Folkeoplysningloven
Folkeoplysningsloven er en rammelov, der beskriver betingelser og vilkår for at modtage tilskud til de foreninger, der beskrives som folkeoplysende, frivillige foreninger.
På denne temaside kan du:
- læse mere om Vifos evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven fra 2020
- finde en række artikler, der sætter fokus på folkeoplysningsloven
Evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven
I december 2016 vedtog et flertal i Folketinget en ændring af folkeoplysningsloven som en del af en indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Bl.a. blev det indskærpet, at sådanne foreninger ikke kan få tilskud eller anvist lokaler, og at kommunerne har pligt til at føre tilsyn med, at foreningerne overholder lovens krav. Desuden skal kommunerne offentliggøre indsendte foreningsregnskaber og lister over, hvilke foreninger der har fået støtte og afslag.
I forbindelse med ændringen af loven blev det i lovforslagets bemærkninger samtidig fastsat, at lovændringens effekter skulle evalueres efter to år.
Det er denne evaluering, som Videncenter for Folkeoplysning har foretaget for Kulturministeriet.
Formålet med evalueringen var at undersøge, hvordan folkeoplysningslovens nye bestemmelser er blevet implementeret i kommunerne, og hvilken effekt de nye regler har haft siden deres ikrafttræden i 2017.
Læs mere om evalueringen i artiklerne:
Download også rapporten 'Evaluering af ændringen af folkeoplysningsloven'
Læs også Vifos artikel fra undersøgelsen 'Folkeoplysningen i kommunerne': Mange kommuner har udfordringer med at administrere folkeoplysningsloven
Læs også artiklerne omkring ændringen af loven:
- Folkeoplysningsloven vil stramme tilsyn med foreninger (13.5.2016)
- Læs også kommentaren: Stramning af folkeoplysningslov er mest symbolpolitik (13.5.2016)
- Stramning af folkeoplysningsloven møder kritik (18.10.2016)
- Stramning af folkeoplysningslov vedtaget (7.12.2016)