Vifo Artikel 05.10.2020

Svært for flere kommuner at tolke stramning af folkeoplysningsloven

Ændringen af folkeoplysningsloven for at stoppe tilskud til antidemokratiske foreninger er blevet evalueret af Videncenter for Folkeoplysning for Kulturministeriet. Den viser, at kun en enkelt forening har fået afslag siden januar 2017. Samtidig er en række kommuner dog i tvivl om, hvordan dele af lovændringen skal fortolkes.

Skrevet af: Malene Thøgersen

1. januar 2017 trådte en ændring af folkeoplysningsloven i kraft, som skal sikre, at der ikke ydes offentlige tilskud til foreninger, som modarbejder demokrati eller grundlæggende frihedsrettigheder. Videncenter for Folkeoplysnings (Vifo) evaluering af lovændringen viser, at der kun er givet et enkelt afslag til en forening siden 2017. Samtidig er en række kommuner stadig er i tvivl om, hvorvidt de fortolker alle dele af lovændringen rigtigt.

Lovændringen blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget efter en omfattende debat om religiøse forkynderes rolle i samfundet. Lovændringen rummer en række nye paragraffer og formuleringer, som giver kommuner mulighed for at fratage antidemokratiske foreninger tilskud og adgang til offentlige lokaler, og også indskærper, at kommunerne skal sikre større transparens omkring tildeling af og afslag på tilskud.

På opdrag fra Kulturministeriet har Vifo kortlagt kommunernes implementering af lovændringen og undersøgt, hvilken effekt de nye regler har haft. Det er sket gennem en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner og uddybende casestudier i fire kommuner.

Kun én kommune har givet afslag

Skærpelsen af betingelserne for at yde tilskud har medført to nye paragraffer i folkeoplysningsloven, nemlig § 4a og § 44a. §4a lyder som følger:

”Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises lokaler efter denne lov.”

§ 44a understreger på tilsvarende vis, at der heller ikke kan ydes tilskud til denne type af foreninger gennem andre lovgivninger. Det gælder eksempelvis kommunalfuldmagtsreglerne, der ofte benyttes som grundlag for tilskud og lokaler til foreninger uden for folkeoplysningsområdet.

På trods af at mange kommuner har intensiveret deres tilsyn med foreningerne i kommunen (se artikel), viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsenen en stærkt begrænset brug af disse nye paragraffer. Af de 92 kommuner, som har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, har ingen kommuner brugt loven til at fratage foreninger deres tilskud, mens én kommune i et enkelt tilfælde har givet afslag til en forenings leje af et kommunalt lokale efter § 44a.

Der er heller ingen kommuner, som vurderer, at der er foreninger, som er holdt op med at ansøge om støtte eller lokaler som følge af lovændringen. Mange kommuner skriver desuden i de uddybende svar i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke har haft udfordringer med antidemokratiske foreninger.

Resultaterne fra casestudierne i fire kommuner viser, at det særligt er § 44a, som har givet anledning til ændrede procedurer, hvor der er blevet større opmærksomhed på, hvem der bruger lokaler til hvilke formål.

Men samlet set har de synlige effekter af lovændringen været stærkt begrænset, når det handler om afslag på tilskud. Lovændringens effekter er mere synlige i forhold til de skærpelser, der vedrører kommunernes tilsyn med foreninger og de nye krav om transparens. Her viser undersøgelsen, at mange kommuner har intensiveret deres tilsyn.

Administrative og ressourcemæssige udfordringer fylder mest

Hovedparten af kommunerne – 9 ud af 10 - angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at de i større eller mindre grad har oplevet udfordringer i forbindelse med at implementere lovændringen.

Som det fremgår af figur 1 handler de største udfordringer om ressourcer og administrative procedurer. Det er ikke overraskende set i lyset af den øgede aktivitet på tilsynsområdet og de nye krav om, at kommunerne både skal offentliggøre lister over de foreninger, der får tilskud eller anvist lokaler, og de foreninger som får afslag. Desuden skal kommunerne offentliggøre tilskudsregnskaber for de foreninger, som får tilskud efter folkeoplysningsloven.

Figur 1: Hvilke udfordringer oplever kommunerne? (andel i pct.)

Figuren viser kommunernes svar på spørgsmålet ’Hvilke udfordringer har I oplevet?’ n = 83. De kommuner, der har svaret, at de ’slet ikke’ oplever udfordringer, har ikke fået spørgsmålet.

Behov for større klarhed omkring lovens krav

En central pointe i evalueringen er, at 44 pct. af de kommuner, der oplever udfordringer, fortsat oplever uklarhed omkring, hvordan de skal tolke lovgivningens krav.

Casestudierne fra de fire kommuner viser, at udfordringerne ikke kun handler om at fortolke, hvad der udgør antidemokratisk adfærd. Det handler i høj grad også om fortolkningen af, hvad der ligger i de nye krav til offentliggørelse for eksempel i forhold til, hvordan de nye krav hænger sammen med GDPR-reglerne.

I forbindelse med implementeringen af lovændringen har kommunerne haft mulighed for at konsultere bemærkningerne til lovforslaget samt et supplerende kompendium udarbejdet af Kulturministeriet.

Der blev imidlertid ikke lavet en decideret vejledning, og mange kommuner angiver – både i kommentarerne i spørgeskemaet og i casestudierne – at de har manglet klarere retningslinjer i forbindelse med implementeringen af lovændringen.

Uklarhederne omkring tolkningen af lovændringen har ført til forskellige løsninger rundt omkring i kommunerne, men flere steder er der stadig usikkerhed om, hvorvidt implementeringen af kravene om offentliggørelse reelt opfylder lovens krav. En konkret anbefaling er derfor, at der udarbejdes en vejledning med mere tydelige kriterier for, hvad lovændringen kræver i forhold til kravene om offentliggørelse, og at kriterierne formuleres, så de virker meningsfulde og overskuelige at administrere i praksis.

Download rapporten

Mand snakker foran tilskuere. Foto: Colourbox
Vifo august 2020
Evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven

Læs den anden artikel om undersøgelsen

Fodbolddrenge
Vifo Artikel 05.10.2020

Flere kommuner fører nu tilsyn via dialog og besøg

Læs lignende artikler

Vifo Artikel 18.10.2016
Stramning af folkeoplysningsloven møder kritik
Vifo Artikel 07.12.2016
Stramning af folkeoplysningslov vedtaget
Dame holder oplæg.
Vifo Artikel 18.05.2022
Fortælleværksteder skal sætte nye billeder på, hvad folkeoplysning er og kan
Konferencedeltagere til oplæg
Vifo Artikel 05.10.2021
Debat: Forslag om større krav og skarpere definitioner i folkeoplysningsloven
Grupper maler keramik
Vifo Artikel 16.09.2021
Centrale temaer i debatten om folkeoplysningsloven nu og i fremtiden
Kvinder sidder i yogastilling
Vifo Artikel 16.09.2021
Mange kommuner har udfordringer med at administrere folkeoplysningsloven
Gruppe holder i hånd
Vifo Artikel 22.03.2021
Ny rapport giver overblik over kommunernes arbejde med folkeoplysningen
Vifo Artikel 22.03.2021
Krav om politikker, brugerinddragelse og udviklingspuljer: Sådan går det
Fodbolddrenge
Vifo Artikel 05.10.2020
Flere kommuner fører nu tilsyn via dialog og besøg
Vifo Artikel 03.07.2019
Fritid & Samfund afholder workshop om tolkning af folkeoplysningsloven
Christiansborg
Vifo Artikel 29.05.2019
Vifo evaluerer ændring af folkeoplysningsloven
Vifo Artikel 29.05.2019
Vifo gentager undersøgelsen ’Folkeoplysningen i kommunerne’
Vifo Artikel 10.05.2019
DFS præsenterer forslag til ny folkeoplysningspolitik
Vifo Artikel 15.01.2019
DFS efterlyser bedre mødesteder til folkeoplysning
Kvinder smiler
Vifo Artikel 13.04.2018
Ny struktur for Folkeuniversitetet vedtaget i Folketinget
Fyldt auditorie
Vifo Artikel 10.07.2017
Lovforslag om ny struktur for Folkeuniversitetet sendt i høring
Vifo Artikel 17.05.2017
Kommuner i vildrede om nye lovstramninger
Vifo Kommentar 13.05.2016
Stramning af folkeoplysningslov er mest symbolpolitik
Vifo Artikel 20.01.2016
Nu på engelsk: Højskoleloven og folkeoplysningsloven

Læs mere om folkeoplysningsloven på temasiden

Paragraftegn. Foto: Andrey Popov/Getty Images
Vifo Idan Tema

Folkeoplysningsloven