne, er, at de fremover skal offentliggøre afslag på lokaler. Hvordan laver man en offentliggørelse, der tager højde for, at nogle afslag gives på grund af mistanke om antidemokratisk adfærd, mens andre blot skyldes mangel på ledige haltider?

”Vi giver mange afslag, for vi har ikke lokaler nok,” siger kontorchef Dorte Ankjær Nielsen, Fritid og Eliteidræt i Odense Kommune. ”Hvis alle afslag skal skriftliggøres og vises offentligt, kan det komme til at koste en del ressourcer.”

I Aalborg Kommune fører stramningerne blandt andet til en grundigere godkendelse af nye foreninger.

”Hidtil har vi ikke stillet så store krav, hvis en foreningslignende gruppe mennesker henvendte sig for at få lokaler stillet til rådighed. Vi vil jo gerne bakke op om aktivitet. Kun hvis de søgte aktivitetstilskud eller lokaletilskud, tog vi et møde med dem eller besøgte dem med henblik på en godkendelse som tilskudsberettiget folkeoplysende forening. Men det kommer vi til at skærpe,” siger Erik Kristensen, afdelingschef for sundhed, fritid og landdistrikter i Aalborg Kommune.

Både i Aalborg og Odense Kommuner betyder de nye regler, at foreningerne fra næste år formentlig ikke blot skal aflevere det sædvanlige regnskab til kommunen, men også skal lave et særligt tilskudsregnskab, så de undgår at få offentliggjort følsom information om sponsorindtægter, trænerlønninger og andet. Her bliver altså ekstra arbejde for kassererne, fordi der nu skal laves to regnskaber. I andre kommuner, bl.a. Aarhus, sker det allerede.

Lovstramningerne har ikke ført til afgørende ændringer i tilsynet med foreninger hos nogen af de kommuner, vi har talt med. I Aarhus og Tønder Kommuner havde man i forvejen strammet op på tilsynet, da lovændringerne blev vedtaget. Andre steder, f.eks. i Aalborg, har man ligeledes en politisk vedtaget tilsynsmodel, og her skal folkeoplysningsudvalget tage stilling til, om den skal være mere omfattende.

I Tønder Kommune opdagede man sidste år – altså før lovændringen – en etnisk forening, der reelt drev en moske i stedet for de opgivne tilskudsudløsende ungdomsaktiviteter. Efter en anonym henvendelse tog afdelingsleder Kia Fog Kristensen fra kommunens kultur- og fritidsafdeling ud på uanmeldt besøg, og resultatet blev, at tilskuddene blev stoppet.

”At være kontrollant på den meget direkte måde er ikke en primær opgave for os i Kultur og Fritid. Normalt betragter vi os som hjælpere og vejledere, der understøtter frivilliges aktiviteter i foreninger. De værdier, vi arbejder efter, ligger langt væk fra rollen som kontrollant,” siger hun.

Ingen forventer stor effekt

Ingen af de kilder, vi har talt med, forventer at lovstramningerne vil have en synderlig effekt. Kommunerne skulle i forvejen føre tilsyn med området. Eksemplet fra Tønder bekræfter, at man også inden lovstramningerne satte ind mod misbrug.

Søren Gøtzsche, konsulent hos Furesø Kommune, siger:

”Vi indhenter vedtægter, regnskaber, lokaleansøgninger, generalforsamlingsreferater og børneattester. Vi kan krydse af i Excel-ark herfra og til månen – hvis en forening vil snyde, skriver de bare det, vi gerne vil se. Stramningerne her giver en masse ekstra arbejde i kommunerne, men jeg tror ikke, at vi af den grund pludselig finder flere foreninger, der misbruger systemet. Vi må fortsat stole på vores lokalkendskab og fornemmelser,” siger han.

Stramningerne og tankegangen bag piller ved det fundament af tillid, som hele folkeoplysningsområdet hviler på, og det er ærgerligt, påpeger Dorte Ankjær Nielsen fra Odense Kommune:

”Jeg ved ikke, hvad det er, vi skal fange, som vi ikke fangede i forvejen. Vi har godt styr på vores tilsyn. De seneste 15-20 år har vi gjort meget for at skære administration og kontrol væk til fordel for udvikling, for det var der mere perspektiv i. Så det er ærgerligt, at vi skal til at bruge flere kræfter på kontrol. Man kommer faktisk langt med tillid,” mener hun.

Læs lignende artikler

Dame holder oplæg.
Vifo Artikel 18.05.2022
Fortælleværksteder skal sætte nye billeder på, hvad folkeoplysning er og kan
Konferencedeltagere til oplæg
Vifo Artikel 05.10.2021
Debat: Forslag om større krav og skarpere definitioner i folkeoplysningsloven
Grupper maler keramik
Vifo Artikel 16.09.2021
Centrale temaer i debatten om folkeoplysningsloven nu og i fremtiden
Kvinder sidder i yogastilling
Vifo Artikel 16.09.2021
Mange kommuner har udfordringer med at administrere folkeoplysningsloven
Gruppe holder i hånd
Vifo Artikel 22.03.2021
Ny rapport giver overblik over kommunernes arbejde med folkeoplysningen
Vifo Artikel 22.03.2021
Krav om politikker, brugerinddragelse og udviklingspuljer: Sådan går det
Mand holder oplæg
Vifo Artikel 05.10.2020
Svært for flere kommuner at tolke stramning af folkeoplysningsloven
Fodbolddrenge
Vifo Artikel 05.10.2020
Flere kommuner fører nu tilsyn via dialog og besøg
Vifo Artikel 03.07.2019
Fritid & Samfund afholder workshop om tolkning af folkeoplysningsloven
Christiansborg
Vifo Artikel 29.05.2019
Vifo evaluerer ændring af folkeoplysningsloven
Vifo Artikel 29.05.2019
Vifo gentager undersøgelsen ’Folkeoplysningen i kommunerne’
Vifo Artikel 10.05.2019
DFS præsenterer forslag til ny folkeoplysningspolitik
Vifo Artikel 15.01.2019
DFS efterlyser bedre mødesteder til folkeoplysning
Kvinder smiler
Vifo Artikel 13.04.2018
Ny struktur for Folkeuniversitetet vedtaget i Folketinget
Fyldt auditorie
Vifo Artikel 10.07.2017
Lovforslag om ny struktur for Folkeuniversitetet sendt i høring
Vifo Artikel 07.12.2016
Stramning af folkeoplysningslov vedtaget
Vifo Artikel 18.10.2016
Stramning af folkeoplysningsloven møder kritik
Vifo Kommentar 13.05.2016
Stramning af folkeoplysningslov er mest symbolpolitik
Vifo Artikel 20.01.2016
Nu på engelsk: Højskoleloven og folkeoplysningsloven

Læs mere om folkeoplysningsloven på temasiden

Paragraftegn. Foto: Andrey Popov/Getty Images
Vifo Idan Tema

Folkeoplysningsloven